sterrilation (staves) af kvinder...nogen ?

mariaogmarcus skriver:

Jeg overvejer kraftigt efter nr 2 at blive det, da jeg så for to babyer med 2 forskellige og efter både p-piller og en p-stav og lavt dosis p-piller så må konstatere hormoner IKKE er løsningen for mig...

men kan læse mig frem til at det forgår i fuld bedøvelse og de ligger snit i maven...hmmmm....

men nogen der er? nogen der har erfaringer med det??

Maria

Hej

Jeg blev steriliseret i juni sidste år.

Ja du kommer i fuld bedøvelse og så laver de 2 små snit. 1 i navlen og 1 under bikine linien.. der er snak om 1 cm ca... så putter de deres instrumenter i "hullerne" , kikkerten i den ene værktøj i den anden. Putter lidt luft i bughulen for at kunne se ordentligt.. så brænder/skærer de æggelederne (mener jeg) og så tager de det luft ud igen de kan og så er man færdig...

Så kommer du på opvågning en halv time til 45 min og så kan du hentes hjem.. Den første dag er faktisk ikke den værste syntes jeg.. dag 2 er værre.. du er øm som om at du har dyrket en masse træning med din mave... men så går det også bedre...

Jeg syntes ikke det var en slem omgang og jeg er glad for jeg har gjort det!! Nu er det 1 år siden og jeg kan næsten ikke se det ar under bikini linien ;-)

Så jeg kan godt "anbefale" det...

Jeg var 29 da jeg blev steriliseret...

Ang. det med at man kan, gud forbyde det, miste et eller begge sine børn.. det sagde min læge også...

Mit modargument er så at uanset hvor mange børn man får efter man måske har mistet et så vil det da ALDRIG kunne erstatte det barn man havde.. og er derfor ikke et godt grundlag til at få flere børn derefter alene af den grund at man har mistet et...

Min læge sagde at sådan havde hun aldrig set på det...

Halløj

Personligt mener jeg, det er et meget voldsomt indgreb at få foretaget blot for at sikre sig fremtidig prævention. 

Jeg synes ikke, man skal udsætte sig selv og sin krop for det, når der ikke er en større grund til det. Og som en anden skriver, - man ved aldrig, hvad fremtiden bringer. Måske står du om fem år med drømmemanden, og I ønsker jer brændende et fælles barn? Man ved virkelig aldrig. 

Mit eget liv, synes jeg, har været ganske uforudsigeligt. Det er nok også derfor, jeg har denne holdning. Blandt andet.

Men held og lykke med hvad end du måtte vælge.

:-)

Kamelia skriver:

Jeg er steriliseret og det er på ingen måde slemt.

De gik ind gennem navlen og et lille snit, som de i mit tilfælde lavede i mit gamle kejsersnitar. Men det er et meget lille snit de skal lave, det er jo en kikkert-operation!

Selvfølgelig er der noget ubehag bagefter, men det tager kun nogle dage, så er man klar igen.

Men jeg ville nok tænke mig meget om i din situation. Du er ung og har kun 2 børn, det er jo en drastisk beslutning, et eller andet sted, for du kunne jo en dag finde en skøn mand du gerne ville have et barn med??

Det med kvindeligheden   må smile......din kvindelighed sidder da ikke i om du kan få børn. Du er kvinde i din udstråling og den du er. Men ved godt at mange tænker sådan, det er da bare lidt fjollet hvis det var det der gjorde dig kvindelig!!

Knus Kamelia

tak for de søde ord...

hovedsagen er jo ikke kun 2 børn m de er m 2 forskellige  så føler lidt at 3 m 3 forskellige er lidt vildt , men intet er afgjort er meget i tænkeboksen...manden har jeg fundet håber jeg da....

men spekulere meget over det-bestemt

112233 skriver:

Jeg var 29 da jeg blev steriliseret...

Ang. det med at man kan, gud forbyde det, miste et eller begge sine børn.. det sagde min læge også...

Mit modargument er så at uanset hvor mange børn man får efter man måske har mistet et så vil det da ALDRIG kunne erstatte det barn man havde.. og er derfor ikke et godt grundlag til at få flere børn derefter alene af den grund at man har mistet et...

Min læge sagde at sådan havde hun aldrig set på det...

 

tak for dit svar dén tanke har nemlig luret en del og én af dem der fylder vildt meget...hva nu hvis ....

dejligt at høre en holdning på lige det emne også...

SeptemberBaby skriver:

Halløj

Personligt mener jeg, det er et meget voldsomt indgreb at få foretaget blot for at sikre sig fremtidig prævention. 

Jeg synes ikke, man skal udsætte sig selv og sin krop for det, når der ikke er en større grund til det. Og som en anden skriver, - man ved aldrig, hvad fremtiden bringer. Måske står du om fem år med drømmemanden, og I ønsker jer brændende et fælles barn? Man ved virkelig aldrig. 

Mit eget liv, synes jeg, har været ganske uforudsigeligt. Det er nok også derfor, jeg har denne holdning. Blandt andet.

Men held og lykke med hvad end du måtte vælge.

:-)

tak

jeg ville selvf ønske jeg kunne spå om fremtiden, men det kan jeg desværre ikke kun at mit udgangspunkt som før skrevet er at jeg har for 2 skønne børn med hver deres far måske situationen havde været anderledes m en fælles far mén....

og da jeg ikke kan med hormoner overhovedet så er andre prævention meget usikkert føler jeg-men ikke undersøgt...det skal de selvf. også