Kommende morfar, kan jeg tillade mig det?

Tulle28 skriver:

Jeg har stået i nøjagtig det samme dillemma som dig, så jeg ved præcis, hvordan du har det - og mit svar er at ja, det kan du godt tillade dig at sige til ham. Det er DIT barn og jeg kan godt forstå du ikke vil have at h*n skal passes eller bare være i nærheden af ham, hvis han har drukket.

Jeg har fortalt ham at jeg elsker ham, men at jeg ikke kan leve med hans sygdom aka alkohol - og at han ikke kan se min datter, hvis og når han vælger at drikke. At jeg gerne vil have at min datter skal have et godt forhold til sin morfar, men ikke for enhver pris. Nu har problemet mere eller mindre løst sig selv, fordi hans lever stod af et par måneder før jeg fødte og det har holdt ham fra at drikke - men han har desværre haft et par gange, hvor han er faldet i og der har han fået "smøren" igen. Utroligt og sørgeligt at kærligheden til alkohol kan være større end kærligheden til livet og sin familie:-(

Stort knus Tulle

Hmm vil bare lige sige at jeg tror ik at man kan gøre det op i kærlighed..

Alko-personen vælger ikke kærligheden til sine børn/partner m.m fra når de drikker..

Men deres fokus er et andet sted. Synd hvis børn af alko-personer, tror at deres forældre ikke elsker dem. Det tror jeg de gør, men de kan ikke finde fokus i deres liv.... Hele deres mønster er forpuret...

Men siger det er en sygdom, derfor kan man ik samligne de to ting..

Hmm det tror jeg på...

Hmm vil bare lige sige at jeg tror ik at man kan gøre det op i kærlighed..

Alko-personen vælger ikke kærligheden til sine børn/partner m.m fra når de drikker..

Men deres fokus er et andet sted. Synd hvis børn af alko-personer, tror at deres forældre ikke elsker dem. Det tror jeg de gør, men de kan ikke finde fokus i deres liv.... Hele deres mønster er forpuret...

Men siger det er en sygdom, derfor kan man ik samligne de to ting..

Hmm det tror jeg på...

 

Nej det har du ret i - og jeg ved da også godt at min far elsker mig. Men når man nu ved at hvis man drikker er det ikke et spørgsmål OM man dør men HVORNÅR man dør (som det er tilfældet med min far), så synes jeg man fravælger livet til fordel for alkoholen. Og det er da sørgeligt:-(

Ja det er sørgeligt.. Men det er måske MANGE års misbrug og det er meget svært at komme ud af.

Men tror at alkoholikeren føler at virkeligheden er FOR overvældende.. hvis man har været bedøvet i flere år og pludselig skal se realiteterne i øjene....!

Av den kan gør ondt på sjælen, så er det måske ik SÅ mærkeligt at man vælger at fortsætte og bilder sig selv ind...: at det ik passer og de læger siger så meget, familien har altid været efter mig, jeg bestemmer da selv over mit liv, Bare lige en enkelt og så bare lige i dag og så i morgen stopper jeg.. Bla bla bla....! Sådan køre tankerne rundt med folk der er afhænigige. ligemeget hvad man er afhængig af... (jeg har været ryger   

Det samme med mad afhængige..

Puha man kan da godt høre jeg selv har haft det tæt ine på livet...!!!