nu kan jeg ikke mere

Tak skal I alle sammen ha'! Det hjælper mig rigtig meget.

Vi har ellers haft en rigtig god rutine og rytme +- en time. Og lige pludselig mister jeg overblikket og rutinen. Jeg orker ikke, og det blir noget rod. Det kan hun måske også mærke.

Jeg havde en mega god dag i går, hvor mit overskud var på toppen. Så idag kan jeg ingenting.

Jeg læser hende helt forkert. Hun smiler i barnevognen, jeg tager hende op og tror at hun vil snakke. Men nej. Jeg forsøger at tilbyde flasken, men nej - hun skriger. Det er noget rod.

Vi har sommerferie lige nu, og vi hjælper hinanden. Vi har en dreng på 9 år, og ham har jeg slet ikke overskud til. Dårlig samvittighed døgnet rundt. Selvom jeg har prøvet der før, og kan huske hvor pisse hård, det var - så kan man ikke huske følelser.

Jeg må vælge at tro på, som I skriver - at det blir nemmere. Jeg har bare svært ved at se hvordan... ret opgivende lige nu

Jeg håber på, at når hun er 3½-4 mrd., vil hun være mere oplagt og ikke så sur, når hun er vågen.

Puha..... hvor er det her hårdt.

Jeg kunne selv have skrevet dette indlæg, da Alfred var 2,5 måned. Jeg anser ellers mig selv for en ret ressourcestærk person, men kunne bare heller ikke klare det!!!

For mit vedkommende var det svært at give slip og miste kontrollen, og det er stadig svært! Det er nok det jeg stadig kæmper mest med, for Alfred har kun lidt rytme, selvom han er 5 måneder.

Det bedste du kan gøre er at få noget aflastning - også selvom det kun er en halv time ad gangen. Og så lyder det som om du skal blive bedre til at SOVE! Sov hver gang babyen sover indtil du får det bedre... Jeg har også nattestress i ny og næ, hvor jeg ikke kan sove. Det er ren søvntortur ikke at vide hvornår man bliver vækket næste gang og man har lyst til at give op overfor det hele, hvis ikke man gør en kæmpe indsats for at få indhentet den søvn!

Men det bliver nemmere, dag for dag!

 Julie

Puh ha det lyder ikke sjovt.... Føler med dig.

Er du alene om hende?

Jeg har selv tvillinger på 1 måned som er ved at drive os til vanvid om aftenen og natten. Men vi er trods alt 2 om det.

Ved godt det nok ikke trøster dig lige nu, men prøv at holde fast i at det går over igen. Det er en periode de fleste spædbørn har, og det er monster hårdt, men det blir bedre!

smillaluna skriver:

Puh ha det lyder ikke sjovt.... Føler med dig.

Er du alene om hende?

Jeg har selv tvillinger på 1 måned som er ved at drive os til vanvid om aftenen og natten. Men vi er trods alt 2 om det.

Ved godt det nok ikke trøster dig lige nu, men prøv at holde fast i at det går over igen. Det er en periode de fleste spædbørn har, og det er monster hårdt, men det blir bedre!

Jo jo, vi er to om det. Vi har ovenikøbet ferie nu - det gør det nemmere. Men så kommer jeg i tanke om, at om 2 uger skal han på arbejde igen, og jeg står med det hele. Så stresser jeg over det.

Jeg får ok nattesøvn, men efter hendes natflaske kl. 4, får jeg ikke mere søvn. Jeg kan ikke finde ro.

Vores familier bor langt væk, så vi har kun hinanden. Selvom min mand tager hende, kan jeg ikke slappe af.

Føler jeg er en taber, fordi jeg ikke selv kan overskue det.

Please - fortæl mig, at det blir nemmere, når de er 3-3½-4 mrd gamle. Lige nu holder jeg ud. Det skal jeg jo.

Eliza/lykke skriver:

Jo jo, vi er to om det. Vi har ovenikøbet ferie nu - det gør det nemmere. Men så kommer jeg i tanke om, at om 2 uger skal han på arbejde igen, og jeg står med det hele. Så stresser jeg over det.

Jeg får ok nattesøvn, men efter hendes natflaske kl. 4, får jeg ikke mere søvn. Jeg kan ikke finde ro.

Vores familier bor langt væk, så vi har kun hinanden. Selvom min mand tager hende, kan jeg ikke slappe af.

Føler jeg er en taber, fordi jeg ikke selv kan overskue det.

Please - fortæl mig, at det blir nemmere, når de er 3-3½-4 mrd gamle. Lige nu holder jeg ud. Det skal jeg jo.

Jamen kære dog !!!! Dèt BLIVER bedre !!!!! Kan sagtens huske følelsen af ikke at slå til - en følelse der er HELT normal  Hver gang den dukker op, så husk dig selv på, at den kommer fordi du vil gøre det bedste du kan for din datter. Fordi man bliver overvældet over at være ansvarlig for sådan et lille liv. - Og det lille liv vil ALTID have den bedste mor i DIG !!!! Også selv om der er dage, hvor man synes man er håbløs som mor !!!!

Jeg kan desværre ikke komme med vise ord, og vise dig vejen...... men den kommer helt af sig selv - DET lover jeg

Eliza/lykke skriver:

Jo jo, vi er to om det. Vi har ovenikøbet ferie nu - det gør det nemmere. Men så kommer jeg i tanke om, at om 2 uger skal han på arbejde igen, og jeg står med det hele. Så stresser jeg over det.

Jeg får ok nattesøvn, men efter hendes natflaske kl. 4, får jeg ikke mere søvn. Jeg kan ikke finde ro.

Vores familier bor langt væk, så vi har kun hinanden. Selvom min mand tager hende, kan jeg ikke slappe af.

Føler jeg er en taber, fordi jeg ikke selv kan overskue det.

Please - fortæl mig, at det blir nemmere, når de er 3-3½-4 mrd gamle. Lige nu holder jeg ud. Det skal jeg jo.

Kan sagtens følge dig i den der angst for hvordan det dog skal gå når manden starter på job igen.... Den har jeg selv i stor stil. Tror nok jeg skubber tanken lidt foran mig, for kan ikke rigtig overskue den.

Men ligegyldigt hvad så skal vi nok klare den, det er jeg helt sikker på. Det kan godt være det blir monster hårdt, men vi kommer ud på den anden side, og så glemmer vi hvor hårdt det var.

Hæng i! Det skal nok gå.

Eliza/lykke skriver:

hej med jer

Så skete det - jeg har ikke rigtig sovet i nat. Lillepigen har sovet, vågnede kl. 04.00 og fik en flaske og sov videre. Men jeg ku ikke sove.

Jeg har grædt hele morgenen. Hun er 2½ mrd., og det har ellers gået så godt, hvor jeg har haft energi til at klare det. Nu føler jeg bare, at jeg ikke har energien mere. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg tænker hele tiden på, hvornår hun vågner igen? Er hun sulten? Hvad gør jeg forkert? hvorfor vil hun pludselig ikke det, som hun plejer? Vil hun sove i nat? Får jeg min søvn? Hvornår får jeg mad?

Jeg synes F.... det her er hårdt - bliver det nogen sinde bedre? Hun er jo kun 2½ mrd., men jeg kan overhovedet ikke se, hvordan det sku blive bedre før om laaaaannnggg tid? Hvordan holder jeg til det?

Mon det blir sjovere og anderledes med hende, når vi starter på grød? Vil hun være oplagt i sine vågne perioder?

Jeg lyder sikkert som en skvat men jeg har en rigtig off dag her.,

nogle gange har man bare off dage.

har nogle gange selv lyst til at hoppe ud over altanen (tænker det, men gør det jo ikke )

måske hun er inde i et tigerspring????

http://www.vidunderligeuger.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=49&Itemid=54

lige lidt mere om tigerspring

Tre faser i hvert spring
Udviklingsspringene har forskellig længde. De første spring er korte og varer fra et par dage og op til en uge eller to. Jo ældre barnet bliver, jo længere tid tager et spring, for jo mere komplekse bliver forandringerne i barnets hjerne. Sidst i det første leveår kan et spring vare helt op til 6 uger.

Hvert udviklingsspring kan opdeles i tre faser: Først optakten, dernæst selve springet og til sidst en rolig periode, hvor barnet igen er glad og veltilpas.

Fase 1: Optakten
Det er starten på selve springet, og forældrene mærker virkelig, at der er ved at ske noget med babyen. Barnet får uforklarlige grådanfald, bliver mere omklamrende og klæbende og sover dårligt eller vil ikke falde i søvn. Det kan også reagere ved at tabe appetitten eller blive sky overfor fremmede. Sutten eller tommelfingeren bliver brugt mere ihærdigt i disse perioder. Denne fase varer fra et par dage og op til seks uger.




Fase 2: Springet
Her foregår selve udviklingsspringet, og det varierer fra spring til spring, hvad der sker.

Fase 3: Hvilepausen
Barnet virker mere bevidst og mestrer nye færdigheder. Det bliver roligere, gladere og mere selvstændigt. Denne periode er kort imellem de første spring, men den tager til i længde, jo ældre barnet bliver, så der går længere og længere tid mellem hvert udviklingsspring. I starten af det første leveår går der omtrent to uger fra et udviklingsspring er slut, til det næste begynder. I slutningen af det første leveår går der op til fire uger mellem springene.

2.spring: Mønster og genkendelighed

Otte uger gammelt opdager barnet, at der er gentagelser, mønstre og struktur i dets verden. Det kan begynde at skelne forskelle i lyd, lugte, og smag. Det opdager, at hænder og fødder hører til kroppen, og barnet forsøger nu at lære at kontrollere disse små, fægtende vedhæng. Barnet bliver optaget af at lytte, se og følge med i alt, hvad der rører sig. Det vil også begynde at eksperimentere med sin stemme. Men alle de nye indtryk gør også barnet mere mor- eller farsygt. Det bliver klæbende for at få trygheden tilbage, og mange ammende mødre oplever, at barnet ønsker bryst oftere, men det spiser ikke hele tiden. Det kan få nogle kvinder til at tro, at de ikke har mælk nok. I virkeligheden er sutteriet ved mors bryst barnets måde at finde trøst. Det er ved andet spring, at barnet begynder at vise noget af sin personlighed, for nu kan forældrene begynde at se, hvilke ting, farver og lyde barnet foretrækker frem for andre.
Hvordan kan du hjælpe?
Støt barnet i dets opdagelse af en verden fuld af mønstre. Gå i bad sammen og leg med vandet og lad barnet iagttage vandets bevægelser og mærke dem. Hæng noget op ved dets seng fx et mønstret stykke stof. Lad det ligge under uroer eller \'aktivitetscentre\', hvor det kan tjatte til legetøjet og lære at kontrollere hænderne. I denne alder kan børn tit lege op til 15 minutter alene.

3. spring: Verden nuanceres

Ved tolvugers-alderen begynder barnet sit tredje udviklingsspring og træder igen ind i en ny verden. Barnet opdager flere nuancer: Rummet, der bliver henholdsvis mørkere, når der går en sky for solen og lysere igen, når skyen har passeret, eller stemmer der veksler mellem forskellige tonelejer. Det kan nu følge en ting med øjnene bevidst, og det kan overskue et rum. I denne foranderlige verden er forældrene det faste holdepunkt i barnets verden, og det klamrer sig til dem. Samtidig øver barnet sig også på at nuancere sig selv. Dets bevægelser bliver mere flydende og kontrollerede, ligesom det leger med lyden fra sin egen stemme.

Hvordan kan du hjælpe?
Støt barnet i at øve sig på sine nye færdigheder. Lad det føle på forskellige ting med hænderne for at opdage, at ting kan være bløde, kantede, varme, kolde eller våde. Når barnet pludrer, opmuntrer du det til at anvende lyde som kommunikation ved at reagere på dets pludren. Hav små stunder hvor du taler med dit barn på tomandshånd. Træn barnets evne til at række ud efter ting ved at holde interessante ting inden for dets rækkevidde

vil gætte på at din er omkring 3 spring

knus liv

tak tak tak og atter tak for jeres støtte og opbakning. Hold da op, hvor det letter mig at vide, at jeg ikke er alene om mine tanker og følelser.

Det undre mig, at morrollen til tider bliver gjort lyserød og alt er så dejligt med barnevogn og sommervejr og en is på stranden.

Misforstå mig ikke - jeg elsker mit barn, og hun er noget af det kæreste i verden. Men for fanden da - får vi nogen sinde et liv igen? Kommer vi nogen sinde til at spise aftensmaden igen? Får jeg nogen sinde en dag, hvor jeg er 200% lykkelig og udhvilet?

Ja, det gør jeg.... som I skriver, bliver det nemmere og nemmere. Jeg må huske på, at om 1½ mrd., er hun 4 mrd og kan endnu mere. Og om 3 mrd., skal hun i DP/VS - og pludselig går det stærkt.

Men igen - rigtig mange tak for jeres støtte. God nat

Jeg ved ikke om du er første gangs mor, men det er jeg, og jeg har også haft de der perioder... Og det er slet ikke sjovt. Men jeg sys det blev bedre efter 3 mdr, men nu har jeg så en datter på 4 mdr der afviser sin flaske og stortset ikke spiser løbet af dagen, men kun om aftenen og natten hvor hun halvsover... Tror bare du skal prøve at nyde din baby. Det prøvede jeg også selvom hun var umulig, for som de andre skriver så går tiden hurtig, også tror jeg man fortryder man ikke nød dem lidt mere som små. 

Jeg havde også mange off perioder, med frustrationer og gråd, så du er ikke alene, hvis det kan trøste dig.