Enayia skriver:
Hej alle sammen. Jeg ved godt det måske ikke lige er det rette sted at skrive om det her, men jeg er simpelhen ved at blive vanvittig og aner ikke hvor jeg ellers lige kan spørge, jeg ved flere af jer har dyr og evt kan komme med gode råd og erfaringer.
For godt 2 uger siden gik jeg med til at have en god vens kat til at bo her på prøve, fordi den skreg og larmede hjemme hos ham fordi den ville ud. Den har så mulighed for at komme ud her og jeg ser om den vil trives her så jeg kan have ham boende. Den er 5 år og er kastereret. (Vi har i forvejen en anden kat på 3-4 år også kastereret)
Jeg ved godt man skal være tålmodig og give sig tid til katten falder til. Men jeg er simpelhen ved at gå ud af mit gode skind.
Fra den kom har den hylet og jamret hver evig eneste nat, vi kan ikke sove ordenligt for den, og især jeg sover minimalt siden den er kommet og inat igen har jeg ikke lukket et øje pga af den hylen. Jeg har snart prøvet alt, snakke med den, kæle med den, fodre den, you name it, og intet virker, den fortsætter flot sit hyleri! og det er ikke bare hylen, det er meget højlydt.
Jeg er 100% sikker på den ikke er syg. (skal det lige siges)
Her den anden dag hvor den var ude ville jeg kalde den ind, fordi det var sent og jeg er ikke glad ved vores dyr er ude hele natten. Han ville ikke komme når jeg kaldte så jeg gik stille efter ham og kaldte blidt. Så løb den ind i skuret, jeg gik derind og den gemte sig under vores klap vogn, så ville jeg blidt tage ham op og med ind så vi andre kan gå til ro og den kunne få mad. I det jeg bøjer mig ned, langer den ud efter mig og hvæser, den rammer mig få mm fra øjet og får fat i en tot af mit hår i stedet. Jeg bliver meget chokeret og faktisk lidt bange for katten. Så jeg vælger at lade den være og prøve at lokke den ind med mad senere.
Den vælger nu at stikke af hver gang jeg prøver at kalde ham ind, hvilket resultere at han nu render ude i haven og "hyler" samt i naboens have og "hyler"
Katten er for det meste sød. Men jeg kan simpelhen ikke holde det natte hyleri ud mere, jeg får ondt i maven, dårlig mave, og jeg føler min puls kører speedway konstant fordi jeg skal bekymre mig om den kunne finde på at være aggresiv over for børn (de fatter jo ikke et dyr måske har grænser) samtidig med jeg ikke får sovet! Jeg er bange for alt den "stress" skal resultere i der sker noget med mit lille barn, jeg er kun 11 uger hende og meget let til bekymring fordi jeg har mistet før i uge 37.
Jeg har egentlig mest lyst til at sige til min kammerat det slet ikke dyr fordi jeg ikke stoler på katten, da den bliver så nemt aggressiv, børnene kommer jo først! Ved ikke om jeg tør tage en chancen, i princippet kunne den jo rykke et øje ud eller ramme det.
Er bare bange for han skal blive sur/ked og det bare er mig der er sippet eller ikke giver katten tålmodighed nok.
Jeg er bare ved at køre helt ned på det her og sådan skal det jo slet ikke være.
Jeg håber i kan hjælpe mig tøser jeg er helt i vildrede. Hvad skal jeg gøre. Er det bedst at skille mig af med denne kat, eller skal jeg give den en chance mere? Og er det mig der er forkert på den?
Knus fra en meget ked af det / træt og grædefærdig Enayia
udover dette tror jeg at den hyler fordi den vil hjem og den følte sig presset den dag under klapvognen
men du skal gøre op med dig selv om DU ønsker denne kat og hvis ikke så kan du jo altid sige at de to katte ikke kunne enes 
en lille hvid løgn skader jo ikke, hvis den hjælper et venskab 
