"Alene-mor"

Argh !!!! Skal bare lige af med det her.

Jeg fødte min dreng i December 09 og i starten var alt super skønt, men hold kæft jeg føler mig som alene mor, min kæreste (som er 29 og jeg 24 år) er ufattelig meget sammen med sine venner hvilket jo er fair nok, men det er sgu altid dem der kommer i første række, han arbejder hver dag fra 05-19 også skal ha enten forbi vennerne, eller makke på vores gård, han har ikke badet eller lagt vores søn i seng en eneste gang efter vi kom hjem fra sygehuset efter hans fødsel (han ser ham max. to timer om dagen - da han jo ofte er lagt i seng når han kommer hjem), jeg er så dårlig til at agumentere med ham hvorfor jeg føler sådan, han er tit og ofte væk i weekenderne, for der sker jo også noget spændende, phu ha......

hvis det er sådan du har det må du kræve ham hjemme noget mere. der skal være tid til venner osv men der skal da helst være mest tid til jer. det er en prioterings sag.

Hej.

Jeg vil blot sige, at du IKKE er alene med den følelse... Sådan fungere det også her hos os.

Min kæreste/barnets far, har aldrig puttet/badet vores søn...

I det daglige, er det mig som aflevere og henter ham i vuggestuen, og jeg laver morgenmad/aftensmad osv... Jeg syntes så det er særlig svært fordi vi bor under samme tag som mine svigerforældre, der opstår en række situationer, hvor min kæreste ikke kan se det er ret uheldigt, at vi bor så tæt på hans forældre...

Jeg ville mest af alt ønske, at vi bare kunne få et normalt familieliv - og hvordan ved jeg simpelthen ikke...

Men det er bestemt ikke nemt at være så meget alene med de små - og jeg synes det er synd, at vores søn ikke har så nært et forhold til sin far, som han har til mig.

line melias mor skriver:

hvis det er sådan du har det må du kræve ham hjemme noget mere. der skal være tid til venner osv men der skal da helst være mest tid til jer. det er en prioterings sag.

Det er nemmere sagt end gjort, det at KRÆVE dem mere hjemme...

1) Konfronter ham med det-få talt sammen-find en løsning

Eller

2)Lær at lev med det,bid din irritation i dig og håb at det bliver bedre med tiden

Eller

3) Droppe ham..

Hvad ville du vælge af de 3 hvis du skulle?

Du kan hilse og sige til ham, at børns kærlighed skal man gøre sig fortjent til, den er ikke betingelsesløs. Så hvis han ønsker sig et  godt forhold til sin søn senere hen i livet, så skal grundstenene altså lægges nu og nej There is no turning back.... 

Mænd skal nogen gange have den slags stillet meget konkret op....

Monica85 skriver:

Det er nemmere sagt end gjort, det at KRÆVE dem mere hjemme...

 hvis der er noget der ikke fungere i et parforhold og man kræver at tingene bliver lavet om da man syntes de er helt urimelige og han ikke vil så siger det måske lidt mere om at man ikke skal være i det parforhold.  jeg ville aldrig finde mig i at blive behandlet på den måde. hvis min mand aldrig var hjemme ville jeg 100 procent vælge et liv uden ham.

ville aldrig kunne leve med min mand ikke deltog i pasningen af vores datter. jeg ville miste alt for ham.

For mig er det svært at KRÆVE ham noget mere hjemme, da jeg ikke syntes jeg kan være det bekendt, jeg syntes ikke jeg kan tvinge ham til at være hjemme og det. Problemet er at jeg evig og altid skal bede ham om hjælp bare det mindste, hvorfor tager han det ikke bare af sig selv, f.eks. sådan en simpelt ting som at vaske sutteflasker, o.s.v.

Og så forventer han at der er mad på bordet, når han kommer hjem fra arbejde, at der er pænt og orden (fint, jeg er selv et hysterisk ordensmenneske) og hvad der nu ellers skal laves, vasketøj o.s.v. -

Han har selv sagt at jeg jo bare går og hygger mig herhjemme på barsel - jeg kan simpelthen ikke forklare ham at det rent faktisk er en smule hårdt.

Jeg kan ikke KRÆVE ham hjemme, for så vil han da tænke "hold da kæft en sur kælling - hende vil jeg sgu da ikke hjem til"... Jeg ville sådan set bare ønske at han ville være noget mere hjemme fordi han selv ønsker det - er så misunderlig på hans bror - der for alt i verden sætter hans familie først - ligemeget hvad..

line melias mor skriver:

 hvis der er noget der ikke fungere i et parforhold og man kræver at tingene bliver lavet om da man syntes de er helt urimelige og han ikke vil så siger det måske lidt mere om at man ikke skal være i det parforhold.  jeg ville aldrig finde mig i at blive behandlet på den måde. hvis min mand aldrig var hjemme ville jeg 100 procent vælge et liv uden ham.

ville aldrig kunne leve med min mand ikke deltog i pasningen af vores datter. jeg ville miste alt for ham.

Jeg er nu ikke enig med dig... Min kæreste er selvstændig landmand, dvs. der er nogle dyr, som skal ha mad...

Jeg synes ikke man i den sammenhæng kan tillade sig at sige, at da han ikke er en del af pasningen af vores søn, så skrider jeg... Hvorfor mon så skilsmisseprocenten er så høj som den er? Ja, folk giver da for let op i dagens danmark...

jeg er enige med dig i din holdning, hvis begge parter havde et 8-16 job...

Anonym skriver:

For mig er det svært at KRÆVE ham noget mere hjemme, da jeg ikke syntes jeg kan være det bekendt, jeg syntes ikke jeg kan tvinge ham til at være hjemme og det. Problemet er at jeg evig og altid skal bede ham om hjælp bare det mindste, hvorfor tager han det ikke bare af sig selv, f.eks. sådan en simpelt ting som at vaske sutteflasker, o.s.v.

Jeg kan ikke KRÆVE ham hjemme, for så vil han da tænke "hold da kæft en sur kælling - hende vil jeg sgu da ikke hjem til"... Jeg ville sådan set bare ønske at han ville være noget mere hjemme fordi han selv ønsker det - er så misunderlig på hans bror - der for alt i verden sætter hans familie først - ligemeget hvad..

hvis du altid skældte ham ud og råbte og skreg når han tog afsted var det en ting. men hvis du nu fortalte ham at du faktisk savner at have ham hjemme så i kan deles om tingene og være mere sammen som en familie så kan han da ikke tænke at du er en sur kælling han ikke gider komme hjem til. jeg krævede af min mand at når vi fik vores datter skulle vi være i første række og han har absolut ikke tænkt sådan men sagtens kunne forstå det og fortalt at han da også meget hellere ville være hjemme ved os. hvis du fortæller ham hvordan du har det og han ikke reagere på det og laver noget om så skal du jo vælge om du vil finde dig i det eller komme videre uden ham.