"Alene-mor"

Anonym skriver:

For mig er det svært at KRÆVE ham noget mere hjemme, da jeg ikke syntes jeg kan være det bekendt, jeg syntes ikke jeg kan tvinge ham til at være hjemme og det. Problemet er at jeg evig og altid skal bede ham om hjælp bare det mindste, hvorfor tager han det ikke bare af sig selv, f.eks. sådan en simpelt ting som at vaske sutteflasker, o.s.v.

Og så forventer han at der er mad på bordet, når han kommer hjem fra arbejde, at der er pænt og orden (fint, jeg er selv et hysterisk ordensmenneske) og hvad der nu ellers skal laves, vasketøj o.s.v. -

Han har selv sagt at jeg jo bare går og hygger mig herhjemme på barsel - jeg kan simpelthen ikke forklare ham at det rent faktisk er en smule hårdt.

Jeg kan ikke KRÆVE ham hjemme, for så vil han da tænke "hold da kæft en sur kælling - hende vil jeg sgu da ikke hjem til"... Jeg ville sådan set bare ønske at han ville være noget mere hjemme fordi han selv ønsker det - er så misunderlig på hans bror - der for alt i verden sætter hans familie først - ligemeget hvad..

Jeg kan forstå dig!!! Men der er virkelig stor forskel på hvordan mænd priotere "familie-livet"... Hos os kan min kæreste sagtens tage Mathias (vores søn) på armen, når vi er blandt hans venner. Men når vi så ligesom kommer hjem igen, ja, så er det mor her daer må tage over igen...

Jeg mener heller ikke at man skal KRÆVE dem hjem til familie. De burde sgu selv kunne indse det!!!

Anonym skriver:

For mig er det svært at KRÆVE ham noget mere hjemme, da jeg ikke syntes jeg kan være det bekendt, jeg syntes ikke jeg kan tvinge ham til at være hjemme og det. Problemet er at jeg evig og altid skal bede ham om hjælp bare det mindste, hvorfor tager han det ikke bare af sig selv, f.eks. sådan en simpelt ting som at vaske sutteflasker, o.s.v.

Og så forventer han at der er mad på bordet, når han kommer hjem fra arbejde, at der er pænt og orden (fint, jeg er selv et hysterisk ordensmenneske) og hvad der nu ellers skal laves, vasketøj o.s.v. -

Han har selv sagt at jeg jo bare går og hygger mig herhjemme på barsel - jeg kan simpelthen ikke forklare ham at det rent faktisk er en smule hårdt.

Jeg kan ikke KRÆVE ham hjemme, for så vil han da tænke "hold da kæft en sur kælling - hende vil jeg sgu da ikke hjem til"... Jeg ville sådan set bare ønske at han ville være noget mere hjemme fordi han selv ønsker det - er så misunderlig på hans bror - der for alt i verden sætter hans familie først - ligemeget hvad..

Det kan du da! Altså man skal jo heller ikke finde sig i alt. I har vel været to om at beslutte I skulle være forældre??? Han skal da også være sammen med jeres barn. Jeg er sgu også nogle gange en sur kælling at komme hjem til, men i det store hele har vi det godt sammen. Det gælder da om at være ligeværdige og få sat grænser for sig selv. Jeg er ked af at høre du står så meget alene. Jeg ville fortælle ham hvor ked af det du bliver og at du føler han vælger vennerne frem for dig og jeres søn

Monica85 skriver:

Jeg kan forstå dig!!! Men der er virkelig stor forskel på hvordan mænd priotere "familie-livet"... Hos os kan min kæreste sagtens tage Mathias (vores søn) på armen, når vi er blandt hans venner. Men når vi så ligesom kommer hjem igen, ja, så er det mor her daer må tage over igen...

Jeg mener heller ikke at man skal KRÆVE dem hjem til familie. De burde sgu selv kunne indse det!!!

Præcis og han er sgu da snart 30 - bliver han da ikke snart voksen? Jeg kan simpelthen ikke fatte det, for han glædede sig sådan til at skulle være far, men hvorfor - du er her jo ikke - tænker jeg tit.

Trøster mig med jeg har en fantastisk søn

Monica85 skriver:

Jeg er nu ikke enig med dig... Min kæreste er selvstændig landmand, dvs. der er nogle dyr, som skal ha mad...

Jeg synes ikke man i den sammenhæng kan tillade sig at sige, at da han ikke er en del af pasningen af vores søn, så skrider jeg... Hvorfor mon så skilsmisseprocenten er så høj som den er? Ja, folk giver da for let op i dagens danmark...

jeg er enige med dig i din holdning, hvis begge parter havde et 8-16 job...

så skulle jeg ha formuleret mig bedre. jeg mente hvis han ikke gad deltage i pasningen sorry

Shibby skriver:

1) Konfronter ham med det-få talt sammen-find en løsning

 

Eller

 

2)Lær at lev med det,bid din irritation i dig og håb at det bliver bedre med tiden

 

Eller

 

3) Droppe ham..

 

Hvad ville du vælge af de 3 hvis du skulle?

Syntes ikke man kan stille de så systamatisk op - hvis man kunne det ville der jo ingen problemer være, men han er mit livs kærlighed og jeg ved udemærket at det er nemt at sidde på den anden side af skærmen- men hold op det svært.

Syntes ikke man kan stille de så systamatisk op - hvis man kunne det ville der jo ingen problemer være, men han er mit livs kærlighed og jeg ved udemærket at det er nemt at sidde på den anden side af skærmen- men hold op det svært.

Du syntes ikke man kan sætte det sådan op-og det er der dit problem ligger. Svært at indse,men det er op til dig at vælge mellem de 3.

Prøv at vælg. Hvilken en af de 3 punkter ville du vælge inderst inde? Når du ved hvad du vil vælge kan du abrejde dig ud derfra og ændre dit liv ^^

Shibby skriver:

Du syntes ikke man kan sætte det sådan op-og det er der dit problem ligger. Svært at indse,men det er op til dig at vælge mellem de 3.

Prøv at vælg. Hvilken en af de 3 punkter ville du vælge inderst inde? Når du ved hvad du vil vælge kan du abrejde dig ud derfra og ændre dit liv ^^

Spørgsmålet er så også om han er typen, som man lige kan tale med om problemerne...

Min kæreste er nemlig ikke sådan til at blive klog på, når man skal tale om problemer....

Når man lever på den måde så er spørgsmålet vidst om det er ens kæreste man ikke kan blive klog på,-eller om det er en selv?

Hvad får en skøn og dejlig kvinde til at lade sig nøjes med den type mand. Hvad gør den mand så fantastisk hvis han er bygget af nederen og ikke gider deres/jeres fælles barn eller viser sin kvinde kærlighed?

De kvinder der lever i den slags forhold bør gå i tænkebox med de 3 punkter. De/I er hovedpersonen i jeres eget liv,-i skriver selv jeres egen historie,-og i har selv retten til at ændre på tingene hvis det er det i inderst inde gerne vil

Så vælg. 1  2  eller 3. Når valget er taget-så er der noget at arbejde udfra. Det er første skridt

Anonym skriver:

For mig er det svært at KRÆVE ham noget mere hjemme, da jeg ikke syntes jeg kan være det bekendt, jeg syntes ikke jeg kan tvinge ham til at være hjemme og det. Problemet er at jeg evig og altid skal bede ham om hjælp bare det mindste, hvorfor tager han det ikke bare af sig selv, f.eks. sådan en simpelt ting som at vaske sutteflasker, o.s.v.

Og så forventer han at der er mad på bordet, når han kommer hjem fra arbejde, at der er pænt og orden (fint, jeg er selv et hysterisk ordensmenneske) og hvad der nu ellers skal laves, vasketøj o.s.v. -

Han har selv sagt at jeg jo bare går og hygger mig herhjemme på barsel - jeg kan simpelthen ikke forklare ham at det rent faktisk er en smule hårdt.

Jeg kan ikke KRÆVE ham hjemme, for så vil han da tænke "hold da kæft en sur kælling - hende vil jeg sgu da ikke hjem til"... Jeg ville sådan set bare ønske at han ville være noget mere hjemme fordi han selv ønsker det - er så misunderlig på hans bror - der for alt i verden sætter hans familie først - ligemeget hvad..

Hej 

En lille opsang, der er ment på den gode måde!!! Jeg synes det er noget pjat...! Selvfølgelig ka du kræve barnets far tager sig af sin søn!! Han er jo faren! Hvad dælen er det der sker for mændene, der gør, at flere og flere tror det er morens opgave alene? Du er jo ikke den eneste der har skrevet om det samme. 

Hvis en mand ikke SELV vil tage sin del af ansvaret, hvorfor søren er han så blevet far?? Bliver sgu helt ked af, at du skal opleve det sådan, at du ikke føler du kan tillade at kræve det af ham. Så synes jeg du er for sød. Man skal ikke være en kælling  men mænd har sgu også brug for grænser og vide, hvad der forventes af dem. Gør det nu  fordi ved barn nr 2 eller 3 er det for sent at ændre!

Min kæreste arbejder også meget og kan også kn se sit barn 2 timer om dagen, men han bader, skifter ble....og alt det hele. Han er også nogle gange i byen, men han tager sit ansvar alvorligt - gjorde han ikke det, så var jeg skredet! Hellere bo selv end med en, der ikke tager sin del af ansvaret.

Håber du tager mi svar som netop en opsang og ikke som dømmende - fordi jeg dømmer ikke!! Jeg håber bare, at du sætter nogle krav og grænser for manden samtif´digt med han også får frihed til at se vennerne osv.  Man håber jo, at han også gerne selv vil deltage i det 

ALT DET BEDSTE FRA MIG

Anonym skriver:

For mig er det svært at KRÆVE ham noget mere hjemme, da jeg ikke syntes jeg kan være det bekendt, jeg syntes ikke jeg kan tvinge ham til at være hjemme og det. Problemet er at jeg evig og altid skal bede ham om hjælp bare det mindste, hvorfor tager han det ikke bare af sig selv, f.eks. sådan en simpelt ting som at vaske sutteflasker, o.s.v.

Og så forventer han at der er mad på bordet, når han kommer hjem fra arbejde, at der er pænt og orden (fint, jeg er selv et hysterisk ordensmenneske) og hvad der nu ellers skal laves, vasketøj o.s.v. -

Han har selv sagt at jeg jo bare går og hygger mig herhjemme på barsel - jeg kan simpelthen ikke forklare ham at det rent faktisk er en smule hårdt.

Jeg kan ikke KRÆVE ham hjemme, for så vil han da tænke "hold da kæft en sur kælling - hende vil jeg sgu da ikke hjem til"... Jeg ville sådan set bare ønske at han ville være noget mere hjemme fordi han selv ønsker det - er så misunderlig på hans bror - der for alt i verden sætter hans familie først - ligemeget hvad..

har ikke noget at skrive udover  da jeg ikke ville vide hvad jeg skulle gøre i den situation!