på opfordring fra kirle - svangerskabsforgiftning

Hej Maria og Karina

Alt tyder på at det er hos moderen at "fejlen" skal findes idet at der ses en øget tendens til ssf hvis mødre og søstre også har haft det https://www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/SygdommeEgenproduktion/svangerskabsforgiftning.aspx eller den mere udbredte teori om at det er faderen moderen reagerer på.

Derudover er der hvis man først har fået det en chance på mellem 6-7 (ovenstående link) for at få det igen eller mellem 5-10% (kan ikke lige finde kilde) afhængig af div. kilder. disse tal skulle være uanset hvor slemt man har haft det.

Hvis man har hjerte og mave til at læse den her så er der her de hårde fakta (http://ki.au.dk/fileadmin/www.ki.au.dk/forskning/forskningsenheder/gyn__kologisk-obstetrisk_afd__y/forel__sninger/091105praeeklampsilonehvidman.pdf)

Jeg synes at det er stærkt kritisabelt at man ikke bliver fulgt mere end man gør, når man udviser tegn. Jeg fik dog ekstra skanninger og det var for at holde øje med at Tjalfe voksede som han skulle. Det var rigtigt rart. Jeg vil i hvertfald bede om ekstra opsyn ved en evt. nr. 2 graviditet. Ganske enkelt fordi jeg vil være angst for at udvikle samme symptomer.

ja min kæreste er rigtig god til at udtrykke sig og mærke efter - det er superdejligt ved ham. Og vil jo heller ikke udsætte resten af min familie overfor en voldsom oplevelse så der er mange ting der skal overvejes. Jeg synes det er rigtigt flot at I som reelt har fået konstateret ssf vælger en til. Det tager jeg hatten af for. Måske er det lettere ved at vide med sikkerhed hvad man har lidt af og ikke som jeg har en kvalificeret formodning.

Vores netværk er desværre lidt anderledes idet vi ikke har nogle bedster, men har en reservebedste og en masse tanter. Vi har en olde på plejehjem og en farmor i den anden ende af landet men hun har det ikke godt. Det gør alting lidt anderledes. Men vi laver et alternativt netværk og det kan jo fungere ligeså fint

Puha, den SSF..har haft den to gange nu og den kommer sikkert igen..første gang opdaget i uge 26 i svær grad (havde haft den længe der) og 2 gang i mindre grad efter intensive kontroller holdt nede til uge 38 hvor jeg blev sat igang..

Christina.78 skriver:

Puha, den SSF..har haft den to gange nu og den kommer sikkert igen..første gang opdaget i uge 26 i svær grad (havde haft den længe der) og 2 gang i mindre grad efter intensive kontroller holdt nede til uge 38 hvor jeg blev sat igang..

Hold da op. Så du er en af de 5-10%/6-7stykker der får det igen.

Hvordan oplevede du forløbene? Du må meget gerne fortælle mere om hvordan og hvorledes? Hvordan opdagede de det? Hvorfor tog der så lang tid den første gang osv

Jamen første gang var vi ved at flytte og det til en anden kommune så missede en lægekontrol..havde overhovedet ingen gener eller noget og da vi så var flyttet til den nye kommune, fik jeg en tid.. da var jeg 26+..hun så at mit blodtryk var megahøjt og bad mig lægge ned i ca en halv time i ro..stadig megahøjt så jeg blev sendt til mit valgte sygehus Haderslev..de tog blodprøver, og diverse andre prøver, kørt CTG osv og de kunne konstatere SSF i svær grad, så jeg røg til Odense, da de var tættest på,hvis hun skulle ud nu og de tager også imod så små..derover indlagt til aflastning, blodtryksnedsættende piller i massevis, scanninger som viste et væksthæmmet barn osv..de trak og trak tiden men ved uge 28 sagde de stop - nu skulle hun altså ud !!! Det ved akut kejsersnit og Michael nåede ikke at være med, da han skulle helt fra Sønderjylland (Tønder), og mig helt alene...Emma blev født uge 28+4 og vejede 648 g den 13. november 2007...hun blev opereret for NEC (tarmsygdom hos ftf) ca en uge gammel, og fik anlagt stomi..hun fik det faktisk bedre, men 25 dage gammel blev hun skidt og dårlig igen..lægerne valgte at operere igen, men konstaterede ved operationen at det resterende tyk og tyndtarm var angrebet af NEC og de kunne så ikke gøre noget for hende mere...

Hun er i vores hjerter gemt men aldrig glemt

Nå, det gik så således at jeg blev huirtig gravid igen og havde termin 26 marts 2009...læger, jordemoder og sygehus var jeg praktisk taget gidt med, kontroller ca hveranden uge, scanninger af foster og vækst, flow i navlestreng osv blev målt..under megen opsyn..igen igen symptomer på SSF udover højt blodtryk og få svimmelanfald, så først i uge 36 blev jeg sygemeldt og indlagt til aflastning..denne gang i Esbjerg..blodtrykket faldt ikke, men SSF var der bare i mild grad, så de valgte at sætte mig igang ved 38 + efter eget ønske om at prøve at føde selv..skulle jeg aldrig have gjort !!..det resulterede nemlig i, at min livmoder bristede, fordi det gamle ar åbentbart ikke var helet nok, så Cecilie's start på livet var ret så drastisk..det endte igen med hyper akut kejsersnit- enne gang i fuld narkose og igen uden Michael..og Cecilie havde lidt af iltmangel ved fødseln, så de valgte at hun skulle i køleterapi (hypotermibehandling) og det igen i Odense   vi havde ellers svoret aldrig at sætte vores ben på neonatal derovre igen!! Hun var i behandling i 3 døgn- derefter langsom opvarmning..og endelig 5 dage efter igen tilbage til Esbjerg på deres neonatalafd..der var vi ca 2 uger og derefter hjem !!

Cecilie vejede 2735 og var helt igennem perfekt..og den dag idag mærkedes det ikke på hende at hun har haft den start på livet...

man kan sige, at det har afskrækket os lidt med flere børn, men synes dog ikke at Cecilie skal være enebarn..vi ved dog bare ikke hvornår vi er klar til nr "3"...det skal heller ikke være på min bekostning, hvis det er så risikabelt for mig at være gravid og føde..lægerne siger minimum 2 år skal vi vente( det gør mig heller ikke noget)..og er ret sikker på at jeg skal have snakket det godt og grundigt igennem med læger osv før det evt planlægges...

men jeg er en af dem som åbenbart har tendens til at få det og ved mig er det kun blevet opdaget ved for højt blodtryk, få svimmelanfald og nåja, proteiner i urinen (men det kan man jo ikke selv se)..så sådan er det..

Men du er da velkommen til at spørge mere..svarer gerne på alle spørgsmål..

Christina.78 skriver:

Jamen første gang var vi ved at flytte og det til en anden kommune så missede en lægekontrol..havde overhovedet ingen gener eller noget og da vi så var flyttet til den nye kommune, fik jeg en tid.. da var jeg 26+..hun så at mit blodtryk var megahøjt og bad mig lægge ned i ca en halv time i ro..stadig megahøjt så jeg blev sendt til mit valgte sygehus Haderslev..de tog blodprøver, og diverse andre prøver, kørt CTG osv og de kunne konstatere SSF i svær grad, så jeg røg til Odense, da de var tættest på,hvis hun skulle ud nu og de tager også imod så små..derover indlagt til aflastning, blodtryksnedsættende piller i massevis, scanninger som viste et væksthæmmet barn osv..de trak og trak tiden men ved uge 28 sagde de stop - nu skulle hun altså ud !!! Det ved akut kejsersnit og Michael nåede ikke at være med, da han skulle helt fra Sønderjylland (Tønder), og mig helt alene...Emma blev født uge 28+4 og vejede 648 g den 13. november 2007...hun blev opereret for NEC (tarmsygdom hos ftf) ca en uge gammel, og fik anlagt stomi..hun fik det faktisk bedre, men 25 dage gammel blev hun skidt og dårlig igen..lægerne valgte at operere igen, men konstaterede ved operationen at det resterende tyk og tyndtarm var angrebet af NEC og de kunne så ikke gøre noget for hende mere...

Hun er i vores hjerter gemt men aldrig glemt

Nå, det gik så således at jeg blev huirtig gravid igen og havde termin 26 marts 2009...læger, jordemoder og sygehus var jeg praktisk taget gidt med, kontroller ca hveranden uge, scanninger af foster og vækst, flow i navlestreng osv blev målt..under megen opsyn..igen igen symptomer på SSF udover højt blodtryk og få svimmelanfald, så først i uge 36 blev jeg sygemeldt og indlagt til aflastning..denne gang i Esbjerg..blodtrykket faldt ikke, men SSF var der bare i mild grad, så de valgte at sætte mig igang ved 38 + efter eget ønske om at prøve at føde selv..skulle jeg aldrig have gjort !!..det resulterede nemlig i, at min livmoder bristede, fordi det gamle ar åbentbart ikke var helet nok, så Cecilie's start på livet var ret så drastisk..det endte igen med hyper akut kejsersnit- enne gang i fuld narkose og igen uden Michael..og Cecilie havde lidt af iltmangel ved fødseln, så de valgte at hun skulle i køleterapi (hypotermibehandling) og det igen i Odense   vi havde ellers svoret aldrig at sætte vores ben på neonatal derovre igen!! Hun var i behandling i 3 døgn- derefter langsom opvarmning..og endelig 5 dage efter igen tilbage til Esbjerg på deres neonatalafd..der var vi ca 2 uger og derefter hjem !!

Cecilie vejede 2735 og var helt igennem perfekt..og den dag idag mærkedes det ikke på hende at hun har haft den start på livet...

man kan sige, at det har afskrækket os lidt med flere børn, men synes dog ikke at Cecilie skal være enebarn..vi ved dog bare ikke hvornår vi er klar til nr "3"...det skal heller ikke være på min bekostning, hvis det er så risikabelt for mig at være gravid og føde..lægerne siger minimum 2 år skal vi vente( det gør mig heller ikke noget)..og er ret sikker på at jeg skal have snakket det godt og grundigt igennem med læger osv før det evt planlægges...

men jeg er en af dem som åbenbart har tendens til at få det og ved mig er det kun blevet opdaget ved for højt blodtryk, få svimmelanfald og nåja, proteiner i urinen (men det kan man jo ikke selv se)..så sådan er det..

Men du er da velkommen til at spørge mere..svarer gerne på alle spørgsmål..

ja man skal passe på med at misse de der kontroller. For der er jo en grund til det. Men kan nu godt forstå når man står midt i en flytning at det så kan smutte. Og i de fleste tilfælde går det jo fint men ikke i jeres. Hold da op hvor gør det ondt at læse at I mistede den første. Men hun var da godt nok også lille og så NEC oveni. Lille stakkel!

Godt at Cecilie var så fin. Helt perfekt. Men ja man skal passe på med at ikke presse arret efter kejsersnit for meget. Vildt du rent faktisk bristede! Det sker så uhyre sjældent.Men har nu hørt 1år skal man vente men hvis du er en langsom healer så er det nok en meget god ide at vente 2+år.

Men det vil sige at du fik ssf i mildere grad 2.gang? For så er det jo efter bogen, om man så kan sige. Dvs. at næste gang højst sansynligt vil du være fri for ssf. Kan nu godt forstå at du og kæresten er godt forskrækket. Det er vi også herhjemme og jeg fik det endda ikke konstateret med sikkerhed. 

Jeg vil nu sige at med mit bækken og kejsersnit så tror jeg ikke at min krop ville være klar til 2. omgang før efter 2år. Det var først der at jeg har følt mig overskudsagtig kropsmæssigt. Så 2år lyder som en god ide uanset.

Og kan kun anbefale pks. Der var smil og overskud i store baner ved forløsningen og alle var så glade og det var bare rart. Nu fik jeg Tjalfe op og ligge med det samme på mit bryst for han havde det supergodt. Ingen fejl der Men hvis Tjalfe og hans far skulle have kørt afsted på neonatal og jeg skulle lægge der i uvished i 45min+ ved jeg bestemt ikke hvad jeg havde gjort. Nok blevet sindssyg tror jeg.

Men ja det er en svær beslutning at man ved at man sætter sit eget helbred på spil ved en evt. graviditet. Det er en stor beslutning Vi må vist bare tænke noget mere over det

babyMark skriver:

Hej Karina

Ej hvor fedt for dig!!! lige alt for at der intet opstår!

Helt vildt dejligt at høre fra dig!

Jeg havde netop spekuleret på i hvilket omfang, man bliver fulgt i graviditet nr. 2.

Gav de dig nogen grund til hvorfor den opstod første gang? Og gad vide om SSF ville være opstået med en anden mand - om det bare er et uheldigt miks af hvad ved jeg? Altså det gør jo ingen forskel, vil ikke bytte min mand ud med en anden 

Har du planer om at føde normalt?

Kom du dig helt uden mén? Og hvor lang tid er det siden, hvis jeg må spørge?

Jeg synes det er vildt med de statistikker, der fortæller, at det sker så og så sjældent og alligevel så synes jeg, at jeg er stødt på en pæn håndfuld.

Lige efter jeg havde født, var der en af mine bekendte, der fortalte at en kvinde i Viborg netop var død af en meget svær svangerskabsforgiftning (meget lidt situationsfornemmelse af hende synes jeg, den information behøvede jeg ikke, selvom jeg også selv havde været tæt på...)

Jeg var bare glad for, at jeg var så heldig at gå hele graviditeten ud inden det startede..men det opstod sandsynligvis i uge 38.

God vind med det hele!!! Og håber det er ok med alle mine spørgsmål havde bare ikke det store overskud til at stille så mange lige efter fødslen...

Hej Maria,

Liv blev født d. 31.05.08, så det er godt 2 år siden.

Jeg var selv indlagt i 1 uge, og har ingen men efter forløbet. Satser stærkt på at føde normalt denne gang.

Det er noget med, at barnet udskiller et stof(gift), som min krop ikke kender, og som det ikke kan bearbejde. Det gør min krop syg, og derefter går det udover barnets ve og vel. Den eneste måde som man kan stoppe forgiftningen på, er ved at afbryde svangerskabet.

Denne gang har jeg fået noget blodfortyndende, om de hjælper vides ikke, men det er da helt klart forsøget værd.

Hilsen Karina -

der ikke kan fatte at hun er nået til uge 36+1. Godtnok er blodtrykket steget lidt, og ødemerne er begyndt at komme. Så er lidt spændt på hvad de siger til tjekket på Skejby tirsdag......

Hej Karina

Tak for dine svar!

Dejligt at høre, at du ikke fik nogen mén af SSF.

Det er da rart at høre, at de forsøger at hjælpe dig med det blodfortyndende.

Til lykke med at du er nået så langt.... alt for at tjek på tirsdag går godt og at begyndende ødemer bare er helt almindeligt. Det har da også været usædvanlig varmt de her dage, så tror også jeg har ekstra vand i kroppen, selvom jeg ikke er gravid!

Og ønsker også for dig at du får en helt igennem ukompliceret fødsel....

Mange tanker

Maria

Hej Kirsten

Dejligt at høre om alle dine tanker for og imod. Kan godt forstå at det ikke er nogen nem beslutning, men om ikke andet synes jeg i hvert fald at du sætter dig grundigt ind i tingene! Den der rapport du henviser til er i hvert fald ikke for sarte sjæle!

Jeg fødte selv på Skejby og der havde de i hvert fald styr på hvordan de skulle forholde sig til SSF, så jeg vil være tryg ved at vælge at føde der igen. De har virkelig nogle dygtige læger og sygeplejersker indenfor forskellige specialer. Jeg synes i hvert fald du skal slå i bordet og få en eller anden forsikring om, at du vil blive fulgt lige så tæt som du ønsker, for at du kan være tryg! Uanset om du har haft SSF eller ej, så har du i hvert fald oplevet at være rigtig syg, så er det i mine øjne af mindre betydning hvad det så skal kaldes du skal i hvert fald tages alvorligt og jeg synes som sagt at du forholder dig meget grundigt og informeret til det!

Jeg havde det sådan en måneds tid efter fødslen at jeg ikke ville have flere børn! Og jeg har altid været sikker på, at jeg ville have flere, men jeg var så hundeangst for at få tilbagefald på det tidspunkt. Jeg var indlagt ialt 16 døgn efter fødslen. Efter 3-4 dage begyndte lægerne at få SSF til at gå den rigtige vej og jeg fik det bedre og var selv ved at få kuller efter at have været der i 1,5 uge...så skete der det, at jeg fik hvad der hedder "organisk delir", hvor jeg var psykotisk i 2 døgn. Det var ligesom at have et mareridt du ikke kan vågne op af igen, selvom jeg i korte perioder på en eller anden måde godt var klar over hvad der skete. Jeg kunne ikke huske mit eget navn og var i tvivl om jeg havde født, faktisk så oplevede jeg, at jeg gennemlevede fødslen igen og igen og igen og....jeg sov slet ikke i et par døgn - og pga forgiftningen måtte jeg ikke få nogen stærke sovepiller...til sidst fik jeg sovet og så kom jeg til mig selv, men var det ikke sket der, så var jeg røget en tur på psykiatrisk. På et tidspunkt var de i tvivl om jeg havde fået en hjerneblødning eller det var en fødselspsykose og om det var noget jeg var disponeret for - men det var heldigvis ingen af delene - det var simpelthen en efterreaktion fra kroppen af at have været så syg - så hjernen slog simplethen fra og jeg kunne ikke have gjort fra eller til.

Den tilstand jeg oplevede i de døgn var det værste, som jeg nogensinde har oplevet. Og det vil jeg for enhver pris undgå igen. Men det er så heller ikke noget, jeg er disponeret for - det var et udslag af den meget svære SSF! SÅ jeg er IKKE bange for at stå i den situation igen. Jeg vælger at tro på at kan min krop klare at stå igennem alt dette, så kan den også klare en graviditet til! Og ved at blive fulgt tæt, så vil det aldrig udvikle sig så slemt - og så satser jeg på at være blandt de heldige procent hvor det går godt - plus faktoren at det forhåbentlig bliver sammen med min mand igen.

Så det var ikke for at skræmme dig yderligere...men bare for at sige at sygdom også kan gøre dig stærkere. Jeg føler virkelig, at jeg har fået et nyt perspektiv på livet og sorterer mere i hvad der betyder noget for mig. OG det betyder rigtig meget for mig at kunne give min søn en søster/bror på et tidspunkt!

held og lykke med beslutningen...

Hej igen Karina

Til lykke med dit andet barn!

Hvordan gik fødslen?

Jeg kunne lige se i en anden tråd at du havde født!

babyMark skriver:

Hej igen Karina

Til lykke med dit andet barn!

Hvordan gik fødslen?

Jeg kunne lige se i en anden tråd at du havde født!

Hvor fint! Vil også gerne høre mere!

kh Kirsten