JA! Det ville jeg gøre!!!
Men hold da op hvor er jeg overrasket (og oprigtig ked af!!!) at der er SÅ mange der er SÅ nervøse/bekrymrede at de ikke turde det.
Jeg har altid haft vores 3 børn sovende i gården. Nogen gange (mange gang) også på gaden, hvis de sov når jeg kom hjem fra tur. Jeg kan nemlig ikke gå lige ind i gården, men skal op og ned af trapper først, og så vågner mit barn jo.
Jeg lader også mit barn stå og sove uden for en butik når jeg går ind og handler.
Nogen vil sikkert kalde mig naiv, men jeg har tiltro til mine medmennesker. Hvorfor skulle de dog stjæle min baby??? Hvad skulle de med ham/hende???? Nej, det kan ejg ikke sætte mig ind i. Selvfølgelig findes der mennesker der er syge i hovedet, men de er forhåbentlig stadig på en af de lukkede afdelinger der ikke er blevet nedlagt endnu.
-og til sidst: JEG HAR IKKE LYST TIL AT VÆRE MISTROISK!!! Jeg gider ikke at bruge mit liv på at bekrymre mig om hvorvidt jeg nu bliver overfaldet, voldtaget, bilen bliver stjålet, der er indbrud i mit hjem, at mine børn bliver kidnappet eller andet. Jeg har lyst til at leve og være glad!!! Tror på det bedste i mine medmennesker, og når det sker (og det skete sidste år faktisk!) at jeg møder mennesker som er kolde og kyniske og beregnende, så tror jeg ikke mine egne øjne. Så bliver jeg vred over de misbruger min tidlid, og efter et stykke tid når jeg alligevel frem til at selvom de har snydt mig for 154.000kr (det sket for mig sidste år) Så er det stadig DEM der har et problem og ikke mig. Ja, jeg mangler nogle penge, men jeg kan stå op hver morgen og se mig selv i spejlet og være mig selv bekendt for jeg er et ordentlig menneske. Dem der snød mig, må gå rundt enten og have dårlig samvittighed, og hvis de er så kolde i røven at de ikke engang har det, ja, så ved jeg at deres liv må være temmelig surt, for de må da gå og være skide bange for hvornår nogen tager dem lige så grundigt ved næsen, som de gjorde med mig. Det er jeg helt fri for.
Jeg ved godt at man på ingen måde overhovedet kan sammenligne døde penge med ens lille levende guldklump!!! min pointe er bare: Jeg gider ikke bruge mit liv på at være bange, utryg, bekrymret osv. -og så kan jeg bare ikke i min vildeste fantasi forestille mig at nogen vil gøre mit barn noget!!! Det kan jeg vitterlig ikke!!! Hvorfor skulle de dog det??? hvad skulle de få ud af det???