bitter, og fustreret over manden.

Nu går jeg nok lidt mod de andre svar, men jeg har været i nogenlunde samme situation. Første gang manden var alene med vores søn var han 2½ år gammel. Det er minimalt hvad han har skiftet af bleer og den eneste han havde som ansvar da knægten var spæd, var aftenbadet. Og det var kun fordi jeg havde så ondt i mit bækken efter fødslen at jeg ikke kunne.

Og det var der en grund til. Han kunne simpelhen ikke være holde det ud. Og han kan stadig ikke lide små børn, så når (hvis) den næste kommer, ja så er det også mig der står med det hele.

Og hvis du vender det om - ja du har behov for at slappe lidt af når han kommer hjem, for du har været sammen med dit barn hele dagen. Men han har altså også ret i det han siger med at være på job i 10 timer. Hvis du har været afsted en hel dag, har du så ikke også lyst til at koble fra i 5 min?

Elles så sig til ham at nu slår du græsset mens han passer barn, og at du har fundet en barnepige til når du skal afsted - stik ham 50 kr og tag afsted

Jeanne skriver:

Nu går jeg nok lidt mod de andre svar, men jeg har været i nogenlunde samme situation. Første gang manden var alene med vores søn var han 2½ år gammel. Det er minimalt hvad han har skiftet af bleer og den eneste han havde som ansvar da knægten var spæd, var aftenbadet. Og det var kun fordi jeg havde så ondt i mit bækken efter fødslen at jeg ikke kunne.

Og det var der en grund til. Han kunne simpelhen ikke være holde det ud. Og han kan stadig ikke lide små børn, så når (hvis) den næste kommer, ja så er det også mig der står med det hele.

Og hvis du vender det om - ja du har behov for at slappe lidt af når han kommer hjem, for du har været sammen med dit barn hele dagen. Men han har altså også ret i det han siger med at være på job i 10 timer. Hvis du har været afsted en hel dag, har du så ikke også lyst til at koble fra i 5 min?

Elles så sig til ham at nu slår du græsset mens han passer barn, og at du har fundet en barnepige til når du skal afsted - stik ham 50 kr og tag afsted

Selvfølgelig skal han have lov til at slappe af efter job, men afslapning for mig, er ikke lig med at manden fiser ud og laver biler, dyrker fitness, eller drikker øl med vennerne. For så kunne jeg godt bruge en hjælpende hånd mens jeg laver aftensmad mm.

Kan godt forstå at det hele er enormt svært for dig.

Men jeg må nok gå lidt imod alle de andre. Jeg sidder og prøver at se det lidt fra din mands synspunkt.

Måske han er overrasket over hvor meget det har ændret jeres liv. Han savner måske sin dejlige kone, og syntes det er svært kun at opleve hende som mor.

Det kunne godt lyde til at alt virker meget uoverkommeligt for ham også, idet han siger at hvis han tager sig af den lille, hvad så med alt det praktiske han skal lave? Hvem laver så det?

De andre har da ret i at det er jeres fælles barn, men alt omkring huset er jo også fælles?

Jeg vil forslå at du måske tager en snak med din mand, og spørger lidt hvordan han syntes jeres liv er efter i har fået den lille. Spørge om han også føler der er meget at se til. Du kunne spørge hvad han så gerne vil nå i hjemmet, og så foreslå at i måske ordner noget af det sammen, så han føler der er mere styr på det praktiske. Imens kunne den lille måske blive passet af en bedsteforældre. På den måde går du ind og hjælper ham, og giver ham overskud til at hjælpe dig igen.

Måske han bare har brug for at i tager væk sammen og nyder at være kærester igen?

Bare et par forslag For jo den lille er jeres fælles barn, men det er huset og alt det praktiske også.

Så spørg ind til hvordan han har det, og forsøg at finde en løsning på det, så er jeg sikker på han med glæde vil være super far for jeres barn.

Blot lidt tanker herfra - ind imellem er det vigtigt tror jeg, at prøve at se det fra mandens synspunkt

Håber at det løser sig

Anonym skriver:

I må undskylde på forhånd hvis tingene bliver en smule rodet, og forvirrende.

Men til sagen; Min mand og jeg fik en dejlig datter for snart 6 mdr siden, det gik rigtig godt i starten, og manden var bare en supermand til at hjælpe både med at lave mad, skifte ble, bade osv, men hen af vejen trak han sig mere og mere tilbage, han har ikke skiftet en lorteble, og badet hende siden hun var 1 måned. og efterhånden er det mig som står for det hele, som så vil sige at lave mad, gøre rent, passe baby ( han kan lige overkomme at lege med hende, eller tage hende i 5 min når hun er ked af det). Når jeg siger til ham at jeg har brug for at komme lidt ud bare engang imellem, det kunne f.eks. være at få lov til at ride én gang om ugen igen eller noget i den dur, finder han straks på en masse undskyldninger " Jamen jeg er træt, jeg har været på arbejde i 10 timer" Men han har ingen problemer med at tage i fitness centeret, lave bil, og tage til fest. Eller også så siger han " Du kan få lov at ride igen når du har fundet en barnepige"  Kan det virkelig være rigtigt at jeg skal have en barnepige allerede, når jeg bor sammen med manden?

Hvergang jeg beder ham om at stramme sig lidt an, f.eks. med at skifte nogle flere bleer, og bade hende indimellem svare han tilbage med ;" det har jeg ikke lyst til, du skifter jo heller ikke vandlåse og slår græsset vel" og så får jeg jo straks dårlig samvittighed, måske han har ret? Måske er det virkelig fair fordeling af "arbejdsopgaverne".

Puha jeg aner snart ikke mine levende råd mere, for jeg er jo ikke ved at dø, det fungere jo okay, og jeg klare da hverdagen. Men jeg er så træt af at være bitter over ham, træt af at han ikke kan forstå mig når jeg siger til ham at jeg har brug for han skifte en ble, eller bader hende. For ham gør det ingen forskel.

Ja, ved ikke helt hvad jeg ville med dette indlæg, måske blot se det i andre synsvinkler?

Hejsa,

Har du overvejet at han måske har en fødselsdep. det kan mænd jo også få.

Min egen svoger fik det, og han trak sig fuldstændig fra alt hvad der havde med den lille at gøre. Måske han har brug for at få talt noget igennem, måske bare ikke med dig.

Held og lykke.

Mlau

hold da op, kan godt forstå at du er frustreret, han skal da hjælpe dig for når man bor sammen og har barn sammen vil jeg da mene man hjælpes ad..
jeg har prøvet det samme med jeg blev ved a taget fat i ham når han ikke gad ,,

her i huset ordner jeg også alt hjemme, i hverdagen både mad, opvask, tøj osv.
manden han skifter ble en eller to gange når han kommer hjem og så har vi lavet den aftale at en dag i weekenden er det ham der skifter ble hele dagen, så jeg har ''ble-fri''.
jeg er alene med luckas 12 timer om dagen og syntes da self. ikke at manden ska lave mad osv når han kommer sent hjem men så er det så ham der laver lidt mad i weekenden.
tar jeg ud og rider så malker jeg ud og så er det ham der passer luckas, og jeg acceptere ikke et nej, for det er også hans barn, ellers tar han barnevognen og går med når jeg rider..

du må melde klart ud self. kan jeg ikke sige hvad du skal gøre men noget  skal der hvertfald ske..

håber der sker noget..

kram natascha

Jeanne skriver:

Nu går jeg nok lidt mod de andre svar, men jeg har været i nogenlunde samme situation. Første gang manden var alene med vores søn var han 2½ år gammel. Det er minimalt hvad han har skiftet af bleer og den eneste han havde som ansvar da knægten var spæd, var aftenbadet. Og det var kun fordi jeg havde så ondt i mit bækken efter fødslen at jeg ikke kunne.

Og det var der en grund til. Han kunne simpelhen ikke være holde det ud. Og han kan stadig ikke lide små børn, så når (hvis) den næste kommer, ja så er det også mig der står med det hele.

Og hvis du vender det om - ja du har behov for at slappe lidt af når han kommer hjem, for du har været sammen med dit barn hele dagen. Men han har altså også ret i det han siger med at være på job i 10 timer. Hvis du har været afsted en hel dag, har du så ikke også lyst til at koble fra i 5 min?

Elles så sig til ham at nu slår du græsset mens han passer barn, og at du har fundet en barnepige til når du skal afsted - stik ham 50 kr og tag afsted

DET ville jeg så ikke kunne leve med - og ej heller byde mit barn. "Kunne ikke holde det ud" - "kan ikke lide små børn" Jeg undres sgu. Altså selvom man ikke er sådan en type der går selvsving ved synet af en baby, så kan man vel for f... da holde sit eget barn ud??

Jeg synes det lyder sløvt. - Jeg er er helt med på, at det er meget normalt at fædre kommer mere og mere på banen jo ældre barnet bliver men det du beskriver er da voldsomt synes jeg. Det må have været hårdt for dig - Du må være sej !

LN_ mor skriver:

Kan godt forstå at det hele er enormt svært for dig.

Men jeg må nok gå lidt imod alle de andre. Jeg sidder og prøver at se det lidt fra din mands synspunkt.

Måske han er overrasket over hvor meget det har ændret jeres liv. Han savner måske sin dejlige kone, og syntes det er svært kun at opleve hende som mor.

Det kunne godt lyde til at alt virker meget uoverkommeligt for ham også, idet han siger at hvis han tager sig af den lille, hvad så med alt det praktiske han skal lave? Hvem laver så det?

De andre har da ret i at det er jeres fælles barn, men alt omkring huset er jo også fælles?

Jeg vil forslå at du måske tager en snak med din mand, og spørger lidt hvordan han syntes jeres liv er efter i har fået den lille. Spørge om han også føler der er meget at se til. Du kunne spørge hvad han så gerne vil nå i hjemmet, og så foreslå at i måske ordner noget af det sammen, så han føler der er mere styr på det praktiske. Imens kunne den lille måske blive passet af en bedsteforældre. På den måde går du ind og hjælper ham, og giver ham overskud til at hjælpe dig igen.

Måske han bare har brug for at i tager væk sammen og nyder at være kærester igen?

Bare et par forslag For jo den lille er jeres fælles barn, men det er huset og alt det praktiske også.

Så spørg ind til hvordan han har det, og forsøg at finde en løsning på det, så er jeg sikker på han med glæde vil være super far for jeres barn.

Blot lidt tanker herfra - ind imellem er det vigtigt tror jeg, at prøve at se det fra mandens synspunkt

Håber at det løser sig

Det praktiske er der jo styr på, han skal jo kun slå græsset som det eneste  det kan vist ikke blive mere overkommeligt for ham end det.

Vi kan desværre ikke få passet hende ude, da jeg stadig fuldammer, og hun nægter at tage en flaske.

SØS skriver:

DET ville jeg så ikke kunne leve med - og ej heller byde mit barn. "Kunne ikke holde det ud" - "kan ikke lide små børn" Jeg undres sgu. Altså selvom man ikke er sådan en type der går selvsving ved synet af en baby, så kan man vel for f... da holde sit eget barn ud??

Jeg synes det lyder sløvt. - Jeg er er helt med på, at det er meget normalt at fædre kommer mere og mere på banen jo ældre barnet bliver men det du beskriver er da voldsomt synes jeg. Det må have været hårdt for dig - Du må være sej !

Jeg er overhovedet ikke sej - men mange tak Det tog mig måneder og mange tårer at forstå hvordan han har det. Og det har ikke noget at gøre med at han ikke elsker sin søn - for det gør han rigtig højt - men mere den afmagt han føler når han høre gråd. Og så er det ligemeget om det er vores eller andres. Han har flere gange forladt køen når vi handler fordi der er barnegråd. Han kan bare ikke håndtere det. Og det piner ham mere end man kan forestille sig. Han har været helt nedbrudt over at han føler som han før, så det har ikke noget at gøre med at han ikke vil. Han har virkelig prøvet. Det er lidt svært at forklare uden at han kommer til at fremstå som et dumt svin Men der er ikke noget nu hvor knægten er 4. Siden jeg begyndte at arbejde weekender har det hele kørt som smurt. Nu arbjeder jeg i aftenvagt og de hygger sig når mor ikke er hjemme

Jeanne skriver:

Jeg er overhovedet ikke sej - men mange tak Det tog mig måneder og mange tårer at forstå hvordan han har det. Og det har ikke noget at gøre med at han ikke elsker sin søn - for det gør han rigtig højt - men mere den afmagt han føler når han høre gråd. Og så er det ligemeget om det er vores eller andres. Han har flere gange forladt køen når vi handler fordi der er barnegråd. Han kan bare ikke håndtere det. Og det piner ham mere end man kan forestille sig. Han har været helt nedbrudt over at han føler som han før, så det har ikke noget at gøre med at han ikke vil. Han har virkelig prøvet. Det er lidt svært at forklare uden at han kommer til at fremstå som et dumt svin Men der er ikke noget nu hvor knægten er 4. Siden jeg begyndte at arbejde weekender har det hele kørt som smurt. Nu arbjeder jeg i aftenvagt og de hygger sig når mor ikke er hjemme

Puha, det lyder ikke rart. FLOT af dig at acceptere din mand som han er - på godt og ondt. Måske lige netop det i virkeligheden kan gøre, at han "får det bedre" omkring babyer og gråd.

KRAM til dig.

Skifer han vandlås 10 gange i døgnet?