Eva. skriver:
Dem der fjernes med det samme er de heldige og de lider vel egentlig ikke....det skræmmende er alle dem der ikke fjernes eller fjernes alt for sent og dermed får ødelagt deres liv...jeg synes faktisk der tit tages mere hensyn til forældrene end børnene...
Jeg kan love dig for, at dem der bliver fjernet med det samme også lider meget.
Du må tænke på at uanset, hvor uegnede forældrene er, så har de ret til at have samvær med barnet. Det er meget pinagtigt for et barn ikke at vokse op hos sit biologiske ophav. Det er en følelse af ikke at høre til. Det rammer selvværdet.
Derfor så er netværksanbringelser det bedste (og så er de billigere, da familiemedlemmer ikke får lige så meget i løn for at have plejebarn, som de selv er i familie med).
New Zealand er et af de lande i verden, som er aller længst fremme, når det handler om anbringelser og sociale vilkår får udsatte børn. De har nogle rigtige interessante resultater. Blandt andet har de indført "familieråd", når et barn skal fjernes.
Så bliver fætre, kusiner, mostre, onkler og diverse bedsteforældre indkaldt til et møde. Så bliver der sat kaffe på bordet, og de får til opave, at prøve at løse, hvordan barnets fremtid kan se ud hos en af dem.
Det har man også gjort forsøg med i DK, og det er en stor succes. Når man bliver præsenteret for problemstillingen på den måde, så står mange familier sammen. Ekstra bonus er, at barnet kan sige til sig selv, at det hører til i sin familie. Smukt ikke 
Anmeld