Jeanne skriver:
Nu går jeg nok lidt mod de andre svar, men jeg har været i nogenlunde samme situation. Første gang manden var alene med vores søn var han 2½ år gammel. Det er minimalt hvad han har skiftet af bleer og den eneste han havde som ansvar da knægten var spæd, var aftenbadet. Og det var kun fordi jeg havde så ondt i mit bækken efter fødslen at jeg ikke kunne.
Og det var der en grund til. Han kunne simpelhen ikke være holde det ud. Og han kan stadig ikke lide små børn, så når (hvis) den næste kommer, ja så er det også mig der står med det hele.
Og hvis du vender det om - ja du har behov for at slappe lidt af når han kommer hjem, for du har været sammen med dit barn hele dagen. Men han har altså også ret i det han siger med at være på job i 10 timer. Hvis du har været afsted en hel dag, har du så ikke også lyst til at koble fra i 5 min?
Elles så sig til ham at nu slår du græsset mens han passer barn, og at du har fundet en barnepige til når du skal afsted - stik ham 50 kr og tag afsted
Tusind tak for dit indlæg.
Jeg har det sidste døgn tygget lidt på det, og kommet frem til at det nok er på samme måde han føler.
Han elsker hende jo utroligt højt, og er jo også god nok til at lege med hende, men han bliver virkelig dårlig, og fusteret når hun er ked af det, og jeg tror han frygter at være alene med hende hvis nu hun skulle blive virkelig ked, og sur, og han så ikke ville kunne få hende til at falde til ro.
Endnu en gang tak for din historie, jeg tror jeg må begynde at acceptere at han nok bare ikke kan håndtere småbørn, og forhåbentlig vil han med tiden begynde at blive inddraget mere og mere i hendes liv, og hvis dette ikke er tilfældet, så må jeg jo selvfølgelig gå min vej.
