Hjælp mig tøser (langt)

Jeanne skriver:

Jeg ville levere den tilbage igen. Den udsender jo negative vibrationer Har jeres dyrelæge ikke telefontid (ligesom en alm. læge)? Så ring og snak med ham/hende og hør hvad du kan gøre.

Hehe, negative vibrationer ? Ja det kan da være noget om

Ja det var egentlig også en mulighed, tror jeg skal have snakket med ham om det hvis han er hjemme i dag, ellers er det andet også en god ide, ihvertfald midlertidigt ! Knus

Enayia skriver:

Hej alle sammen. Jeg ved godt det måske ikke lige er det rette sted at skrive om det her, men jeg er simpelhen ved at blive vanvittig og aner ikke hvor jeg ellers lige kan spørge, jeg ved flere af jer har dyr og evt kan komme med gode råd og erfaringer.

For godt 2 uger siden gik jeg med til at have en god vens kat til at bo her på prøve, fordi den skreg og larmede hjemme hos ham fordi den ville ud. Den har så mulighed for at komme ud her og jeg ser om den vil trives her så jeg kan have ham boende. Den er 5 år og er kastereret. (Vi har i forvejen en anden kat på 3-4 år også kastereret)

Jeg ved godt man skal være tålmodig og give sig tid til katten falder til. Men jeg er simpelhen ved at gå ud af mit gode skind.

Fra den kom har den hylet og jamret hver evig eneste nat, vi kan ikke sove ordenligt for den, og især jeg sover minimalt siden den er kommet og inat igen har jeg ikke lukket et øje pga af den hylen. Jeg har snart prøvet alt, snakke med den, kæle med den, fodre den, you name it, og intet virker, den fortsætter flot sit hyleri! og det er ikke bare hylen, det er meget højlydt.

Jeg er 100% sikker på den ikke er syg. (skal det lige siges)

Her den anden dag hvor den var ude ville jeg kalde den ind, fordi det var sent og jeg er ikke glad ved vores dyr er ude hele natten. Han ville ikke komme når jeg kaldte så jeg gik stille efter ham og kaldte blidt. Så løb den ind i skuret, jeg gik derind og den gemte sig under vores klap vogn, så ville jeg blidt tage ham op og med ind så vi andre kan gå til ro og den kunne få mad. I det jeg bøjer mig ned, langer den ud efter mig og hvæser, den rammer mig få mm fra øjet og får fat i en tot af mit hår i stedet. Jeg bliver meget chokeret og faktisk lidt bange for katten. Så jeg vælger at lade den være og prøve at lokke den ind med mad senere.

Den vælger nu at stikke af hver gang jeg prøver at kalde ham ind, hvilket resultere at han nu render ude i haven og "hyler" samt i naboens have og "hyler"

Katten er for det meste sød. Men jeg kan simpelhen ikke holde det natte hyleri ud mere, jeg får ondt i maven, dårlig mave, og jeg føler min puls kører speedway konstant fordi jeg skal bekymre mig om den kunne finde på at være aggresiv over for børn (de fatter jo ikke et dyr måske har grænser) samtidig med jeg ikke får sovet! Jeg er bange for alt den "stress" skal resultere i der sker noget med mit lille barn, jeg er kun 11 uger hende og meget let til bekymring fordi jeg har mistet før i uge 37.

Jeg har egentlig mest lyst til at sige til min kammerat det slet ikke dyr fordi jeg ikke stoler på katten, da den bliver så nemt aggressiv, børnene kommer jo først! Ved ikke om jeg tør tage en chancen, i princippet kunne den jo rykke et øje ud eller ramme det.

Er bare bange for han skal blive sur/ked og det bare er mig der er sippet eller ikke giver katten tålmodighed nok.

Jeg er bare ved at køre helt ned på det her og sådan skal det jo slet ikke være.

Jeg håber i kan hjælpe mig tøser jeg er helt i vildrede. Hvad skal jeg gøre. Er det bedst at skille mig af med denne kat, eller skal jeg give den en chance mere? Og er det mig der er forkert på den?

Knus fra en meget ked af det / træt og grædefærdig Enayia

I mine øre lyder det som en kat der ikke har det særlig godt. Det lyder måske lidt hårdt, men jeg ville få den aflivet.

En kat der går rundt og hyler konstant, har et problem af en eller anden art, og både for jer selv og kattens skyld, er det vist på tide den får fred.

Jeg har selv haft en kat som lige pludselig blev aggressiv, den blev aflivet da jeg simpelthen ikke turde have den i huset.

Louise

Jeg synes det lyder som om katten har stress. Det har katte MEGET nemt ved at få, og så er det synd at gå og flytte rundt på den. Det bliver det i hvert fald ikke bedre af.

Sig til din kammerat at han kan hente sin kat, for du kan ikke have med det at gøre. Du bliver nødt til at have det godt, og tænke på baby i maven. Sig til ham, at du synes han skal kontakte dyrlægen, for et eller andet er der da galt... og så er problemet ude af dine hænder og du skal ikke tænke mere på det.

Du skal ikke begynde at løse problemet med din kammerat, for det er IKKE din opgave. Du har givet det en chance og det gik ikke, så nu har du gjort dit!

Jeg havde samme problem, da jeg var gravid med min datter. Svigerfar havde kat selv om han ikke måtte have den i lejligheden. Det blev opdaget og han skulle have den passet indtil han fandt noget andet.

Det blev så os der skulle passe den, selv om jeg havde sagt nej. Vi havde to i forvejen. Men kæresten blev ved, så til sidst gad jeg ikke høre mere på det og gav efter. DET skulle jeg ALDRIG have gjort. Katten ødelagde alt, hvad den kunne komme i nærheden af, og svigerfar var ikke aktiv boligsøgende som lovet. Da jeg var halvvejs i graviditeten gad jeg simpelthen ikke mere, så jeg sagde, at nu måtte han finde en anden løsning...ellers kom den på kattehjem.

Det gjorde den så, da der ikke skete noget aktivt med at løse problemet. Men hold da op, hvor har jeg skullet høre meget for det, både af svigerfar og kæreste i lang tid efter. Men jeg har hver gang sagt, at han/de havde haft chancer nok til at finde en anden løsning, så det gad jeg bare SLET ikke høre på.

I dag har katten det godt hos en anden familie!

Du er sikkert alt for god af dig, ligesom jeg osse var indtil midt i graviditeten, så blev jeg SÅ bitchy, for nu måtte jeg tænke på mit barn før noget andet. Katten er IKKE dit problem, for det er IKKE din kat...husk det!

Efter at have læst dit indlæg tænker jeg bare: Din kammerat kunne ikke holde katten ud fordi den hylede så meget. Så må han da også kunne forstå at du ikke kan holde til alt det hylerri.

Jeg ville skille mig af med den kat omgående! Jeg tror ikke på det bliver bedre. Hvor lang vil du gå før din grænse er nået? (hvis din grænse ikke er nået ved 'skur-oplevelsen')?

Nu kommer der også lige en hård melding fra mig - men altså...

Synes godt nok, at du er aaalt for blød i denne situation - ud med den s%¤#& kat og forklar ejeren, at sådan er det, og at han selv må stå for ansvaret for den.

Du må sige fra - der kommer situationer senere, hvor "opdragelse" er nødvendigt, det kan ikke nytte at krybe i skjul - find bollerne frem og sig fra! 

Du må altså ikke føle dig som et dårligt menneske pga den her kat. Du viser jo netop i alt hvad du skriver at du er et utrolig omsorgsfuldt og hjælpsomt menneske, når du overhovedet har sagt ja til at have den og givet den så lang snor, som du har.

Som alle andre har skrevet, ud med den kat. Det er ikke din kat, og den har tydeligvis et problem der er vanskeligt at håndtere, og du er ikke i en situation lige nu, hvor du skal bruge dine kræfter på at være kattepsykolog. Det tror jeg altså også godt din ven kan forstå. Du har gjort alt hvad du kunne for den kat.

Maria

Hej igen tøser!

Tusind tak for jeres dejlige og hjælpsomme svar!

Jeg tog mig sammen og ringede til min kammerat og forklaret ham det simpelhen bare ikke går, føj det var meget svært.

Jeg ved ikke hvad løsningen bliver endnu, men han er i gang med at finde en anden mulighed for den, jeg ved ikke hvad det blever endnu.

Jeg har stadig megen dårlig samvittighed, men føler også en stor sten er faldet fra mine skuldre.

Glæder mig til at få sovet ordenligt igen og håber bare han finder en god og holdbar løsning til katten!

Enayia skriver:

Hej igen tøser!

Tusind tak for jeres dejlige og hjælpsomme svar!

Jeg tog mig sammen og ringede til min kammerat og forklaret ham det simpelhen bare ikke går, føj det var meget svært.

Jeg ved ikke hvad løsningen bliver endnu, men han er i gang med at finde en anden mulighed for den, jeg ved ikke hvad det blever endnu.

Jeg har stadig megen dårlig samvittighed, men føler også en stor sten er faldet fra mine skuldre.

Glæder mig til at få sovet ordenligt igen og håber bare han finder en god og holdbar løsning til katten!

Det kan være den fejler noget som i ikke er klar over. Men hvis det er blevet tjekket hos dyrelægen hvilket jeg får indtrykket af når du skriver den ikke er syg, kan det være andre ting. Det at den er blevet rykket fra et sted til et andet kan sagtens være problemet. Det kan være en anden hankat i området som den prøver at intimiderer. Det kan også være den prøver at få jeres opmærksomhed. Alt opmærksomhed, selv negativt er godt. Så skal den bare ignoreres når den hyler og have opmærksomhed når den ikke gør. Du kan evt. prøve at have noget legetøj som du kun tager ud om natten til katten (Noget der ikke vækker jer)

Det at den er aggressiv kan sagtens have noget at gøre med at den afprøver dig og din autoritet. Det er rigtig dårligt at tabe en magtkamp med en kat for så tror den jo den leder flokken.

Men hvis du er bange for katten og ikke orker for meget så bør du fortælle ham at det er for meget for dig. Det er ikke meningen man skal føle sig utryg med et dyr i huset og det ville da stresse enhver.

Aflivning ville jeg ikke bifalde da der sikkert er andre der kan nyde godt af kattens selskab selvom du ikke kan

Held og lykke med det hele

Enayia skriver:

Hej igen tøser!

Tusind tak for jeres dejlige og hjælpsomme svar!

Jeg tog mig sammen og ringede til min kammerat og forklaret ham det simpelhen bare ikke går, føj det var meget svært.

Jeg ved ikke hvad løsningen bliver endnu, men han er i gang med at finde en anden mulighed for den, jeg ved ikke hvad det blever endnu.

Jeg har stadig megen dårlig samvittighed, men føler også en stor sten er faldet fra mine skuldre.

Glæder mig til at få sovet ordenligt igen og håber bare han finder en god og holdbar løsning til katten!

Det er jeg glad for at høre, for det er bare så anstrengende at skulle gøre andre tilfredse hele tiden. Man bliver simpelthen nødt til at tænke lidt på sig selv osse...