Bor I som I boede som børn?

Eva. skriver:

sad lige og tænkte på hvordan jeg bor og hvordan jeg boede som barn. Jeg er vokset op i et villakvarter med smukke gamle villaer og bor nu selv i et gammelt villakvarter og efter at have rundet et parcelhus, en lejlighed og et hus på landet, så er jeg landet i et hus som jeg føler mig hjemme i, omend jeg måske gerne ville skifte by, så er området som jeg bor i i den her lille flække et område som jeg synes er rart....tæt på skole og butikker, trygt og "pænt område" og jo meget tæt på det jeg selv voksede op i....ville have været så ked af at skulle bo i lejlighed og da jeg blev alene troede jeg dette ville være udsigten, så det gør mig selvfølgelig ikke mindre lykkelig for mit bette hus.

Hvad med jer, hvordan boede I som børn og minder det om eller er det langt fra den måde i bor på nu?

Jeg boede de første 14 år i en landejendom inden mine forældre og jeg flyttede til Rønne (Bornholm)...

Jeg bor selv i en tre værelses lejlighed, der er dog minder om så rækkehuse, men ville gerne bo i noget andet...

er opvokset i en større by i et skønt hus med stor lækker have og skov 20 meter væk.

Bor nu i en lille by, men stadig i en villa og stadig med have og alt der hører med.

Mest fordi jeg har det sådan at jeg ikke syes børn skal vokse op i lejlighed hvis der er et alternativ. Så heldigt for os at vi hadve råd til at købe huset:-)

Vi boede i en villa, i et roligt kvarter. Nu bor vi i rækkehus, og jeg elsker at bo her.

hehe lidt underligt egentlig.. men bor faktisk næsten samme sted som jeg boede sammen med min mor..

i et rækkehus bare spejlvendt af hendes.. lidt underligt hehe.. men dejligt

men flytter dog i hus om et halvt års tid eller sådan noget..

Eva. skriver:

sad lige og tænkte på hvordan jeg bor og hvordan jeg boede som barn. Jeg er vokset op i et villakvarter med smukke gamle villaer og bor nu selv i et gammelt villakvarter og efter at have rundet et parcelhus, en lejlighed og et hus på landet, så er jeg landet i et hus som jeg føler mig hjemme i, omend jeg måske gerne ville skifte by, så er området som jeg bor i i den her lille flække et område som jeg synes er rart....tæt på skole og butikker, trygt og "pænt område" og jo meget tæt på det jeg selv voksede op i....ville have været så ked af at skulle bo i lejlighed og da jeg blev alene troede jeg dette ville være udsigten, så det gør mig selvfølgelig ikke mindre lykkelig for mit bette hus.

Hvad med jer, hvordan boede I som børn og minder det om eller er det langt fra den måde i bor på nu?

Jeg boede laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaangt ude på landet i 15 kartoffelrække som barn. Langt væk fra alt og alle. DET savner jeg sgu på ingen måde!

Jeg bor i dag i en dejlig lejlighed med 1 barn og 1. stk kæreste. Det er altså ikke umuligt at have et barn i en lejlighed. Der er jo forskel på, hvor store sådan nogle er ! Vi bor nærmest i gågaden og det har sine fordele, når man går på barsel ;-)

Det bliver da dejligt engang at komme i et hus, men det når vi nok. Indtil da, så glædes jeg mig over lejligheden med udsigt over gågaden! Det vil jeg meget hellere end at bo i et hus ude på landet, hvilket jeg hadede som barn/teenager. Der skete jo ikke en dyt! SÅ....mit svar er, at jeg er ret glad for, at jeg ikke bor i et hjem, der minder om mit barndomshjem

Kram

lisbethita skriver:

Jeg boede laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaangt ude på landet i 15 kartoffelrække som barn. Langt væk fra alt og alle. DET savner jeg sgu på ingen måde!

Jeg bor i dag i en dejlig lejlighed med 1 barn og 1. stk kæreste. Det er altså ikke umuligt at have et barn i en lejlighed. Der er jo forskel på, hvor store sådan nogle er ! Vi bor nærmest i gågaden og det har sine fordele, når man går på barsel ;-)

Det bliver da dejligt engang at komme i et hus, men det når vi nok. Indtil da, så glædes jeg mig over lejligheden med udsigt over gågaden! Det vil jeg meget hellere end at bo i et hus ude på landet, hvilket jeg hadede som barn/teenager. Der skete jo ikke en dyt! SÅ....mit svar er, at jeg er ret glad for, at jeg ikke bor i et hjem, der minder om mit barndomshjem

Kram

Tre knægte i en lejelighed...nope... jeg boede i lejlighed fra Jeppe var 1 år til han var 5 år og det var fint nok, men med den flok jeg har nu, ville det være ondt både ved mor og børn hvis ikke der var den plads ude som inde...og ikke naboer oppe og ved siden af..

Jeg er vokset op i hhv rækkehus med lille have og lillebitte kedelig lejlighed i blok i lille Skanderborg, og bor nu selv i stor lækker bylejlighed med stuk og ubehandlede trægulve midt i latinerkvarteret i Århus - det føles ihvertfald som noget HELT andet...

Jeg er vokset op i parcelhuskvarter tæt ved skole og rideskole (havde hest) da jeg var barn og mine forældre bor der endnu

Jeg har boet i flere forskellige lejligheder, fra jeg flyttede hjemmefra, det har aldrig sagt mig det vilde, og SLET ikke da vi fik Filuca... Alt det slæberi op og ned, jeg følte mig nærmest bare i venteposition til vi havde råd til hus, og nu bor vi i parcelhus i en lille by 18 km fra Aalborg og jeg ELSKER at bo her  Vi er igang med total ombygning af huset og det bliver lige som vi vil ha' det!  Her er tæt til skole, børnehave, indkøb osv.... Vi har en stooor have og jeg elsker bare det hus :-) Har ikke følt mig så hjemme som da jeg var barn og boede hjemme hos mine forældre

Tina2 skriver:

Jeg er vokset op i parcelhuskvarter tæt ved skole og rideskole (havde hest) da jeg var barn og mine forældre bor der endnu

Jeg har boet i flere forskellige lejligheder, fra jeg flyttede hjemmefra, det har aldrig sagt mig det vilde, og SLET ikke da vi fik Filuca... Alt det slæberi op og ned, jeg følte mig nærmest bare i venteposition til vi havde råd til hus, og nu bor vi i parcelhus i en lille by 18 km fra Aalborg og jeg ELSKER at bo her  Vi er igang med total ombygning af huset og det bliver lige som vi vil ha' det!  Her er tæt til skole, børnehave, indkøb osv.... Vi har en stooor have og jeg elsker bare det hus :-) Har ikke følt mig så hjemme som da jeg var barn og boede hjemme hos mine forældre

 

 

Det sidste fik jeg vist ikke skrevet rigtigt  Mente at jeg ikke har følt mig så meget HJEMME i mit hjem, siden jeg var barn og boede hjemme hos mine forældre...... Måske fordi jeg altid har følt at det var bare for en stund jeg/vi boede i lejlighed:-)

Jeg er lidt et blandingsprodukt. Vokset op i villa i trygt kvarter de første seks år.

Da mine forældre blev skilt flyttede min far i et Maoistisk/Socialistisk kollektiv ved Strandvejen,  (De havde en ged, der altid løb hjemmefra og ud i de fine-fine haver i kvarteret, så det er nok en af de få geder i DK, der er blevet politianmeldt....).

Min mor flyttede i parcelhus. Jeg elskede på mange måder begge måder at bo selvom det er så modsat.

I dag bor jeg i Kbh i lejlighed, hvor jeg har tænkt mig at blive boende med barn, da baggården er børnevenlig, enorm, med legeplads og legekammerater. Men tanken om kollektiv ligger da i baghovedet, da det var enormt dejligt og trygt at vokse op på deltid der.