Pixi skriver:
Og så kan jeg ikke skrive noget, jeg ikke allerede har skrevt, i de sidste posts, det hele er kørt af sporet, og blevet til noget det ikke er, så har det nærmest endnu værre..
Har givet en undskyldning, af hjertet, som ikke var accepteret, og FORKLARET hvorfor, jeg sagde som jeg sagde - det er det som har naget mig, at det ikke var godtaget - og da jeg oprettede tråden, havde jeg bare brug for at komme ud med det.. Og ikke stå og blive endnu mere dårlig til mode..
Jeg takker mange gange for alle jeres svar, der har været gode guldkorn imellem - Dog er jeg altså ikke en ond søster, eller ikke kan være lykkelig på andres vejne, ikke vil onde hende at få børn.... osv osv osv
*Suk* Tror altså ikke vi kan presse mere ud af de forklaringer efterhånden... 
Jeg vil lige tilføje, til tros for at du har lukket den, at mig om min søster indimellem havner i de der (meget sure på hinanden) dog aldrig så vi ikke taler med hinanden, men alligevel..
Eks: min søster (6 år yngre) blev gravid meget, meget hurtigt med sin nye kæreste, vælger at beholde barnet, og ja jeg kom også til at sige de ting som du gjorde (men jeg skammer mig også den dag i dag) jeg finder så ud af at jeg er blevet gravid 3 mdr. efter hende, og min søster siger at hun overhovedet ikke kan forstå at jeg vil beholde det, når jeg nu skal være alenemor, hun ville ikke have børn medmindre det var med den samme mand for resten af livet (de er gift nu, men tror nu også hun har fortrudt den påstand, for så let og sort/hvid er verden jo slet ikke) i begge tilfælde bliver vi møg kede af det og ja graviditetshormoner hjælper heller ikke på det (vi havde mange af de kontroverser under graviditeten og også her bagefter) efterhånden har jeg bare valgt at undskylde for min del, når vi skændes og så bløder min søster op efter 1 dag eller 2, men undskyld siger hun ikke, men det handler om for mig at jeg er nået til det punkt hvor jeg heller vil sige undskyld (indrømme min del af skylden) og så undgå at bruge alt for meget energi på det.. vi bruger også den med vores forældre, men kun når vi når til det punkt at vi ikke tror, det vi ville sige til den anden, ville være tilnærmelsesvis pænt.. (jeg er 28.. så næsten samme alder som din søster), så jeg syntes måske du neglisere den vægt dine ord har for hende, bare det at skulle mindes om at det måske ikke kan gå godt er, ja lidt ondt og slet ikke spor sjovt når det kommer fra en, man måske regnede med ville støtte en, men det er jo altid nemt at sige når man både har stået på den ene og den anden side..
Jeg tror du virkelig er nødt til at forklare din søster at du godt forstår hvorfor hun blev ked af det, og så prøve at forklare at du jo sagde det fordi du i bund og grund var bange for at det ikke skulle lykkes, og derfor ikke ønskede hendes forventninger blev alt for høje, og så anerkend at gravide har brug for positive mennesker omkring sig og kan du ikke være det for hende grundet din egen situation, så forklar at du må trække dig indimellem.. ikke mere negativitet - for det er bare ikke sundt under en graviditet.. :O) og så håber jeg da for dig at det snart er din tur..
