Hjælp mig tøser (langt)

Hej alle sammen. Jeg ved godt det måske ikke lige er det rette sted at skrive om det her, men jeg er simpelhen ved at blive vanvittig og aner ikke hvor jeg ellers lige kan spørge, jeg ved flere af jer har dyr og evt kan komme med gode råd og erfaringer.

For godt 2 uger siden gik jeg med til at have en god vens kat til at bo her på prøve, fordi den skreg og larmede hjemme hos ham fordi den ville ud. Den har så mulighed for at komme ud her og jeg ser om den vil trives her så jeg kan have ham boende. Den er 5 år og er kastereret. (Vi har i forvejen en anden kat på 3-4 år også kastereret)

Jeg ved godt man skal være tålmodig og give sig tid til katten falder til. Men jeg er simpelhen ved at gå ud af mit gode skind.

Fra den kom har den hylet og jamret hver evig eneste nat, vi kan ikke sove ordenligt for den, og især jeg sover minimalt siden den er kommet og inat igen har jeg ikke lukket et øje pga af den hylen. Jeg har snart prøvet alt, snakke med den, kæle med den, fodre den, you name it, og intet virker, den fortsætter flot sit hyleri! og det er ikke bare hylen, det er meget højlydt.

Jeg er 100% sikker på den ikke er syg. (skal det lige siges)

Her den anden dag hvor den var ude ville jeg kalde den ind, fordi det var sent og jeg er ikke glad ved vores dyr er ude hele natten. Han ville ikke komme når jeg kaldte så jeg gik stille efter ham og kaldte blidt. Så løb den ind i skuret, jeg gik derind og den gemte sig under vores klap vogn, så ville jeg blidt tage ham op og med ind så vi andre kan gå til ro og den kunne få mad. I det jeg bøjer mig ned, langer den ud efter mig og hvæser, den rammer mig få mm fra øjet og får fat i en tot af mit hår i stedet. Jeg bliver meget chokeret og faktisk lidt bange for katten. Så jeg vælger at lade den være og prøve at lokke den ind med mad senere.

Den vælger nu at stikke af hver gang jeg prøver at kalde ham ind, hvilket resultere at han nu render ude i haven og "hyler" samt i naboens have og "hyler"

Katten er for det meste sød. Men jeg kan simpelhen ikke holde det natte hyleri ud mere, jeg får ondt i maven, dårlig mave, og jeg føler min puls kører speedway konstant fordi jeg skal bekymre mig om den kunne finde på at være aggresiv over for børn (de fatter jo ikke et dyr måske har grænser) samtidig med jeg ikke får sovet! Jeg er bange for alt den "stress" skal resultere i der sker noget med mit lille barn, jeg er kun 11 uger hende og meget let til bekymring fordi jeg har mistet før i uge 37.

Jeg har egentlig mest lyst til at sige til min kammerat det slet ikke dyr fordi jeg ikke stoler på katten, da den bliver så nemt aggressiv, børnene kommer jo først! Ved ikke om jeg tør tage en chancen, i princippet kunne den jo rykke et øje ud eller ramme det.

Er bare bange for han skal blive sur/ked og det bare er mig der er sippet eller ikke giver katten tålmodighed nok.

Jeg er bare ved at køre helt ned på det her og sådan skal det jo slet ikke være.

Jeg håber i kan hjælpe mig tøser jeg er helt i vildrede. Hvad skal jeg gøre. Er det bedst at skille mig af med denne kat, eller skal jeg give den en chance mere? Og er det mig der er forkert på den?

Knus fra en meget ked af det / træt og grædefærdig Enayia

Enayia skriver:

Hej alle sammen. Jeg ved godt det måske ikke lige er det rette sted at skrive om det her, men jeg er simpelhen ved at blive vanvittig og aner ikke hvor jeg ellers lige kan spørge, jeg ved flere af jer har dyr og evt kan komme med gode råd og erfaringer.

For godt 2 uger siden gik jeg med til at have en god vens kat til at bo her på prøve, fordi den skreg og larmede hjemme hos ham fordi den ville ud. Den har så mulighed for at komme ud her og jeg ser om den vil trives her så jeg kan have ham boende. Den er 5 år og er kastereret. (Vi har i forvejen en anden kat på 3-4 år også kastereret)

Jeg ved godt man skal være tålmodig og give sig tid til katten falder til. Men jeg er simpelhen ved at gå ud af mit gode skind.

Fra den kom har den hylet og jamret hver evig eneste nat, vi kan ikke sove ordenligt for den, og især jeg sover minimalt siden den er kommet og inat igen har jeg ikke lukket et øje pga af den hylen. Jeg har snart prøvet alt, snakke med den, kæle med den, fodre den, you name it, og intet virker, den fortsætter flot sit hyleri! og det er ikke bare hylen, det er meget højlydt.

Jeg er 100% sikker på den ikke er syg. (skal det lige siges)

Her den anden dag hvor den var ude ville jeg kalde den ind, fordi det var sent og jeg er ikke glad ved vores dyr er ude hele natten. Han ville ikke komme når jeg kaldte så jeg gik stille efter ham og kaldte blidt. Så løb den ind i skuret, jeg gik derind og den gemte sig under vores klap vogn, så ville jeg blidt tage ham op og med ind så vi andre kan gå til ro og den kunne få mad. I det jeg bøjer mig ned, langer den ud efter mig og hvæser, den rammer mig få mm fra øjet og får fat i en tot af mit hår i stedet. Jeg bliver meget chokeret og faktisk lidt bange for katten. Så jeg vælger at lade den være og prøve at lokke den ind med mad senere.

Den vælger nu at stikke af hver gang jeg prøver at kalde ham ind, hvilket resultere at han nu render ude i haven og "hyler" samt i naboens have og "hyler"

Katten er for det meste sød. Men jeg kan simpelhen ikke holde det natte hyleri ud mere, jeg får ondt i maven, dårlig mave, og jeg føler min puls kører speedway konstant fordi jeg skal bekymre mig om den kunne finde på at være aggresiv over for børn (de fatter jo ikke et dyr måske har grænser) samtidig med jeg ikke får sovet! Jeg er bange for alt den "stress" skal resultere i der sker noget med mit lille barn, jeg er kun 11 uger hende og meget let til bekymring fordi jeg har mistet før i uge 37.

Jeg har egentlig mest lyst til at sige til min kammerat det slet ikke dyr fordi jeg ikke stoler på katten, da den bliver så nemt aggressiv, børnene kommer jo først! Ved ikke om jeg tør tage en chancen, i princippet kunne den jo rykke et øje ud eller ramme det.

Er bare bange for han skal blive sur/ked og det bare er mig der er sippet eller ikke giver katten tålmodighed nok.

Jeg er bare ved at køre helt ned på det her og sådan skal det jo slet ikke være.

Jeg håber i kan hjælpe mig tøser jeg er helt i vildrede. Hvad skal jeg gøre. Er det bedst at skille mig af med denne kat, eller skal jeg give den en chance mere? Og er det mig der er forkert på den?

Knus fra en meget ked af det / træt og grædefærdig Enayia

åhh søde dig Nu skal de siges at jeg nok svare med forbehold fordi jeg er DØDSENS bange for katte(Havde en kat som blev sindsyg efter den fik killinger, den angreb mig og kæresten så vi begge måtte syes)

Men men men! Jeg ville nok ikke give den flere chancen efter turen i skuret, Jeg ville sige til din ven at det simpelthen ikke går, da du ikke kan stole på den og at han jo nok kan forstå du skal passe på din lækre bebs i mavsen Du skal have din søvn, og slappe godt af og kan du jo ikke med en hyleprins i huset..

Og Jeg tænker os at når den hvæser og langer ud efter den, så går min Katte-bange-hjerne i selvsving! For tænk nu hvis den fik revet dig på mavsen og der så gik betændelse i ovs, du ved hvad jeg mener Det ville være forfærdeligt!

Nej! Lad den kat finde sig et andet hotel

lillespurv19 skriver:

åhh søde dig Nu skal de siges at jeg nok svare med forbehold fordi jeg er DØDSENS bange for katte(Havde en kat som blev sindsyg efter den fik killinger, den angreb mig og kæresten så vi begge måtte syes)

Men men men! Jeg ville nok ikke give den flere chancen efter turen i skuret, Jeg ville sige til din ven at det simpelthen ikke går, da du ikke kan stole på den og at han jo nok kan forstå du skal passe på din lækre bebs i mavsen Du skal have din søvn, og slappe godt af og kan du jo ikke med en hyleprins i huset..

Og Jeg tænker os at når den hvæser og langer ud efter den, så går min Katte-bange-hjerne i selvsving! For tænk nu hvis den fik revet dig på mavsen og der så gik betændelse i ovs, du ved hvad jeg mener Det ville være forfærdeligt!

Nej! Lad den kat finde sig et andet hotel

Tak for det hurtige svar søde! Årh ja, det var også min aller første tanke, også fordi min mand har en datter på 3 der kommer hver 2 weekend.

Jeg er bare så bange for han bliver irreteret/sur på mig hvis jeg siger vi ikke kan have den. ved godt man ikke kan gøre alle tilfredse, men det ville man jo helst! jeg er så dårlig til at sige fra, og havde egentlig skrevet til ham det ikke gik, men så fik jeg dårlig samvittighed og trak det tilbage igen.

Jeg syntes det er rigtig rigtg svært at lige få det sagt. Men som du også siger, så ved man jo aldrig om den kan finde på at gøre det en gang til. Mange siger jo at en gang er nok! Med hensyn til hyleriet, er det muligvis en periode, men så tænker jeg bare, hvis jeg allerede er hylet ud af den nu, hvordan har jeg det så om 1 uge Jeg føler mig bare som verdens dårligste menneske :/

Enayia skriver:

Hej alle sammen. Jeg ved godt det måske ikke lige er det rette sted at skrive om det her, men jeg er simpelhen ved at blive vanvittig og aner ikke hvor jeg ellers lige kan spørge, jeg ved flere af jer har dyr og evt kan komme med gode råd og erfaringer.

For godt 2 uger siden gik jeg med til at have en god vens kat til at bo her på prøve, fordi den skreg og larmede hjemme hos ham fordi den ville ud. Den har så mulighed for at komme ud her og jeg ser om den vil trives her så jeg kan have ham boende. Den er 5 år og er kastereret. (Vi har i forvejen en anden kat på 3-4 år også kastereret)

Jeg ved godt man skal være tålmodig og give sig tid til katten falder til. Men jeg er simpelhen ved at gå ud af mit gode skind.

Fra den kom har den hylet og jamret hver evig eneste nat, vi kan ikke sove ordenligt for den, og især jeg sover minimalt siden den er kommet og inat igen har jeg ikke lukket et øje pga af den hylen. Jeg har snart prøvet alt, snakke med den, kæle med den, fodre den, you name it, og intet virker, den fortsætter flot sit hyleri! og det er ikke bare hylen, det er meget højlydt.

Jeg er 100% sikker på den ikke er syg. (skal det lige siges)

Her den anden dag hvor den var ude ville jeg kalde den ind, fordi det var sent og jeg er ikke glad ved vores dyr er ude hele natten. Han ville ikke komme når jeg kaldte så jeg gik stille efter ham og kaldte blidt. Så løb den ind i skuret, jeg gik derind og den gemte sig under vores klap vogn, så ville jeg blidt tage ham op og med ind så vi andre kan gå til ro og den kunne få mad. I det jeg bøjer mig ned, langer den ud efter mig og hvæser, den rammer mig få mm fra øjet og får fat i en tot af mit hår i stedet. Jeg bliver meget chokeret og faktisk lidt bange for katten. Så jeg vælger at lade den være og prøve at lokke den ind med mad senere.

Den vælger nu at stikke af hver gang jeg prøver at kalde ham ind, hvilket resultere at han nu render ude i haven og "hyler" samt i naboens have og "hyler"

Katten er for det meste sød. Men jeg kan simpelhen ikke holde det natte hyleri ud mere, jeg får ondt i maven, dårlig mave, og jeg føler min puls kører speedway konstant fordi jeg skal bekymre mig om den kunne finde på at være aggresiv over for børn (de fatter jo ikke et dyr måske har grænser) samtidig med jeg ikke får sovet! Jeg er bange for alt den "stress" skal resultere i der sker noget med mit lille barn, jeg er kun 11 uger hende og meget let til bekymring fordi jeg har mistet før i uge 37.

Jeg har egentlig mest lyst til at sige til min kammerat det slet ikke dyr fordi jeg ikke stoler på katten, da den bliver så nemt aggressiv, børnene kommer jo først! Ved ikke om jeg tør tage en chancen, i princippet kunne den jo rykke et øje ud eller ramme det.

Er bare bange for han skal blive sur/ked og det bare er mig der er sippet eller ikke giver katten tålmodighed nok.

Jeg er bare ved at køre helt ned på det her og sådan skal det jo slet ikke være.

Jeg håber i kan hjælpe mig tøser jeg er helt i vildrede. Hvad skal jeg gøre. Er det bedst at skille mig af med denne kat, eller skal jeg give den en chance mere? Og er det mig der er forkert på den?

Knus fra en meget ked af det / træt og grædefærdig Enayia

Ja du sidder lidt i en katte pine kan jeg godt se men det lyder lidt som vores kat gjorde han var inde kat og fik kappet han små dele men det hjalp ikke skal lige siges før det hylede han også og op og ned af dørkarmene osv. det eneste der kunne hjælpe ham var han kom ud men det havde vi ikke mulighed for så vi prøvede af kappe han dele og ja han begynde af bide os i armen gjorde heldig vis ikke vores dreng noget... men det lyder som om han vil være ude og ikke inde han har sikkert en masse der skal løbes af men det han langer ud efter dig var hidsighed og tror endelig på det kan blive være nu ved jeg ikke hvor tit du lukker ham ud??? og om det er i sele eller ej

for hvis det ikke er i sele så syntes jeg bare du skal lukke ham ud og se om han ikke kommer tilbage når han er sulten måske har han også bare brug for af være ud og slappe af og hvis det ikke virker tror jeg desværre en aflivning er i sigte

Enayia skriver:

Tak for det hurtige svar søde! Årh ja, det var også min aller første tanke, også fordi min mand har en datter på 3 der kommer hver 2 weekend.

Jeg er bare så bange for han bliver irreteret/sur på mig hvis jeg siger vi ikke kan have den. ved godt man ikke kan gøre alle tilfredse, men det ville man jo helst! jeg er så dårlig til at sige fra, og havde egentlig skrevet til ham det ikke gik, men så fik jeg dårlig samvittighed og trak det tilbage igen.

Jeg syntes det er rigtig rigtg svært at lige få det sagt. Men som du også siger, så ved man jo aldrig om den kan finde på at gøre det en gang til. Mange siger jo at en gang er nok! Med hensyn til hyleriet, er det muligvis en periode, men så tænker jeg bare, hvis jeg allerede er hylet ud af den nu, hvordan har jeg det så om 1 uge Jeg føler mig bare som verdens dårligste menneske :/

Det skal du virkelig ikke føle søde (Jeg synes nemmerlig du er en fantastisk pige) Men når din mand os har en lille datter, så skal den slet ikke være der, for langer den ud efter dig, hvad gør den så ikke ved en lille pige som endnu ikke forstår dyrs grænser

Kan godt være at den evt. hyler hvis den er i løbe tid, gør mine forældres hunkat og selvom den er bag 2 lukkede døre om natten, kan de stadig høre den!

Din ven burde kunne forstå at der er andre ting der er vigtigere end hans kat, og at du i denne graviditet er ekstra nervøs og bange efter din lille engel forlod dig/jer Så synes altså at i evt kunne invitere vennen over og så forklare ham at det ikke er fordi i ikke vil give den en chance, men simpelthen ikke tør når den hvæser ovs!
Nu ved jeg ikke helt hvad det er i bor i, men den slags kat ville nok have ggodt af at komme ud på en stor går, med plads og frihed

Håber i finder en holdbar løsning for jer alle (os katten selvom jeg ikke kan lide dem)

Enayia skriver:

Tak for det hurtige svar søde! Årh ja, det var også min aller første tanke, også fordi min mand har en datter på 3 der kommer hver 2 weekend.

Jeg er bare så bange for han bliver irreteret/sur på mig hvis jeg siger vi ikke kan have den. ved godt man ikke kan gøre alle tilfredse, men det ville man jo helst! jeg er så dårlig til at sige fra, og havde egentlig skrevet til ham det ikke gik, men så fik jeg dårlig samvittighed og trak det tilbage igen.

Jeg syntes det er rigtig rigtg svært at lige få det sagt. Men som du også siger, så ved man jo aldrig om den kan finde på at gøre det en gang til. Mange siger jo at en gang er nok! Med hensyn til hyleriet, er det muligvis en periode, men så tænker jeg bare, hvis jeg allerede er hylet ud af den nu, hvordan har jeg det så om 1 uge Jeg føler mig bare som verdens dårligste menneske :/

Han kan frit gå ud i vores have. Hele dagen, og idet han hyler om natten lod jeg også vinduet stå åben så han kunne ud, men nu er han begyndt at gå ude i haven og "hyle" om natten, hvis ikke han lige er inde og hyle videre.. Så går han ud igen og hyler videre, hvis jeg så kalder på ham løber han ind i naboen have og hyler der, hvilket jeg ikke er glad ved da alle på vejen har små børn og jeg er bange for den skal genere naboerne og de skal klage over hyleriet. (han er ikke i sele)

Det er lidt som om han bare ikke kan li at være her. Eller om han måske savner sit eget sted og ikke kan affinde sig med han ikke er der mere. Jeg ved det faktisk ikke helt. Føler mest af alt det er mig der gør alt forkert. Jeg har haft andre katte før og har aldig oplevet en situation som denne før. Syntes som du også siger det er en virkelig "kattepine" og jeg aner bare ikke hvad jeg skal gøre ved et. Lige nu er jeg bare "træt" fysisk og psykisk. Syntes det ville være synd at aflive den, men syntes også det er svært at sige til min ven, hvis ikke vi kan beholde den

lillespurv19 skriver:

Det skal du virkelig ikke føle søde (Jeg synes nemmerlig du er en fantastisk pige) Men når din mand os har en lille datter, så skal den slet ikke være der, for langer den ud efter dig, hvad gør den så ikke ved en lille pige som endnu ikke forstår dyrs grænser

Kan godt være at den evt. hyler hvis den er i løbe tid, gør mine forældres hunkat og selvom den er bag 2 lukkede døre om natten, kan de stadig høre den!

Din ven burde kunne forstå at der er andre ting der er vigtigere end hans kat, og at du i denne graviditet er ekstra nervøs og bange efter din lille engel forlod dig/jer Så synes altså at i evt kunne invitere vennen over og så forklare ham at det ikke er fordi i ikke vil give den en chance, men simpelthen ikke tør når den hvæser ovs!
Nu ved jeg ikke helt hvad det er i bor i, men den slags kat ville nok have ggodt af at komme ud på en stor går, med plads og frihed

Håber i finder en holdbar løsning for jer alle (os katten selvom jeg ikke kan lide dem)

Den burde vel ikke være i løbetid når den er kastereret? Vi bor til leje i et hus på en villavej

Ja jeg tror måske jeg skal tage ind og snakke med ham om sagen, det er nok også bedre end at skrive det :/ men fuck det er svært!

Tusind tak for dit svar

Enayia skriver:

Han kan frit gå ud i vores have. Hele dagen, og idet han hyler om natten lod jeg også vinduet stå åben så han kunne ud, men nu er han begyndt at gå ude i haven og "hyle" om natten, hvis ikke han lige er inde og hyle videre.. Så går han ud igen og hyler videre, hvis jeg så kalder på ham løber han ind i naboen have og hyler der, hvilket jeg ikke er glad ved da alle på vejen har små børn og jeg er bange for den skal genere naboerne og de skal klage over hyleriet. (han er ikke i sele)

Det er lidt som om han bare ikke kan li at være her. Eller om han måske savner sit eget sted og ikke kan affinde sig med han ikke er der mere. Jeg ved det faktisk ikke helt. Føler mest af alt det er mig der gør alt forkert. Jeg har haft andre katte før og har aldig oplevet en situation som denne før. Syntes som du også siger det er en virkelig "kattepine" og jeg aner bare ikke hvad jeg skal gøre ved et. Lige nu er jeg bare "træt" fysisk og psykisk. Syntes det ville være synd at aflive den, men syntes også det er svært at sige til min ven, hvis ikke vi kan beholde den

helt ærligt den kat burde aflives... syntes ikke der er så meget andet af gøre den hyler hjemme ved venne hjemme ved dig og uden for ja jeg vil ikke sige der er meget mere af gøre

B&J skriver:

helt ærligt den kat burde aflives... syntes ikke der er så meget andet af gøre den hyler hjemme ved venne hjemme ved dig og uden for ja jeg vil ikke sige der er meget mere af gøre

Ja kan godt være Jeg tror det er bedst jeg tager ind til min kammerat snarest muligt så vi sammen kan finde den bedste løsning.

Tusind tak for svaret. Det er rart at få bekræftiget at jeg ikke er helt forkert på den eller pyldremor!

Jeg ville levere den tilbage igen. Den udsender jo negative vibrationer Har jeres dyrelæge ikke telefontid (ligesom en alm. læge)? Så ring og snak med ham/hende og hør hvad du kan gøre.