bitter, og fustreret over manden.

I må undskylde på forhånd hvis tingene bliver en smule rodet, og forvirrende.

Men til sagen; Min mand og jeg fik en dejlig datter for snart 6 mdr siden, det gik rigtig godt i starten, og manden var bare en supermand til at hjælpe både med at lave mad, skifte ble, bade osv, men hen af vejen trak han sig mere og mere tilbage, han har ikke skiftet en lorteble, og badet hende siden hun var 1 måned. og efterhånden er det mig som står for det hele, som så vil sige at lave mad, gøre rent, passe baby ( han kan lige overkomme at lege med hende, eller tage hende i 5 min når hun er ked af det). Når jeg siger til ham at jeg har brug for at komme lidt ud bare engang imellem, det kunne f.eks. være at få lov til at ride én gang om ugen igen eller noget i den dur, finder han straks på en masse undskyldninger " Jamen jeg er træt, jeg har været på arbejde i 10 timer" Men han har ingen problemer med at tage i fitness centeret, lave bil, og tage til fest. Eller også så siger han " Du kan få lov at ride igen når du har fundet en barnepige"  Kan det virkelig være rigtigt at jeg skal have en barnepige allerede, når jeg bor sammen med manden?

Hvergang jeg beder ham om at stramme sig lidt an, f.eks. med at skifte nogle flere bleer, og bade hende indimellem svare han tilbage med ;" det har jeg ikke lyst til, du skifter jo heller ikke vandlåse og slår græsset vel" og så får jeg jo straks dårlig samvittighed, måske han har ret? Måske er det virkelig fair fordeling af "arbejdsopgaverne".

Puha jeg aner snart ikke mine levende råd mere, for jeg er jo ikke ved at dø, det fungere jo okay, og jeg klare da hverdagen. Men jeg er så træt af at være bitter over ham, træt af at han ikke kan forstå mig når jeg siger til ham at jeg har brug for han skifte en ble, eller bader hende. For ham gør det ingen forskel.

Ja, ved ikke helt hvad jeg ville med dette indlæg, måske blot se det i andre synsvinkler?

Anonym skriver:

I må undskylde på forhånd hvis tingene bliver en smule rodet, og forvirrende.

Men til sagen; Min mand og jeg fik en dejlig datter for snart 6 mdr siden, det gik rigtig godt i starten, og manden var bare en supermand til at hjælpe både med at lave mad, skifte ble, bade osv, men hen af vejen trak han sig mere og mere tilbage, han har ikke skiftet en lorteble, og badet hende siden hun var 1 måned. og efterhånden er det mig som står for det hele, som så vil sige at lave mad, gøre rent, passe baby ( han kan lige overkomme at lege med hende, eller tage hende i 5 min når hun er ked af det). Når jeg siger til ham at jeg har brug for at komme lidt ud bare engang imellem, det kunne f.eks. være at få lov til at ride én gang om ugen igen eller noget i den dur, finder han straks på en masse undskyldninger " Jamen jeg er træt, jeg har været på arbejde i 10 timer" Men han har ingen problemer med at tage i fitness centeret, lave bil, og tage til fest. Eller også så siger han " Du kan få lov at ride igen når du har fundet en barnepige"  Kan det virkelig være rigtigt at jeg skal have en barnepige allerede, når jeg bor sammen med manden?

Hvergang jeg beder ham om at stramme sig lidt an, f.eks. med at skifte nogle flere bleer, og bade hende indimellem svare han tilbage med ;" det har jeg ikke lyst til, du skifter jo heller ikke vandlåse og slår græsset vel" og så får jeg jo straks dårlig samvittighed, måske han har ret? Måske er det virkelig fair fordeling af "arbejdsopgaverne".

Puha jeg aner snart ikke mine levende råd mere, for jeg er jo ikke ved at dø, det fungere jo okay, og jeg klare da hverdagen. Men jeg er så træt af at være bitter over ham, træt af at han ikke kan forstå mig når jeg siger til ham at jeg har brug for han skifte en ble, eller bader hende. For ham gør det ingen forskel.

Ja, ved ikke helt hvad jeg ville med dette indlæg, måske blot se det i andre synsvinkler?

Jeg syntes det er skræmmende at han sammenligner jeres barn med en vandlås!

HAN har også fået barn og HAN kan lette sin røv og deltage kan han!! Måske groft sagt,men det er min mening. Det er et FÆLLES ansvar og FÆLLES betyder begge parter er sammen om det.

Jeg var godt nok blevet sur hvis jeg var dig. Syntes du skal tage en alvorlig snak med ham og slå i bordet. Som det ser ud nu er du jo alene om det, så prøv at minde ham om at han ikke er uundværlig..du klarer jo alt selv nu,så hvorfor skal han være der? Måske det kan åbne hans øjne.

Han må vil oz sætte pris på at være sammen med sin datte, lære hende at kende osv. Ved godt at der desværre er mange mænd der først tager stor del i børns liv, når børn er færdige med bleen.

Personligt for mig lyder det som om at du er "alene" moar, men du bor jo sammen med farmand. Ved ik om det kan være fordi han mangler ros når han gør ting med datteren. Nogen mænd er jo ligesom hunde, masser af ros og godbider

Anonym skriver:

I må undskylde på forhånd hvis tingene bliver en smule rodet, og forvirrende.

Men til sagen; Min mand og jeg fik en dejlig datter for snart 6 mdr siden, det gik rigtig godt i starten, og manden var bare en supermand til at hjælpe både med at lave mad, skifte ble, bade osv, men hen af vejen trak han sig mere og mere tilbage, han har ikke skiftet en lorteble, og badet hende siden hun var 1 måned. og efterhånden er det mig som står for det hele, som så vil sige at lave mad, gøre rent, passe baby ( han kan lige overkomme at lege med hende, eller tage hende i 5 min når hun er ked af det). Når jeg siger til ham at jeg har brug for at komme lidt ud bare engang imellem, det kunne f.eks. være at få lov til at ride én gang om ugen igen eller noget i den dur, finder han straks på en masse undskyldninger " Jamen jeg er træt, jeg har været på arbejde i 10 timer" Men han har ingen problemer med at tage i fitness centeret, lave bil, og tage til fest. Eller også så siger han " Du kan få lov at ride igen når du har fundet en barnepige"  Kan det virkelig være rigtigt at jeg skal have en barnepige allerede, når jeg bor sammen med manden?

Hvergang jeg beder ham om at stramme sig lidt an, f.eks. med at skifte nogle flere bleer, og bade hende indimellem svare han tilbage med ;" det har jeg ikke lyst til, du skifter jo heller ikke vandlåse og slår græsset vel" og så får jeg jo straks dårlig samvittighed, måske han har ret? Måske er det virkelig fair fordeling af "arbejdsopgaverne".

Puha jeg aner snart ikke mine levende råd mere, for jeg er jo ikke ved at dø, det fungere jo okay, og jeg klare da hverdagen. Men jeg er så træt af at være bitter over ham, træt af at han ikke kan forstå mig når jeg siger til ham at jeg har brug for han skifte en ble, eller bader hende. For ham gør det ingen forskel.

Ja, ved ikke helt hvad jeg ville med dette indlæg, måske blot se det i andre synsvinkler?

Uhh, når de gør sådan noget, så tager jeg også drastiske (staves??) metoder i brug. Så får huset lov til at ligne en svinesti, og så må han da gøre alt sammen, du kan sige at DU tager dig af JERES FÆLLES barn, og er nød til at være ekstra for hende fordi han ikke er der...

Han er da virkelig egoistisk, og tænker kun på sine egne behov, men den lille kommer altså først... Arrrr....

ja beklager meget men synes da også bare han skal ha lettet røven!! foreslå ham at hvis du ordner græsplænen i en uge ( den skal jo ikke lige frem slås hver dag ) så tager han lillepigen i en uge og så se om han stadig synes at det er en fair arbejdsfordeling ?!?! 

- det er måske lidt groft, og selvfølgelig skal det ikke være på den måde . men man er sku 2 om at få et barn og to om at ta' sig af den !! 

åhh det er så forbistret svært når der sker det der i et forhold. den ene part er total målløs og kan ikke forstå hvad der lige skete og den anden fatter ikke en meter og kan slet ikke se ud over sin egen næse. Jeg tænker at din mand ikke pludselig er blevet et egoistisk monster efter han er blevet far. Det må ligge til ham, at prioriterer sig selv højest og nu hvor det med baby ikke er nyt mere så er han videre og der står du så med hele byrden og fik slet ikke chancen for at skabe et ligeværdigt samarbejde med din mand om jeres barn. så kom virkeligheden lige som et godstog ramlende ind i dig. men det er bestemt ikke retfærdigt og han skal sgu ta det tunge læs sammen med dig. det ku jo være hvis du kom ud og ride og fik stresset af der, at du fik overskud til, at ta baby lidt mere i de situationer hvor der skal slåes græs eller makkes ved huset eller tjenes penge- noget vi alle skal deale med når vi etablerer hus og hjem. det er ikke synd for din mand at der er pligter i livet- heller ikke når man får børn.

Hej

Jeg har ikke en forkromet løsning på hvordan du skal løse de problemer du står med, men vil bare gi dig et klap på skulderen og et ...og så vil jeg sige at jeg tror de fleste familier oplever sådan noget i mere eller mindre omfang.

Vi har snakket MEGET om hvordan dagligdagen skal se ud når vi får vores første barn - vi har 2 heste og en hund der også skal passes + hus og ja alle de andre daglige gøremål. Der er 1 ting der er utrolig vigtig for mig, og det er at vi hjælper hinanden, og at der skal være plads til os begge to!- vi skal ha fælles tid med lille-pigen, og vi skal også ha hver vores alene-tid med hende. Vi er vant til at ha et meget aktivt fritidsliv - sammen og hver for sig - og noget af det kan sagtens kombineres med et lille barn - andet er aktiviteter hvor vi bliver nødt til at hjælpe hinanden for at få plads til det. Jeg VED at kommer til at fungere, for det SKAL det, for eller vil jeg faktisk hellere være alene-mor, og det mener jeg!... Man har ikke brug for også at skulle irritere sig over en doven og ikke-hjælpsom mand hvis man samtidig skal klare alt derhjemme selv - så kan man sgu ligeså godt bare være helt alene.

Så sig til ham at han skal få fingeren ud! - Kærlighed handler om at være der for hinanden og at gøre livet skønt for hinanden...ikke om at skifte en vandlås eller slå græsplænen... Vi snakker nogen gange om at man skal score hinanden hver dag - altså charmere den anden hver dag og bekræfte hvorfor det liige var at vi skulle være sammen. Det kan sgu godt være svært nogen gange, men én ting er helt sikkert! - græsslåning gør ikke en sk.. for mig - det gør en hjælpende hånd når man har brug for det, et kys, et kram eller en eftermiddag hvor kæresten siger "skat! - ta ud til hestene så ordner jeg huset og laver mad til når du kommer hjem" til gengæld...Og nej det sker ikke hver dag, men hvis det ALDRIG sker, så kan det bare være ligemeget - så er jeg skredet, for så bor man kun sammen fordi det er det letteste (økonomi osv) og IKKE fordi man er partnere i et forhold hvor man elsker hinanden...

Det er bare min mening! - håber at i løser jeres probelemer, og at din mand kan indse at en harmonisk familie er mere vigtig end græs!

Knus Sky 

Miss.Sunshine skriver:

Jeg syntes det er skræmmende at han sammenligner jeres barn med en vandlås!

HAN har også fået barn og HAN kan lette sin røv og deltage kan han!! Måske groft sagt,men det er min mening. Det er et FÆLLES ansvar og FÆLLES betyder begge parter er sammen om det.

Jeg var godt nok blevet sur hvis jeg var dig. Syntes du skal tage en alvorlig snak med ham og slå i bordet. Som det ser ud nu er du jo alene om det, så prøv at minde ham om at han ikke er uundværlig..du klarer jo alt selv nu,så hvorfor skal han være der? Måske det kan åbne hans øjne.

Jeg synes jeg har prøvet at snakke med ham, og forklare ham at han altså bliver nødt til at gøre noget.

Men måske jeg bare ikke er "skræmmende" nok, eller også føler han bare ikke at han har noget at miste.

Hallo.............hvilket århundrede er han egentligt født i??? Han lyder sgu' som en hulemand, der kommer trækkende med konen i håret.

Gi' ham et wake-up call..............han skal forstå at det IKKE er rimeligt at se tingene på den måde. Synes det er synd for dig, at du skal lægge øre til sådan en gang mandschauvinistisk ævl.

altså.... ehmm.... det er jo jeres FÆLLES barn... og ja, selvfølgelig går du hjemme og laver dermed det meste, men derfor skal han da stadig interessere sig for barnet! han kunne f.eks. bade hende fast? eller give aftensmad (hvis hun får ske mad)..... han kunne også godt være den der rydder af efter aftensmaden.. osv...

og mht at ride, så er det da ikke urimeligt hvis du havde een aften hvor du fast tog ud at ride mens han passede den lille! Ja han arbejder, men du går sgu da heller ikke og klør dig selv i røven...

hvad med barsel... måske burde han have et par mdr barsel og så kunne du arbejde i stedet...