Hej alle 
Er lige nødt til at dele det her med jer... Som nogle ved er jeg alene, kæresten/barnets far skred da jeg var halvvejs i graviditeten, og vi har haft ret så meget problemer med at samarbejde siden da, hans kæreste er meget inde over og vil bestemme...
Nu er jeg så 38+6 henne, og vi havde for ca en måned siden en fornuftig snak, kun ham og jeg (efter jeg ikke havde hørt fra ham i ca 2 måneder)... Siden da har hans kæreste igen blandet sig (for meget) og besværliggjort samarbejdet.
Idag fortælle han mig så at DE har tænkt sig at tage på hospitalet når jeg skal føde!(havde lovet at give besked når jeg selv tog på hospitalet) Har ret svært ved at forstå hvad hun skal med for... Men skriver så til ham at i og med han ikke kan respektere mine ønsker om at den kontakt vi skal have, kun skal være mellem ham og jeg - som forældre. Og at når han ikke kan respektere mine ønsker vælger jeg at han først får besked når vores søn ér født, og at resten må foregå via statsamtet... Hvor jeg så får svaret: At når jeg skal have nogen med, så må han da også!!
OMG!!! Er det HAM der skal føde?!?!! Synes da det er ret logisk jeg gerne vil have en veninde med som støtte + en veninde som fotograf, når jeg skal føde...
Skifter lidt mellem at have lyst til at grine og græde, nøjes dog med at grine (nok lidt hysterisk) da denne her situation er SÅ langt ude... Ham og kæresten opfører sig som om jeg er rugemor for deres barn, presser feks meget på for at vide hvornår DE må have ham på samvær hos dem selv osv osv, siger at fordi jeg vil amme er det da ikke nogen grund til at de ikke kan få ham på samvær - så de kan vise ham frem til venner og familie, jeg kan jo malke ud eller han kan få ME... Det går vist ikke rigtigt op for dem at det ikke er amningen der holder mig tilbage fra at "give ham fra mig", JEG skal være klar til at andre skal passe min søn, og min søn skal være klar til at komme fra hans mor...
Ved ikke rigtigt hvad jeg vil med dette indlæg, trængte vist bare til at få luft... Og synes godt nok det er ret morsomt/tragikomisk at fordi JEG skal have nogen med til fødslen, så skal han da osse!!!
NØJ et kvaj! hehe.. kan heller ikke lige lade være med at grine..
Men nu skal du høre hvad jeg ville gøre hvis jeg var i din situation, jeg ville for det første slet ikke lade ham komme og se sin søn før efter jeg var kommet hjem fra hospitalet og havde sundet mig lidt og amningen var veletableret. Jeg ville først ringe en uge efter og sige "NU må du gerne komme
" - at skulle glo på hans nye kæreste og høre på hende (Ja hun vel vil osse holde den lille
) ville pisse mig så meget af at det muligvis ku gå ud over mælken 
for det andet ville jeg ikke skrive ham på papirerne som bliver udleveret på hospitalet som omhandler fælles forældremyndighed, - så kan statsamtet tage sig af hvornår de skal have bebse
tanken om at HUN skulle have den lille purk halvdelen af tiden ville få mig til at flå håret ud af hovedet (jeg tænker - hun er vel typen der ku være så syg at kalde sig "mor på deltid" og få den lille til at kalde sig mor)
Det er bare mine tanker.. kan godt være jeg skyder helt ved siden af hvordan du føler med det 
Men du skal hvertfald have et kæmpe
af mig!