henh01 skriver:
Synes heller ikke det er ok at man taler sådan til sin kæreste. Men tænker at der må stikke noget bag siden han gjorde det. tyder på i har et sundt forhold, hvor man taler med respekt til hinanden osv. Du skriver at Jeres datter skreg meget - er dette noget hun ofte gør? Tænker at der måske ligger en fødselsdep. og lurer hos ham, eller bare generelle tegn på ren og skær udmattelse. Det er smadder hårdt at blive forældre og også at blive far. Han føler sig pludselig i anden række, kan ikke rigtig stille så meget op med den lille fordi det mest er mor i starten og han har jo af biologiske årsager ikke knyttet de samme bånd som du til den lille.
Måske du skulle være den voksne og fortælle ham hvordanb du føler, men uden at bebrejd ham. Du kunne eks sige; Når du siger idiot til mig føler jeg......, jeg tænker du måske har det svært fordi vores datter fylder så meget, er dette rigtigt bla bla bla.. Jeg tror de mænd sidder med nogle mærkelige følelser når de får et barn - følelser vi kvinder ikke kan sætte os ind i for vi har trods alt haft 9 mdr til at knytte bånd fordi barnet har vokset i vores maver osv.
Håber i får snakket ud om det og at du ender med at sove hjemme i aften. 
Det er jeg faktisk meget enig i, at det må være det første man prøver. Min kæreste var på vej ned i en fødselsdep. tror jeg, men han ville ikke tale med lægen.... så han flygtede osse tit i starten og vi blev uvenner.
Men da hun var omk. 4 mdr. trængte jeg igennem til ham, og vi kunne finde ud af at være sammen om det... og talte om vores følelser.
Jeg synes at det mere drastiske med at smutte hjem til mor, må komme senere, hvis ikke det lykkes at tale om det. Jeg smuttede to tre gange inden han forstod budskabet.
Man skal ikke give op for let, det er jo synd at ødelægge noget smukt, fordi der er lidt modgang i en periode.
Anmeld
