Maria-s skriver:
Havde jo ligelovet en update 
Så her kommer den. Måske lidt rodet og lidt lang, men hva... 
Så blev det torsdag i går og min dejlige dejlig kærste kom ENDELIG hjem!... 
Sov næsten ikke natten til torsdag fordi tankerne bare kørte og fordi jeg glædede mig helt vildt. Selve dagen gik riiiigtig langsomt men den blev endelig 18:00 og vi mødtes i Århus for derfra at skulle hente vores hunde Han satte en kammerart af, jeg fik en ordentlig krammer og så kørte vi ud og hentede min kærestes hund. På vej spurgte han om jeg havde fået mens endnu, men jeg ville ikke sige noget der, for jeg var sgu lidt bange for om han kunne magte at køre bil samtidig med at han fik det at vide så jeg sagde bare, nææ ikke endnu men tror den er på vej, jeg må jo have regner forkert!.....
Nå men vi fik hentede hans hund fra pasning og han han kom ud i bilen igen kunne jeg ikke vente mere. Enten skulle jeg sige det NU eller så skulle jeg vente til sent om aftenen når vi var kommet helt hjem for os selv og DET kunne jeg bare ikke!...
Så da han havde sat sig ind i bilen hev jeg denne her bog frem jeg havde købt til ham, mener den hedder noget a la "aldrig mere ryger" kan ikke lige huske det. For han har nemlig lovet mig at han helt ville stoppe med at ryge når jeg blev gravid. Og så sagde jeg til ham; "Se skat hvad jeg har købt til dig, en bog om at stoppe med at ryge og det har du jo lovet mig nu her når du skal være FAR om en 8 måneders tid..." Hmmm nå jaja sagde han bare. Han havde OVERHOVEDET ikke fattet hvad jeg sagde til ham, han troede vel bare jeg brokkede mig over at han havde røget Så sagde jeg til ham mens jeg hev G testen frem; Øhhh hørte du hvad jeg sagde??... 8 måneder... du skal være FAR Og så blev han helt vild; ER DET RIGTIGT!!!!? Og så fik jeg den største krammer og kys og det hele og så hyyyyyylede jeg Han blev så glad så glad så glad. Han har haft spurgt mig hver dag han har været væk om jeg havde fået min mens fordi han selv gik og havde en fornemmelse, men vi havde begge to den der; ej DET er sgu "for tideligt" så heldige er vi ikke!...
Efter denne "episode" skulle vi så ud til først hans forældre og derefter mine og på vej i bilen blev vi enige om at vi ville fortælle det til vores forældre også. Også selvom det er utrolig tidligt, men HVIS der nu går noget galt (HVAD DER IKKE GØR!! 7-9-13, bank under bordet) ja så ville vi også gerne at de så ved hvorfor vi så er kede af det. Og så skulle de da også vide hvorfor vi er så glade. Vi vil gerne dele det hele med dem
Begge hold blev superglade og det sjove var faktisk at den gang vi kommer hjem til mine forældre så siger min far som det første; Nå, skal jeg være bedstefar??! fordi jeg har sådan en dejlig luftig top på. Jeg var lige ved at sige JA!! der, men der sad nogle af deres venner og vi ville først sige det, når vi var alene med dem. Men da vi så blev alene med dem så sadge jeg; Men jo far du SKAL være bedstefar! Han blev fuldstændig chokeret og jeg tror aldrig jeg har set ham åbne øjene SÅ meget.... hehehe Og det skal lige siges at ingen af vores forældre vidste at vi gik og havde gang i projekt baby.
Så det var en DEJLIG dag i går : )
