Bor I som I boede som børn?

Nope, boede på landet med marker omkring mig, bor nu i et rækkehus midt inde i byen

ikke helt det samme.

boede som barn i et alm parcelhus kvarter. mine forældre byggede selv huset i 1968 (altså ikke alene, men med min morbror og hans firma som bygmester), da de havde fået min storebror. de bor der stadig den dag idag

selv har jeg boet alene i lejlighed, da jeg flyttede hjemmefra som 20-årig. Herefter sammen med en x i andels-lejlighed m lille terrasse og siden med min nuværende kæreste og fader til alle mine børn..først i et lille hus i "byen" lejet af hans forældre. Så i et hus vi købte sammen, som nu er vores nabo.

Nu bor vi på en nedlagt landbrugs-ejendom på landet i et skønt område med ikke så mange naboer og MASSER af plads - have og lader jeg håber aldrig jeg skal flytte herfra!

heise

Bor fuldstændig som jeg gjorde som barn Voksede op i boligblok, og bor  i en nu, og er glad for det.

Det føles trygt at vide at der er mennesker rundt om mig hele tiden. Men savner haven vi havde, da jeg boede i hus.

Eva. skriver:

sad lige og tænkte på hvordan jeg bor og hvordan jeg boede som barn. Jeg er vokset op i et villakvarter med smukke gamle villaer og bor nu selv i et gammelt villakvarter og efter at have rundet et parcelhus, en lejlighed og et hus på landet, så er jeg landet i et hus som jeg føler mig hjemme i, omend jeg måske gerne ville skifte by, så er området som jeg bor i i den her lille flække et område som jeg synes er rart....tæt på skole og butikker, trygt og "pænt område" og jo meget tæt på det jeg selv voksede op i....ville have været så ked af at skulle bo i lejlighed og da jeg blev alene troede jeg dette ville være udsigten, så det gør mig selvfølgelig ikke mindre lykkelig for mit bette hus.

Hvad med jer, hvordan boede I som børn og minder det om eller er det langt fra den måde i bor på nu?

Nej jeg er vokset op i lejelejligheder i Århus, hvor der ikke var have til - vi havde en kolonihave.

I dag bor jeg i et rækkehus i Virum på sjælland, med skøn natur.

jeg boede i en lille forstad til odense i et stort og dejligt hus og nu bor vi i lejlighed. kan huske hvor meget glæde jeg havde af at bo i et hus med have og andre legekammerater på min vej. det ønsker jeg også for min datter så vores drømme er helt sikkert at finde et hus. vi leder stadig og mit/vores mål er at få et hus inden prinsessen fylder 2 år

Faktisk præcis som i mine første 13 år, i et rækkehus 5 km fra centrum. Det er her vi har følt os bedst tilpas, og jeg tror bestemt ikke at vi flytter herfra - selvom vi altid har svoret at vi ikke skulle bo i rækkehus. Men nu har vi prøvet ejerlejlighed midt i byen, eget hus i landsby, lejet lejlighed midt i byen og lejet lejlighed lidt udenfor byen, først nu i rækkehuset føler vi os helt tilpas

Eva. skriver:

sad lige og tænkte på hvordan jeg bor og hvordan jeg boede som barn. Jeg er vokset op i et villakvarter med smukke gamle villaer og bor nu selv i et gammelt villakvarter og efter at have rundet et parcelhus, en lejlighed og et hus på landet, så er jeg landet i et hus som jeg føler mig hjemme i, omend jeg måske gerne ville skifte by, så er området som jeg bor i i den her lille flække et område som jeg synes er rart....tæt på skole og butikker, trygt og "pænt område" og jo meget tæt på det jeg selv voksede op i....ville have været så ked af at skulle bo i lejlighed og da jeg blev alene troede jeg dette ville være udsigten, så det gør mig selvfølgelig ikke mindre lykkelig for mit bette hus.

Hvad med jer, hvordan boede I som børn og minder det om eller er det langt fra den måde i bor på nu?

Her tror jeg sgu det er langt fra :p

Er født på landet, hvor efter vi flyttede til en lille by ude på landet, i en stor hus med have osv. Avlede hunde, og havde heste på et tidspunkt. Kunne lege ude på vejen hvis det var det man ville, da der var så stille og roligt også med biler osv. En butik man handlede i, og så blev man kørt i bil hvis man skulle noget.

Nu bor jeg i en 4 værelses lejlighed, ingen have, ingen dyr. Tør sgu ik sende ungen ud og lege, for så vil han da blive kørt over. Har da 3 legepladser lige udenfor og nemme steder at købe mad osv, og bus lige udenfor døren også.

Kan huske i starten, så nød jeg bare at besøge mine forældre, for er bare en hel anden fred ude på landet og en anden luft. Men nu har jeg efterhånden vænnet mig til at bo i byen

Her er det omvendt. Voksede op i en villa i et villakvarter med hav forenden af haven. Masser af luft og vand Nu bor vi, 2 voksne og 1 barn, med udsigt til Frb. Rådhustårn i en 4,5 vær. lejlighed og midt i det pulserende byliv Dejligt! Her er kort til alting, bif 100meter væk, 3km til Tivoli, 20min gang igennem FRb. have til Zoo og vi laver SÅ meget (modsat mine forældre der altid skulle lave noget i haven og aldrig kom nogen steder )

Jeg skal da ikke udelukke at vi ikke ender med en villalejlighed, men det vil blive herinde i byen da jeg ikke har lyst til at give slip på muligheden for at være aktiv

haha neej overhovede ikke jeg boede mit i københavn næmmer nørrebro på 12sal og har fra jeg var hele lille sagt det ikke var noget for mig så da jeg bliv 18 flyttet jeg til skive i ungbolig lejehed.

så fandt mig og min datters far sammen igen og jeg flyttet til lolland i hans forældres hus til vi fik vores ejen lejlighed også købet vi et lille lækkert hus men da vi gik fra hinanden fandt jeg så en lejlighed med have til. der er skov på det ene side og mark på den anden..

såå nej langt fra nørrebro livet

Nej, jeg boede i udkanten af byen i boligblok, med endnu flere boligblokke så langt som øjet rækker..

Nu bor jeg (med min mand og datter) i et lille byhus i centrum, nyder at der altid sker noget og drømmer om at flytte til KBH..