på opfordring fra kirle - svangerskabsforgiftning

hejsa

kirle (glemte lige at se, hva du hedder...) spurgte i en anden tråd til uopdagede svangerskabsforgiftninger....

Jeg vil da gerne svare. Jo man bliver tjekket efter standard procedure - hvor det i langt de fleste tilfælde er muligt at opdage en begyndende forgiftning. Problemet er bare, at man i sjældne tilfælde godt kan have en forgiftning uden at have de normale symptomer på det....Normale tegn er protein i urinen, forhøjet blodtryk, pludselig opståede ødemer, flimren for øjnene mm.

I mit tilfælde havde jeg en enkelt gang forhøjet blodtryk (144/95) Normalt 120/70. Jeg blev sendt til ekstra tjek hos lægen, hvor det var faldet igen....jeg havde det dog dårligt de sidste to uger af min graviditet med en art maveinfektion (troede jeg og alle proffer)

Så i uge 38 var jeg bla forbi fødegangen og fik kørt strimmel men blev sendt hjem igen med besked på at sove, slappe af og lade op til fødslen - og det var en meget erfaren jordemoder...så som førstegangsgravid stolede jeg på at alt var som det skulle være.

Dagen efter termin fik jeg tegnblødning og veer non-stop, var på fg fik kørt strimmel igen - og her var veer og min drengs hjertelyd ikke et godt match og han skulle ud med det samme for at undgå iltmangel...så efter AKS begyndte eksperterne at analysere på blodprøver og så fandt de frem til hvad der var galt - og her havde jeg så nyresvigt og tæt på leversvigt...

Så fordi det ikke er standardprocedure at tage blodprøver, når en helt normaltvægtig og på alle måder sund og rask kvinde på 30 år kommer med forhøjet blodtryk en enkelt gang, så kan sådan noget ske...det skal siges at min læge har arbejdet 20 år på gynækologisk afdeling...!!!

Spørgsmålet er - hvad skal være standardprocedurer? Og hvor meget skal man informere omkring forgiftning osv? Skal man give anledning til unødig bekymring for mange gravide, som vil føde uden komplikationer uden nogen art?

Der er ikke nogle lette svar, men jeg har i hvert fald lært at man skal tro på sin egen kropsfornemmelse som gravid og evt insistere på blodprøver, igangsættelse eller lignende!

Jeg er så garanteret al den kontrol jeg vil ha, næste gang jeg bliver gravid - og det vil aldrig komme så langt ud igen er jeg blevet lovet. Så jeg tør godt blive gravid igen, faktisk er jeg lidt skruk for tiden

Hmmm....jeg er en helt normalvægtig kvinde på under 30 (i uge 38+1) som et par gange har haft lidt forhøjet blodtryk uden nogle andre symtom....135/90....Ska til et extra tjek på fredag hos jordemoderen, og evt ind på sygehuset et par dage før termin og kører en strimmel. Vi blev dog enige om sidst at jeg skal være opmærksom på andre tegn, som hovedpine, ødem, ondt i maven mm. Jeg har det fint, mine eneste plager er at jeg får halsbrand engang imellem og bliver noget så forpustet ved mindste lille rørelse. Vælger nu at slå koldt vand i blodet, kroppen har vel også lov til at reagere lidt på en 15 kg + på vægtskalaen og en aktiv baby i maven uden at det behøver at betyde svangerskabsforgiftning. Lillepigen bevæger sig som hun plejer derinde. Mmen du har ret, uuha hvor er det vigtigt at være opmærksom på sin krop og de signaler den sender. Som sygeplejerske kan jeg godt sige at det er dem er råber højest som får mest. Ærgeligt men sandt, så stå på jer piger hvis i føler at der ikke bliver lyttet til jer! 

Knus

ditdot skriver:

Hmmm....jeg er en helt normalvægtig kvinde på under 30 (i uge 38+1) som et par gange har haft lidt forhøjet blodtryk uden nogle andre symtom....135/90....Ska til et extra tjek på fredag hos jordemoderen, og evt ind på sygehuset et par dage før termin og kører en strimmel. Vi blev dog enige om sidst at jeg skal være opmærksom på andre tegn, som hovedpine, ødem, ondt i maven mm. Jeg har det fint, mine eneste plager er at jeg får halsbrand engang imellem og bliver noget så forpustet ved mindste lille rørelse. Vælger nu at slå koldt vand i blodet, kroppen har vel også lov til at reagere lidt på en 15 kg + på vægtskalaen og en aktiv baby i maven uden at det behøver at betyde svangerskabsforgiftning. Lillepigen bevæger sig som hun plejer derinde. Mmen du har ret, uuha hvor er det vigtigt at være opmærksom på sin krop og de signaler den sender. Som sygeplejerske kan jeg godt sige at det er dem er råber højest som får mest. Ærgeligt men sandt, så stå på jer piger hvis i føler at der ikke bliver lyttet til jer! 

Knus

Det lyder også helt normalt. Man kan jo godt få lidt forhøjet blodtryk under graviditen uden det behøver at være svangreskabsforgiftning  Heldigvis for det

Det er helt i orden - navnet er Kirsten

Jamen hvorfor jeg spurgte - og tak fordi du tog opfordringen op - er fordi jeg selv havde det frygteligt under min graviditet.

Jeg var en normalvægtig kvinde på 32 år da jeg var gravid.

Symptomer: meget vand i kroppen (ca. 10-15kilo pænt fordelt over hele kroppen), bækkenløsning fra 4mdr., for højt blodtryk, sukker i urinen, kvalme igennem hele graviditeten og ind imellem hjertebanken i de sidste par måneder. Og Tjalfe havde det heller ikke godt under veer, de troede faktisk han var en pige fordi hans hjerterytme var helt oppe på 160/(90?).

Og jeg blev hele tiden undersøgt for svangerskabsforgiftning men pga. at jeg ikke havde ødem eller hovedpine så lå jeg "kun" i risikogruppen.Særligt mit hjertebanken foruroligede dem.

Men vi, særligt kæresten, er meget tilbageholdene med en ny graviditet fordi jeg havde det så dårligt igennem hele graviditeten. Men som førstegangsfødende så bliver alt hvad man "klager" over hurtigt fejet af bordet med et "det er helt normalt!". Men en anden gang så vil jeg da forlange nogle blodprøver hvis jeg får hjertebanken igen for det var virkelig ubehageligt!

Derfor synes jeg at det kunne være passende at have denne tråd så andre - og mig når/hvis næste gang - kan se hvad man skal se efter faresignaler også de ikke almindelige

Og ja jeg er nu også godt skruk igen Men stadigvæk noget bekymret. For har jo en stor dreng der også skal passes

Hej Rosa

Jeg alt for at det hele er som det skal være. Det er da også det mest sandsynlige! Risikoen for at få den omgang jeg fik er 1:10.000! Så det er virkelig at trække en nitte.. På Skejby sagde de faktisk, at der godt kunne gå 20 år før de igen mødte en med den type forgiftning (en afart af HELLP-syndrom)

God fødsel når du kommer dertil!

Mvh

Maria

Hej Kirsten

Pyha det var da noget af en omgang du var igennem med første graviditet. Så kan 9 mdr altså godt være lang tid! Kan søreme da godt forstå dine bekymringer og undrer mig godt nok over at du bare var i risikogruppen.

Min egen graviditet var helt normal indtil 2 uger før termin. Jeg var monster træt i starten af graviditeten, som mange er, men ingen kvalme. Fik kun en del halsbrand. Jeg løb indtil jeg var omkring 22 uger henne. Så jeg var faktisk sådan temmelig overfrisk og nød det og så på fødslen som noget meget naturligt som kvinder er skabt til - og smertestillende skulle jeg da kun ha hvis det var absolut nødvendigt! Jeg har godt nok fået en lidt mere ydmyg indstilling til det nu!

Jeg gik faktisk hos en psykolog efter det forløb, jeg var igennem, da jeg blev ved med at have mareridt omkring det. Det hjalp rigtig meget og gav mig min styrke tilbage igen.

Godt nok er jeg spændt på hvordan jeg vil reagere ved at være gravid igen og om jeg kan lade være med at bekymre mig. Jeg tror det hjælper mig at jeg til den tid har min dreng, som jeg også skal tage mig af. Han bliver dog først 1 år her den 15. juli, så vi venter også lidt endnu, men jeg har et ønske om at der skal være et par år imellem dem, da jeg selv har en søster 2,5 år yngre end mig og vi har haft meget glæde af hinanden.

Hej Kirsten

Pyha det var da noget af en omgang du var igennem med første graviditet. Så kan 9 mdr altså godt være lang tid! Kan søreme da godt forstå dine bekymringer og undrer mig godt nok over at du bare var i risikogruppen.

Min egen graviditet var helt normal indtil 2 uger før termin. Jeg var monster træt i starten af graviditeten, som mange er, men ingen kvalme. Fik kun en del halsbrand. Jeg løb indtil jeg var omkring 22 uger henne. Så jeg var faktisk sådan temmelig overfrisk og nød det og så på fødslen som noget meget naturligt som kvinder er skabt til - og smertestillende skulle jeg da kun ha hvis det var absolut nødvendigt! Jeg har godt nok fået en lidt mere ydmyg indstilling til det nu!

Jeg gik faktisk hos en psykolog efter det forløb, jeg var igennem, da jeg blev ved med at have mareridt omkring det. Det hjalp rigtig meget og gav mig min styrke tilbage igen.

Godt nok er jeg spændt på hvordan jeg vil reagere ved at være gravid igen og om jeg kan lade være med at bekymre mig. Jeg tror det hjælper mig at jeg til den tid har min dreng, som jeg også skal tage mig af. Han bliver dog først 1 år her den 15. juli, så vi venter også lidt endnu, men jeg har et ønske om at der skal være et par år imellem dem, da jeg selv har en søster 2,5 år yngre end mig og vi har haft meget glæde af hinanden.

Hej igen (ved vist ikke hvad du hedder )

Jamen jo mere jeg undersøger det jo mere undrer det også mig! Men under graviditeten kunne jeg slet ikke rumme det og ej heller selv sætte mig ind i det ved at undersøge nærmere.

Jeg havde den (stædige) holdning at jeg var gravid og ikke syg! Selvom jeg lå dødsyg det meste af de 9mdr.

Men mht. nr 2. er jeg meget i tvivl om hvorvidt jeg vil kunne klare det - selvom jeg rationelt ved at ikke to graviditeter er ens - særligt mht. min søn på nu lidt over 2,5 år. Er meget splittet for jeg havde det virkelig dårligt men vil jo også bare så gerne have en til både for min egen skyld fordi jeg får SÅ lækre børn men også for min søn skyld at jeg synes ikke at børn skal være enebørn. Men kæresten er meget - forståeligt nok - nervøs over at skulle stå med mig lige så syg og så en søn oveni Kan jo godt følge ham men på den anden side så er det jo også bare så kort tid for at få noget så skønt som varer ved og varer ved

Nu håber jeg at vi bliver enige på et tidspunkt gerne snart sådan indenfor et år ellers tror jeg at mine æggestokke går helt amok!

Og kan så udemærket godt forstå at du gik til psykolog. For det har da været en kæmpe omgang du gik igennem! Men er det sikkert at du vil få det lige så dårligt igen eller? For med svangerskabsforgiftninger siger man jo at nr. 2 barn med samme mand bliver mildere.

Hej igen

Jeg hedder Maria

Jeg kan godt følge dine tanker omkring det at være gravid og IKKE syg. Jeg synes faktisk det er lidt skræmmende hvor stædig man kan være som gravid. Det er virkelig vildt hvor meget hormonerne kan være på overarbejde.

Jeg synes, dit argument om at du får virkelig lækre børn holder 100 procent Jeg får også vildt lækre børn. Og måske man får lidt ekstra belønning ved at de er ekstra kønne, hvis man har måttet knokle lidt mere?!!

Det lyder som en meget ærlig kæreste du har, som fortæller åbent hvordan han har det, at han er nervøs. Har I et godt netværk, så det måske ikke er ham alene, der hænger på den, hvis du skulle blive syg igen? Jeg tænker, at hvis nu I har tænkt det igennem på forhånd om hvordan det  praktisk kan lade sig gøre, så er det måske nemmere at forholde sig til?

Jeg håber, at I finder ud af noget...

Mht svangerskabsforgiftning...så har jeg fået meget blandede tilbagemeldinger. Og har også læst mig til lidt forskelligt. Jeg har dog fra flere hørt den der med, at hvis det er med samme mand, så bliver det ikke lige så slemt. Jeg har af eksperter fået at vide at jeg har en øget risiko - men altså i første omgang var den måske 1:10.000 og nu er den måske 1:1000 - det er jo ikke noget, der afholder mig for at få et barn mere. Jeg vil jo også blive kontrolleret meget mere og måske vil de sætte fødslen igang lidt før.

Jeg har dog et stort ønske om en normal fødsel, som jeg føler mig meget snydt for. Faktisk er jeg lidt overrasket over hvor meget det har fyldt. Jeg har fået at vide, at der ikke er noget til hindring for en normal fødsel næste gang, men at det hurtigere kan munde ud i et KS. Jeg vil dog gerne gøre forsøget

Hejsa, må jeg blande mig.........

Jeg fik svær SSF/HELLP i min første graviditet, fødte i uge 31+5. Min graviditet gik lige efter bogen, indtil jeg i ca uge 30, fik lidt ødemer og fik tjekket BT. Derefter gik det bare stærkt, og det endte med AKS.

Denne gang bliver jeg så tjekket ekstra meget, hver 14 dag hos egen læge(BT + urin), og siden uge 20, hver 4 uge på Svanger amb på Skejby. Her til lægesamtale og scanning, samt BT + urin tjek. Har på Svanger fået besked om, at så længe min mand og mig får børn sammen, så er der en risiko for at jeg får SSF igen. Risikoen for at den kommer så tidligt og i så slem en grad, er så ikke så stor.

Kan så tilføje, at jeg idag er i uge 35+5(VILDT) og der er ikke skyggen af SSF :O)

Karina

Hej Karina

Ej hvor fedt for dig!!! lige alt for at der intet opstår!

Helt vildt dejligt at høre fra dig!

Jeg havde netop spekuleret på i hvilket omfang, man bliver fulgt i graviditet nr. 2.

Gav de dig nogen grund til hvorfor den opstod første gang? Og gad vide om SSF ville være opstået med en anden mand - om det bare er et uheldigt miks af hvad ved jeg? Altså det gør jo ingen forskel, vil ikke bytte min mand ud med en anden 

Har du planer om at føde normalt?

Kom du dig helt uden mén? Og hvor lang tid er det siden, hvis jeg må spørge?

Jeg synes det er vildt med de statistikker, der fortæller, at det sker så og så sjældent og alligevel så synes jeg, at jeg er stødt på en pæn håndfuld.

Lige efter jeg havde født, var der en af mine bekendte, der fortalte at en kvinde i Viborg netop var død af en meget svær svangerskabsforgiftning (meget lidt situationsfornemmelse af hende synes jeg, den information behøvede jeg ikke, selvom jeg også selv havde været tæt på...)

Jeg var bare glad for, at jeg var så heldig at gå hele graviditeten ud inden det startede..men det opstod sandsynligvis i uge 38.

God vind med det hele!!! Og håber det er ok med alle mine spørgsmål havde bare ikke det store overskud til at stille så mange lige efter fødslen...