Reaktioner vedr. graviditet

Hej Piger

Jeg vil meget gerne høre hvordan Jeres omgangskredse tacklede nyheden om Jeres graviditeter.

Ikke er min graviditet er en nyhed, men der kommer stadig mange sure opstød - hvilket gør mig ret ked af det

Min mor sagde fra starten af, at jeg lige så godt kunne vænne mig til, at ALLE har en mening om din mave og det er både på godt og på ondt.

Mine og min kærestes forældre er de eneste der jublede.

Jeg glemmer aldrig nogle af de første kommentarer

"Nå, er du gravid... Hvornår skal det så fjernes?"

"Du kan jo ikke få børn nu, det passer så dårligt ind i mit liv, og så får jeg stress, jeg er jo 2 år ældre end dig og har ikke en gang en kæreste"

"Er det ikke MEGET tidligt?" (Jeg er 21 og har været sammen med Robin i 5 år)

"Det hele bliver bedre, når det bliver fjernet"

Ville bare høre Jer ad, om folk omkring Jer kom/kommer med sure opstød som disse , eller om jeg har en ualmindelig tarvelig omgangskreds .. ?

Dermed ikke sagt, at der slet ikke har været nogle positive holdninger, men jeg er overrasket (negativt) over, at folk kan have så ondt i r***

Mange af mine veninder prøvede mange gange at få mig til at overveje at fjerne det .. af den åndsvage grund at så kunne jeg ikk komme med i byen  det meste af min familie var super glade Dog havde mine bedsteforældre en anden mening .. de mente bestemt ikk at jeg var klar .. for jeg var stadigvæk en lille lalleglad 10 årig der ikk kunne tage vare på sig selv .. Jeg var 21 da jeg blev gravid .. og 22 14 dage før jeg fødte .. og bliver 23 i næste mdr og min søn har det super godt .. Han mangler ikk noget .. og får alt den kærlighed og tryghed han skal bruge 

hej Tine

Det var dog en utrolig tarvelig modtagelse jeres lykkelige nyhed har fået sig. Det er jeg helt chokeret over at høre! Godt nok er temmelig ung, men hvis I ønsker jer barnet, skal I også nok blive nogle dejlige forældre! :-)

Jeg er selv 32 og har kun fået meget (!!!) positive tilkendegivelser. Alle har uden undtagelse været utrolig glade på vores vegne og ønsket os alt det bedste. Et par enkelte har måske været en smule kede af det, fordi de havde ønsket det var dem selv, der skulle være forældre i stedet for. Men de har  været glade på vores vegne.

Jeg er sikker på, at folk vil blive rigtig glade på jeres vegne også, når de får lov at møde jeres lille mirakel. Der er intet som en baby, der kan få glæden og smilene frem i folk :-)

Held og lykke med det.

Mh. Mie

Eeej, hvor kan folk da være uforskammede og onde at sige sådan nogle ting

Jeg har ikke fået SÅ slemme tilbage meldinger om min graviditet, har mest hørt noget a´la : Hvor er det snyd, jeg vil os være gravid... (uden at sige tillykke eller noget som helst) Den har jeg så os hørt rigtigt mange gange.. Men den har egentligt os gjort mig ked af det, at venner og familie ikke har kunnet glæde sig på mine vegne... Og der er stadig en del der ikke glæder sig på mine vegne, men bare "vælter" sig i selvmedlidenhed...

Selvom jeg godt kan høre det er småting ift hvad du har måttet lægge øre til, så sårer den manglende glæde på mine vegne mig alligevel... Jeg har i MANGE år gerne villet være gravid/mor, men synes da alligevel jeg har formået at glæde mig på andres vegne når de fik de 2 streger...

 til dig.

Jeg håber ikke at folks dumme kommentarer har kunnet ødelægge din glæde ved din graviditet!!!

min mor og mine sviger forælder jublede til den store guld medajle hihihi dejligt...

resten af familien var okay nå ja tillykke

og min moster ja vildt glad men i smug går hun og siger til min mor af han sagten kunne få det bedre og han mangler en masse øhh hvad??? 

man bliver bare så ked af det for vi gør alt hvad vi kan og vi ved han ikke mangler noget og vi får så meget ros af vores SP og min mor og svigerforælder men de andre det er bare negativt

nej altså - der har kun været positive reaktioner heromkring, men nu har vi jo også åbentlyst kæmpet længe for at få det her barn, så alle vidste vi ville have det. og så er vi ældre end jer. men min søster var samme alder som dig da hun fik Carla, et år yngre faktisk. det var helt planlagt og det var også planlagt at brylluppet skulle finde sted i 5. måned af graviditeten, men min morfar kom alligevel med sure opstød såsom at min svoger jo var NØDT til at gifte sig med hende når nu hun var gravid  (ja for tiderne har overhovedet ikke ændret sig siden 1950'erne!!!).

jeg forstår ikke hvorfor folk ikke lige tjekker ind og hører om barnet er ønsket eller ej inden de siger så grove ting som at "alting bliver bedre når det er fjernet!"

Jeg var 18 da jeg fik min datter og kan sagtens huske de kommentar der kon forbi mine ører. Mistede mange veninder pga mit valg - der kom heldigvis nye til som jeg har et tæt forhold til i dag. Fik mange kommentar ift min daværende kæreste.

Det værste var dog når man gik på gaden, sad i bussen mv og alle de ældre damer kom med blikke og var ved at besvime at undren over hvor gammel jeg mon var osv.. griner

Nej, helt ærligt, hvor er det nogle uforskammede reaktioner, du/I har fået!
Synes, det er alt for groft.

Men mon ikke reaktionerne hænger lidt sammen med, at du måske er den mest modne i din omgangskreds?
Den der med "bare at få det fjernet" tyder i hvert fald på nogle mennesker, der ikke er vant til at skulle tage ansvar for noget som helst. Det lyder jo som om, de har fluer i hovedet! ;-)

Men lad nu endelig ikke sådan nogle umodne kommentarer påvirke dig (selvom det er svært). 21 år er på ingen måde for ungt! Det kommer skisme an på, hvordan man er som forælder og IKKE hvad der står på ens dåbsattest. (I øvrigt var det mere eller mindre standard-alder for førstegangsfødende for 50 år siden, og rent biologisk-fysisk at foretrække :-)

Stort virtuelt kram og tillykke med mavsen, selvom det ikke er en nyhed.

Nej, sådan en familie har jeg ikke og ejheller venner...vi har respekt for hinanden og elsker hinanden...måske du skulle overveje nogle af dine relationer, om det virkelig er mennesker man ønsker at have med sig i livet.

Yrsa skriver:

Nej, sådan en familie har jeg ikke og ejheller venner...vi har respekt for hinanden og elsker hinanden...måske du skulle overveje nogle af dine relationer, om det virkelig er mennesker man ønsker at have med sig i livet.

Det har jeg selvfølgelig tænkt, men venner gennem 10-15 år er svære at skrotte bare sådan - og endnu værre  med familie ...