Tosprogede børn

Alexis skriver:

Jeg er vokset op med flere sprog. Mine forældre valgte, at vi primært talte det lands sprog som vi boede i, og så talte vi også det andet sprog derhjemme. Det har været fedt, for selv om jeg kun læser det danske i dag, har jeg det andet sprog med mig og forstår det meste, kan tale en hel del og læse en lille smule. Jeg skal bare være der i nogle uger, så kan jeg sproget ret godt, og det er rigtg fedt, den bedste gave nogensinde.

Dejligt også at høre fra en, der selv har oplevet det. Jeg tror nok vores ambitioner ligger lidt på linie med det du kan af dit andet sprog. Hun behøver ikke nødvendigvis at være flydende i skrift og tale på tysk, medmindre vi kommer til at bo i Tyskland på et tidspunkt, og så giver det jo sig selv. I første omgang er målet at hun skal kunne kommunikere med sin familie, så hun kan få et godt forhold til dem.

Hvordan gjorde I det i praksis hjemme, når du siger I brugte begge sprog ? Talte I det ene hjemme og det andet ude, eller begge sprog hjemme? Har dine forældre samme modersmål?

Maria

idamaria83 skriver:

Jeg har ikke erfaringer ift mine egne børn, men jeg var au pair først hos en dansk/fransk familie, der boede i den flamske del af Belgien, hvor der jo kun tales hollandsk(flamsk) og siden hos en ren dansk familie, der var bosiddende i den franske del af Bruxelles.

I den første familie var der fire børn i alderen 2-7 år (inkl et hold tvillinger), og ungerne mestrede alle tre sprog til fulde - selv den yngste Anne-Sophie klarede det til ug! Hun talte dog ikke så meget, men forstod helt tydeligt alle tre sprog. De var godt klar over, hvornår hvilket sprog skulle bruges; de talte dansk med deres mor, fransk med deres far (forældrene skiftede mellem dansk og fransk til hinanden) og flamsk/hollandsk i vuggestue, børnehave og skole...

Det eneste forældrene kunne fortælle mig var, at børnene havde været lidt senere om at begynde at tale, men det er vist meget almindeligt, når de har flere sprog inde på livet.

I den anden familie blev der kun talt dansk i hjemmet, men ungerne mestrede fransk 100% (faderen talte flydende fransk, så han kunne hjælpe dem, hvis det var nødvendigt )...og den yngste pige, der var knap 3 år da jeg besøgte dem et stykke tid efter, jeg stoppede hos, måtte agere oversætter for min kæreste, der ikke forstod et klap fransk...det var SÅ cool

Kunne din mand ikke begynde at tale tysk til jeres datter? Måske synge tyske børnesange og når pegebøgernes tid kommer, så kan han læse dem på tysk og du på dansk?

Ja, det med bøger og sange på tysk har vi tænkt på. Umiddelbart er det måske der, det ville være nemmest for os at sætte ind, men det er jo sikkert ikke nok til at lære et sprog.

Min mand er lidt afvisende overfor ideen om at tale tysk til vores datter. Han synes det virker så kunstigt og falder lidt unaturligt, da det snart er mange år siden han selv har brugt tysk som daglig sprog. Det er nok mest mig, der presser lidt på for at hun skal få det tyske med, for jeg kan se hvor meget det går ud over mit eget forhold til hans familie at jeg ikke er så supergod til tysk, og jeg vil gerne at vores datter skal have et tættere forhold til den del af familien, end det er muligt for mig at have. Jeg tror han vil foretrække en metode, hvor vi kan bruge det tyske en gang imellem som fx ved at læse bøger/ synge for hende på tysk og bruge det, når vi er i Tyskland, men jeg er nok lidt skeptisk til om det er nok.

Maria

MariaJ skriver:

 

Dejligt også at høre fra en, der selv har oplevet det. Jeg tror nok vores ambitioner ligger lidt på linie med det du kan af dit andet sprog. Hun behøver ikke nødvendigvis at være flydende i skrift og tale på tysk, medmindre vi kommer til at bo i Tyskland på et tidspunkt, og så giver det jo sig selv. I første omgang er målet at hun skal kunne kommunikere med sin familie, så hun kan få et godt forhold til dem.

Hvordan gjorde I det i praksis hjemme, når du siger I brugte begge sprog ? Talte I det ene hjemme og det andet ude, eller begge sprog hjemme? Har dine forældre samme modersmål?

Maria

Du skal endelig bare spørge løs . Det fede ved det tyske er jo, at hun nok kommer til at få det i folkeskolen også. Det er en fordel, hvor mit hebraiske krævede søndagsskole, hvilket ikke kunne lade sig gøre for mig. 

Jamen min mor er dansk og min far fra Israel. Hjemme har vi alle talt dansk, og så har min far stortset kun talt hebraisk til os, og omvendt når vi boede i Israel. Så er begge sprog gået rent ind.  Selv om jeg havde en år lang periode hvor jeg kun ville svare på dansk, er der alligevel noget som er gået ind. Ved ikke hvorfor jeg havde det sådan. Men ihvertfald hold min mor og far ved deres metode, og det har bået frugt. Nu kan jeg rejse rundt dernede alene, uden at være helt fortabt, hehe. 

Jeg mistede dog at læse hebraisk da jeg startede i folkskolen herhjemme i 1 kl. Det er meget normalt at det sker for børn ved omstilling til et andet sprog. Men jeg kan læse en lille smule, og tror ikke jeg får så svært ved det, når jeg på et tidspunkt skal have et genopfriskningskursus. 

Vi talte mest sproget fra det land vi var i når vi var ude af huset, men det var mest af praktiske grunde, hinanden iblandt kunne vi sagtens tale dansk eller hebraisk ude i byen også. F.eks. på indkøb osv. Så lærte jeg også at slå over i det ene eller andet alt efter situationen.

Har noget fam. som også er halv/halv, og de har aldrig lært deres børn sproget, hvilket har resulteret i, at de dårligt kan tale med deres fam. på hebraisk. Ved det frustrerer de ældste som gerne ville kunne det i dag. Især når de besøger fam. i Israel.

Knus.

MariaJ skriver:

Ja, det med bøger og sange på tysk har vi tænkt på. Umiddelbart er det måske der, det ville være nemmest for os at sætte ind, men det er jo sikkert ikke nok til at lære et sprog.

Min mand er lidt afvisende overfor ideen om at tale tysk til vores datter. Han synes det virker så kunstigt og falder lidt unaturligt, da det snart er mange år siden han selv har brugt tysk som daglig sprog. Det er nok mest mig, der presser lidt på for at hun skal få det tyske med, for jeg kan se hvor meget det går ud over mit eget forhold til hans familie at jeg ikke er så supergod til tysk, og jeg vil gerne at vores datter skal have et tættere forhold til den del af familien, end det er muligt for mig at have. Jeg tror han vil foretrække en metode, hvor vi kan bruge det tyske en gang imellem som fx ved at læse bøger/ synge for hende på tysk og bruge det, når vi er i Tyskland, men jeg er nok lidt skeptisk til om det er nok.

Maria

Hvis I gør det hver dag, så tror jeg nok det skal give hende noget....eller hvad med tyske børne-/tegnefilm? Musik på cd...lydbøger...

Jeg vil lige sige at jeg ikke selv har et to-sproget barn, men var i løbet af min uddannelse til et fordrag om to-sproget børn, vi fik at vide at det var vigtigt at barnet talte det samme sprog som forældrene i hjemmet, og så det officielle sprog når de var ude, i vg, bh og skole, fordi hvis de ikke mestrede deres modersmål (hvilket jo kan være dansk, engelsk, fransk eller hvad det nu må være) så er barnet ikke i stand til på længere sigt at mestre flere sprog. Her under min læreruddannelse fik jeg så endeligt sat år på, når de er omkring 2-4 klasse (alt efter hvor hurtigere de er) begynder tegnene på at børnene er to-sproget at dukke op, både verbalt og skriftlig, men så er det jo bare at være ekstra opmærksom, det jeg så det ved, var at eleverne (der var tosproget fra mange forskellige europædiske og mellemøstlige lande) ikke havde lige så stort et ordforråd, men som sagt så var det ikke noget der havde den store betydning i 3. klasse, som var der jeg var, men som læreren sagde så var det nu der skulle gøres en indsats for at de enkelte elever ikke kom bagud på grund af dette, men istedet blev støttet i skolen og hjemmefra.. så med det i mente, så hvis man er opmærksom omkring den alder (eller når de begynder at skulle bruge sproget mere) så burde der ikke være nogle problemer i det.. held og lykke med det.. 

Alexis skriver:

Du skal endelig bare spørge løs . Det fede ved det tyske er jo, at hun nok kommer til at få det i folkeskolen også. Det er en fordel, hvor mit hebraiske krævede søndagsskole, hvilket ikke kunne lade sig gøre for mig. 

Jamen min mor er dansk og min far fra Israel. Hjemme har vi alle talt dansk, og så har min far stortset kun talt hebraisk til os, og omvendt når vi boede i Israel. Så er begge sprog gået rent ind.  Selv om jeg havde en år lang periode hvor jeg kun ville svare på dansk, er der alligevel noget som er gået ind. Ved ikke hvorfor jeg havde det sådan. Men ihvertfald hold min mor og far ved deres metode, og det har bået frugt. Nu kan jeg rejse rundt dernede alene, uden at være helt fortabt, hehe. 

Jeg mistede dog at læse hebraisk da jeg startede i folkskolen herhjemme i 1 kl. Det er meget normalt at det sker for børn ved omstilling til et andet sprog. Men jeg kan læse en lille smule, og tror ikke jeg får så svært ved det, når jeg på et tidspunkt skal have et genopfriskningskursus. 

Vi talte mest sproget fra det land vi var i når vi var ude af huset, men det var mest af praktiske grunde, hinanden iblandt kunne vi sagtens tale dansk eller hebraisk ude i byen også. F.eks. på indkøb osv. Så lærte jeg også at slå over i det ene eller andet alt efter situationen.

Har noget fam. som også er halv/halv, og de har aldrig lært deres børn sproget, hvilket har resulteret i, at de dårligt kan tale med deres fam. på hebraisk. Ved det frustrerer de ældste som gerne ville kunne det i dag. Især når de besøger fam. i Israel.

Knus.

Tak for dit svar. Det er rigtig interessant at høre hvordan det har været for dig som er voksen at vokse op med to sprog. Jeg ville også bare synes det var så ærgerligt, hvis hun ikke kommer til at kunne tale med sin tyske familie. Jeg synes der går rigtig meget tabt, når man ikke taler sproget flydende. Vi taler altid tysk, når vi sammen med min svigerfamilie, og mit tysk er egentlig ok efter mange år med en tysk mand, men bare slet ikke flydende på den måde at jeg ubesværet kan give udtryk for alt hvad jeg vil. Jeg mangler også mange af de daglige udtryk og småsnak som gør at det ikke virker arrangeret og "opstyltet", når man skal tale sammen, og det er bare en kæmpebarriere i forhold til at lære folk ordentlig at kende. Så med det i baghovedet skal vi nok lidt mere i gang med det tyske herhjemme overfor vores datter.

Det er også sjovt at høre, at du i en periode hun ville svare på dansk. Jeg er spændt på hvordan Johanna kommer til at tackle især dansk og norsk, som jo nok bliver hendes primære dagligsprog, og som jo også ligger tæt på hinanden. Vi har et svensk vennepar, der også bor i Norge med deres børn, og der slår børnene altid over i norsk, når forældrene ikke hører det, og svensk når forældrene er til stede.  

N&J skriver:

Jeg vil lige sige at jeg ikke selv har et to-sproget barn, men var i løbet af min uddannelse til et fordrag om to-sproget børn, vi fik at vide at det var vigtigt at barnet talte det samme sprog som forældrene i hjemmet, og så det officielle sprog når de var ude, i vg, bh og skole, fordi hvis de ikke mestrede deres modersmål (hvilket jo kan være dansk, engelsk, fransk eller hvad det nu må være) så er barnet ikke i stand til på længere sigt at mestre flere sprog. Her under min læreruddannelse fik jeg så endeligt sat år på, når de er omkring 2-4 klasse (alt efter hvor hurtigere de er) begynder tegnene på at børnene er to-sproget at dukke op, både verbalt og skriftlig, men så er det jo bare at være ekstra opmærksom, det jeg så det ved, var at eleverne (der var tosproget fra mange forskellige europædiske og mellemøstlige lande) ikke havde lige så stort et ordforråd, men som sagt så var det ikke noget der havde den store betydning i 3. klasse, som var der jeg var, men som læreren sagde så var det nu der skulle gøres en indsats for at de enkelte elever ikke kom bagud på grund af dette, men istedet blev støttet i skolen og hjemmefra.. så med det i mente, så hvis man er opmærksom omkring den alder (eller når de begynder at skulle bruge sproget mere) så burde der ikke være nogle problemer i det.. held og lykke med det.. 

Tusind tak for svaret og undskyld jeg lige var lidt længe om at komme ud af røret og få svaret. Det er rigtig spændende at høre det professionelle syn på sagen. Jeg er glad for at høre, at det er vigtigt at børnene får etableret et modersmål hjemme og at det vil gøre dem bedre til at lære fremmedsproget ude, for det er jo sådan det kommer til at blive for Johanna med dansk (og måske tysk) hjemme og norsk ude. Selvom de to sprog er tæt på hinanden er de jo ikke ens, og jeg føler det bedste jeg kan bidrage med for hende er at lære hende korrekt dansk, og så må det norske komme ude. Jeg er slet ikke perfekt i norsk selv, og min mand er godt nok bedre til det end mig, men har jo også lært det som fremmedsprog. Især stavning, korrekte formuleringer og den slags, når hun kommer i skole, kommer vi jo ikke til at kunne hjælpe hende med på samme måde som vi kan på vores egne sprog.

Jeg er vokset op med en dansk far og en færøsk mor. Når vi er sammen med min familie fra Færøerne bliver der talt fæøsk og stort set intet andet. Jeg forstår det meste, kan læse det meste men mangler en del i udtale og især grammatisk. Kan slet ikke skrive det rigtig!

Min storebror stammede en del som barn og mine forældre ville derfor ikke udsætte ham for at skulle forholde sig til to sprog, og derfor blev det det samme da jeg blev født.

jeg ville ønske at min mor havde gjort mere ud af at jeg kunne tale færøsk, men kun fordi det altid har været et ønske at jeg kunne tale med min familie på deres sprog. De forstår jo alle dansk og snakker det også, men alligevel...

Ved ikke om du kan bruge det til noget, men ville bare lige komme med min fortælling :-)

Knus Kathrina

tumle81 skriver:

Jeg er vokset op med en dansk far og en færøsk mor. Når vi er sammen med min familie fra Færøerne bliver der talt fæøsk og stort set intet andet. Jeg forstår det meste, kan læse det meste men mangler en del i udtale og især grammatisk. Kan slet ikke skrive det rigtig!

Min storebror stammede en del som barn og mine forældre ville derfor ikke udsætte ham for at skulle forholde sig til to sprog, og derfor blev det det samme da jeg blev født.

jeg ville ønske at min mor havde gjort mere ud af at jeg kunne tale færøsk, men kun fordi det altid har været et ønske at jeg kunne tale med min familie på deres sprog. De forstår jo alle dansk og snakker det også, men alligevel...

Ved ikke om du kan bruge det til noget, men ville bare lige komme med min fortælling :-)

Knus Kathrina

Mange tak for din historie. Det virker jo faktisk som om du fik lært en del færøsk, selvom I ikke talte det hjemme. Var I meget på Færøerne eller havde besøg derfra?