Ødelagt forhold til søster pga graviditet...

Årh hvor skal man starte...

Jeg er ny på siden, og dette er mit første emne...Jeg har iaften, oprettet mit første dagbogs indlæg, og det er om mig, os og vores historie, til alle jer, for at få lidt indblik i hvem jeg egentlig er...

Jeg har selv PCO, og er i behandling for barnløshed. Da jeg fik konstateret PCO, bad jeg min søster blive testet, hvilket hun gjorde, og hun fik også konstateret PCO, i mild grad...

Hun, og hendes mand, har været i behandling, og vi har snakket sammen om når testene har været negative, behandlingerne osv.. Sidst jeg talte med hende, fik jeg fornemmelsen at hun ikke talte sandt (har altid kunne høre det på hende)... Taler med min far senere på dagen, som afslører hun er gravid. 14 dage henne.
  I min "iver" ringer jeg til hende... Og lang historie kort, siger jeg alt det forkerte.
Sagde hun kun var 14 dage henne, og hun nok lige skulle vente et øjeblik, for mange ting kan gå galt, og det kunne være en falsk positiv, men at jeg selvfølgelig var glad på hendes vejne.

Hun er den ældste (3år ældre end mig), men det har altid ligget i kortene folk "forventede" jeg ville være den første til at få børn, og det ville jeg også have fået for mange år siden hvis jeg kunne. Nå, men kom så til at sige "øv, jeg ville ellers gerne have været den første"... og det var faktisk ment som en joke... Og følte da vi sluttede samtalen fint...
Dagen efter ringer min mor... Og fortæller min søster er ked af det jeg har sagt. (Skal siges hun er 30, og det her er lidt barnligt, istedet for bare at sige det til mig) - jeg er en ærlig person, og en imellem kommer tingene ud lidt forkert.
  Jeg havde en rigtig dårlig dag, den dag min mor ringede, så istedet for at ringe, fik jeg skrevet en sms, det ikke var ment sådan og jeg selvfølgelig var glad, men hun burde vide, hvordan det lige føles, når man er i den akkurat samme båd.
Hun blev vildt gal, og mente slet ikke hun kunne kende de følelser jeg havde, og syntes det var rigtig dårligt jeg ikke havde ringet, hvor jeg så syntes det var dårligt hun ikke havde fortalt mig hun var ked af det...
Så, for mig er alt det her blevet total barnligt, og samtidig sker der en masse skidt på mit arbejde, og har gået sygemeldt 1 uge nu pga psykisk pres, jeg har lige fået min mens efter anden IUI-D behandling, så har intet overskud til andet end at holde hovedet oven vande, og nu er det 1 måned siden jeg har talt med hende.
Men kan jo så på facebook allerede se scanningsbilleder osv.

Skal lige siges, selvfølgelig er jeg glad på hendes vejne. Men de følelser, og tanker jeg har i mit hoved, kan jeg bare ikke hamle op med, og har det rigtig rigtig svært med hele situationen.

(Jeg har før mistet kontakten til hende 2 år, pga en uoverensstemmelse med min far som drak for meget, og hun ikke kunne sige fra, og er bange for det er her vi er endt igen)

Jeg mener jeg har undskyldt, hun godtog ikke undskyldningen, så her kan jeg sidde og føle mig som en dårlig søster...
  Har altid været den der skulle agere den fornuftige, og pt har jeg bare fået nok...
  Har været for god til at tage mig af andre og deres problemer uden at se på mig selv, og det er jeg blevet nødt til på det seneste, for at passe på mig selv.

Ved ikke hvad jeg vil med indlægget, men det nager mig rigtig meget

pyhha den er svær!

Du får lige et kæmpe kram!

Jeg håber virkelig at det løser sig for dig! Både det med din søster, det på arbejdet, og at det vil lykkedes med din behandling!

lige endnu et kæmpe kram til dig!

Det er okay ikke at være glad på andres vegne. Det er okay at synes det er snyd. Det eneste der kan være svært i disse situationer, er at agere glad på andres vegne når man inderst inde ikke er det. Jeg tror at du skal undskylde igen. Ringe til hende og sige det som det er. At du har det skidt omkring at hun er gravid. Jeg synes det er dig der har trådt i spinaten. Og derfor er det også dig der må træde frem og række hånden ud. Sig undskyld på en ordetlig måde.

Lullaby skriver:

Det er okay ikke at være glad på andres vegne. Det er okay at synes det er snyd. Det eneste der kan være svært i disse situationer, er at agere glad på andres vegne når man inderst inde ikke er det. Jeg tror at du skal undskylde igen. Ringe til hende og sige det som det er. At du har det skidt omkring at hun er gravid. Jeg synes det er dig der har trådt i spinaten. Og derfor er det også dig der må træde frem og række hånden ud. Sig undskyld på en ordetlig måde.

Jeg er faktisk helt enig her

Jeg kan VIRKELIG godt forstå, at det er ubeskriveligt hårdt for dig at gennemgå alle disse ting på én gang... puhaa!!! Og ja - det må være ualmindelig svært at finde de rigtige ord frem, når man inderst inde er rigtig ked og ærgret over, at det ikke er én selv, der står med de 2 streger!!!

Men samtidig er det også vigtigt, at ens søster kan vise glæde og intersse på ens vegne... for din tur kommer også en dag, og så vil du virkelig værdsætte, at folk omkring dig er lykkelige på dine vegne

Så mon ikke du skal ringe til din søster og sige alle de rigtige ting denne gang  

Håber I finder ud af det sammen....!! Jeg har selv en søster med to børn, og nu er jeg gravid....! For mit vedkommende er min søster en af de ALLER vigtigste personer i mit liv, og hendes engagement i mit liv og min kommende baby, er MEGET vigtig for mig

Du får lige et med på vejen...

Hilsner fra Lea

Uhh tænk hvis det havde været omvendt og din søster havde sagt de ting til dig! Så havde du nok også være rasende og følt dig trådt på og utrolig såret!

Du må selv arbejde med din jalousi og dine "sorte følelser" som der helt naturligt kommer når man er i samme båd og bare håååber der kommer en positiv test! Du skal ikke ligge det på din søsters skuldre at hun skal håndtere det og at hun skal være den store! Det er dig der har trådt i spinaten her!

Ring til hende. Inviter hende ud til kaffe. Fortæl hende at hvis nogen i verden har fortjent en positiv test ud over dig selv, så er det hende, men at du bare fik et chok og blev misundelig og at du er meget ked af det og håber at i kan være gode venner igen, og at du må få lov at blive verdens bedste moster!

Det er okay at føle sig snydt og være sur. Men hold det for dig selv, sig det til din kæreste, dine egne veninder. Lad være med at lade det gå ud over din søsters lykke! jeg er sikker på at det har skabt skår i glæden for hende, så afsted med dig og få det klinket igen!

KÆMPE KNUS Ditte, der selv har så svært så svært ved at få sagt undskyld og indrømme at det var min fejl

Sikke dog nogle "dejlige" indlæg der er kommet på dette inlæg, jeg kan også se at de fleste af jer der har svaret har børn eller er gravide og ihar med sikkerhed ikke engang skulle kæmpe for det, jeg synes ikke det er fair at i skriver det er hendes skyld når der tydligt står at hun har meldt ud og sagt undskyld, jeg kender kun de ting hun omtaler alt for godt, jeg er selv i barnløshedsbehandling og har faktsik meldt ud til min lillebror og hans kæreste at før vi har fået min. 3 forsøg eller et barn skal han holde sig i ro for jeg vil være den første og det har han accepteret fordi han ved hvor meget det betyder for mig at komme igennem det her og have hans opbakning, vi har kæmpet i 7½ år på at blive gravide og er endelig blevet godkendt til IVF, og er igang med første forsøg, og helt ærlig folkens, hendes søster har selv været igang med barnløsheds behandling i og med hun har pco og har sikkert også måtte kæmpe for det og set sig overhalet af veninderne inden om så hun burde virkeligt bare have en smule forståelse over for hvordan hendes lillesøter måtte have det i denne situation og som sagt hun har sagt UNDSKYLD

Tropez skriver:

Sikke dog nogle "dejlige" indlæg der er kommet på dette inlæg, jeg kan også se at de fleste af jer der har svaret har børn eller er gravide og ihar med sikkerhed ikke engang skulle kæmpe for det, jeg synes ikke det er fair at i skriver det er hendes skyld når der tydligt står at hun har meldt ud og sagt undskyld, jeg kender kun de ting hun omtaler alt for godt, jeg er selv i barnløshedsbehandling og har faktsik meldt ud til min lillebror og hans kæreste at før vi har fået min. 3 forsøg eller et barn skal han holde sig i ro for jeg vil være den første og det har han accepteret fordi han ved hvor meget det betyder for mig at komme igennem det her og have hans opbakning, vi har kæmpet i 7½ år på at blive gravide og er endelig blevet godkendt til IVF, og er igang med første forsøg, og helt ærlig folkens, hendes søster har selv været igang med barnløsheds behandling i og med hun har pco og har sikkert også måtte kæmpe for det og set sig overhalet af veninderne inden om så hun burde virkeligt bare have en smule forståelse over for hvordan hendes lillesøter måtte have det i denne situation og som sagt hun har sagt UNDSKYLD

Her synes jeg så at det må stoppe... vil du ikke lade din lillebror få et barn nu fordi du ikke kan??? så hvis han nu bare brændte vildt for det så måtte han bare vente???

Jeg er helt med på at det kan være svært og frustrerende men derfor er det vel ingen grund til at fratage andre deres drømme...

Her kommentere jeg ikke på det oprindelige indlæg da jeg synes det ligger lige på vippen, når vi snakker "skyld" normalt ville jeg også sige at har man først sagt undskyld må det jo være det... men jeg er ikke typen der bærer nag så jeg havde bare hevet fat i min søster og så fået snakket om det og kommet videre.

roenlund skriver:

Her synes jeg så at det må stoppe... vil du ikke lade din lillebror få et barn nu fordi du ikke kan??? så hvis han nu bare brændte vildt for det så måtte han bare vente???

Jeg er helt med på at det kan være svært og frustrerende men derfor er det vel ingen grund til at fratage andre deres drømme...

Her kommentere jeg ikke på det oprindelige indlæg da jeg synes det ligger lige på vippen, når vi snakker "skyld" normalt ville jeg også sige at har man først sagt undskyld må det jo være det... men jeg er ikke typen der bærer nag så jeg havde bare hevet fat i min søster og så fået snakket om det og kommet videre.

Hejsa igen

Nu er det sådan at for det første er min lillebror 6 år yngre end mig og snakker allerede igen om at få børn og han har på nuværende tidspunkt allerede fået et barn fjernet fordi hans kæreste dengang på 16 år blev gravisd og hun måtte selv føde forstret fordi hun var for langt henne til alm. abort, desuden har han altid sagt at han ville vente til efter han var færdig med UNI og der er tre år endnu derfor har jeg sagt til ham at han så godt må vente med at forsøge igen til han når dertil og han og hans nuværende kæreste har kun været sammen et år derfor er det igen for tidligt det skulle jo have været med det er klart i mit første indlæg, men var bange for det blev for langt.

jeg er bare træt af gravide ........... der ikke kan se ud over egen næse jeg har en del veninder som er gravide lige pt og de er sku alle forstående over for mig og jeg altid en skuller at græde på når det blir for hårdt selv hos min lillebror som igen bakker mig op 100% og skulle de nu gå hen og blive gravide før mig alligevel ville jeg da også elsekdet barn det er da klart og være der for dem, det er jo ikke ment på den måde.

Fuck det her der er ikke nogen der fatter en skid

AnneP skriver:

pyhha den er svær!

Du får lige et kæmpe kram!

Jeg håber virkelig at det løser sig for dig! Både det med din søster, det på arbejdet, og at det vil lykkedes med din behandling!

lige endnu et kæmpe kram til dig!

Mange tak AnneP

Det hele kan bare godt fylde for meget en imellem, og så når der sker så meget på en gang, så kan man rigtig mærke man er på hormoner, tror aldrig der har været så meget i mit hoved som der er nu

Du får et  tilbage

jeg syntes også du skal tage kontakt til din søster igen, fordi det er da for træls at miste kontakten over sådan en glædelig begivenhed! Og så skal du jo være moster, det er jo fantastisk!!

Hvis det var at en af mine lillesøstre blev gravid før mig, (hvilket ikke sker jo) Så havde jeg da bare set glæden i at blive moster istedet!

Og selvfølgelig skal du nok blive mor!! 

Du får lige en kæmpe med på vejen!