At blive overhalet

Håber det er i orden jeg lige blandede mig 

Og jeg kan 100 % følge dig mht. at blive overhalet! -det er hårdt!

Jeg kender det bestemt også. Min kæreste og jeg har prøvet at blive gravide i 1 år nu, og der sker bare slet ingen ting. Syntes bare der er kommet så mange af vores venner og bekende der lige pludselig skal have en bebs. Det er rigtig svært for der er ikke nogen der ved at vi prøver, kun min søster. Så jeg skal sådan passe på med hvad jeg siger, og passe på med at give udtryk for at de lige har givet mig en lussing. Men jeg er helt bestem glad på deres vegne alligevel, og glæder mig også til at se deres lille barn.

Margurit skriver:

Håber det er i orden jeg lige blandede mig 

Og jeg kan 100 % følge dig mht. at blive overhalet! -det er hårdt!

Du må gerne blande dig. Det er jo rart at vi kan tale sammen, allesammen!

Anonym skriver:

Kender i det? Man har prøvet en periode at blive gravid, og det ikke sker.. Og så fortæller vennerne at de også vil have barn.. Og så bliver man bange for at de kommer først?

Det er jo overhovedet ikke ondt ment, men det giver et stik i maven, når det nu er noget man ønsker så meget?

Jeg synes det er svært! Også, hvordan man reagerer, når andre så fortæller at de er gravide, og det føles som om man rammes i hovedet af en muggert! Det er jo ikke fordi man ikke er glad på deres vegne, men man bliver misundelig alligevel...

Vælger at skive som ano, da man ikke ved, hvem der læser med. Der er muliged for ano-svar!

Jeg kender det fra begge sider.

Jeg ønsker mig brændende at blive gravid og når nogle i omgangskredsen så bliver det gør det mega ondt indeni.

Jeg har så også oplevet det fra den anden side af bordet. Mistede en veninde engang,fordi hun ikke kunne klare at jeg blev gravid. Jeg fortalte det ellers så nænsomt som jeg overhovedet kunne og talte ellers ikke om graviditeten for at skåne hende,men det var ikke godt nok. Hun begyndte at sprede løgne om at jeg tværede det i hovedet på hende og at jeg ikke ville stoppe med at snakke om det selvom hun brød grædende sammen osv. Dette passer slet ikke,men hun havde måske behov for de løgne for at "ramme" mig lidt som jeg havde "ramt" hende. Jeg ved det ikke. Vi taler slet ikke sammen i dag.

Jeg har en veninde der prøvede længe på at blive gravid. Jeg tror der gik små 2 år hvor de prøvede før det endelig lykkedes. De fik ikke hjælp, men blev "naturligt" gravide.

Denne veninde er nu højgravid og jeg har så lige fundet ud af at jeg er blevet gravid, efter at vi kun har prøvet i 3 mdr. Det vil sige der var gevinst 3. gang. Selv om min veninde er højgravid, så føler jeg alligevel at hun er ret bitter over at det lykkedes så nemt for os! Jeg synes ikke rigtigt at der er nogen grund til at hun skal være bitter nu hvor hun netop er højgravid med sit barn! Hver gang vi er sammen fortæller hun mig en masse historier om hvor mange veninder hun har der har mistet inden uge 12 osv. osv, plus hun bare er generelt ret negativ omkring det hele.

Jeg ved godt det har været hårdt for dem, men altså bare fordi det var svært for dem, så ER det jo lykkedes for dem og alle andre i verden skal vel ikke lide ligesom dem, bare for at hun er glad?

Øv. Jeg er ret træt af det faktisk. Jeg føler at hun synes at jeg har "snydt" og at jeg ikke kan "tillade mig"at være super glad fordi jeg ikke har kæmpet for det. Og at hun føler at det kun vil være retfærdigt hvis det går lidt galt for os. Alt i alt super træls, når vi istedet jo kunne hygge os med begge at være gravide (godt nok kun 1,5 mdr. mere) og at vi også når at være på barsel sammen hele foråret! 

Knus

kender det også her, min kæreste store bror´s venter sig se skal til den første scanninger her idag, og måske er der to, fordi de fik sat to æg op . broren er 38 og 35. han har to store børn i forvejen hun har ingen, jeg synes bare de er alt for gamle det pjat :/

JEG vil have en BABY, ikk dem men MIG :/har sådan nogen onde tanker af jeg håber de dør

Jeg vil bare først også kan de komme bagefter :/

er det forkert af mig og tænke sådan ?

Miia90 skriver:

kender det også her, min kæreste store bror´s venter sig se skal til den første scanninger her idag, og måske er der to, fordi de fik sat to æg op . broren er 38 og 35. han har to store børn i forvejen hun har ingen, jeg synes bare de er alt for gamle det pjat :/

JEG vil have en BABY, ikk dem men MIG :/har sådan nogen onde tanker af jeg håber de dør

Jeg vil bare først også kan de komme bagefter :/

er det forkert af mig og tænke sådan ?

Der er nok ikke noget at sige til at du tænker sådan, men så længe folk kan blive gode/almindelige forældre så har ALLE da ret til at få børn, uanset hvor gamle de eller om de har nogen i forvejen.

Da de har været i behandling, så skal du tænke på at hende kæresten på 35 år sikkert har haft det på PRÆCIS samme måde som dig, når andre omkring hende er blevet gravide og hun ikke er. Så naturligvis har de også fortjent denne graviditet.

Heldigvis er det ikke sådan at der kun er 1000 graviditeter der bliver "delt ud af" om året. Der er uanede mængder så du mister ikke noget/har ikke en mindre chance for at blive gravid, bare fordi at de er blevet det!

Knus Ditte

Anonym skriver:

Kender i det? Man har prøvet en periode at blive gravid, og det ikke sker.. Og så fortæller vennerne at de også vil have barn.. Og så bliver man bange for at de kommer først?

Det er jo overhovedet ikke ondt ment, men det giver et stik i maven, når det nu er noget man ønsker så meget?

Jeg synes det er svært! Også, hvordan man reagerer, når andre så fortæller at de er gravide, og det føles som om man rammes i hovedet af en muggert! Det er jo ikke fordi man ikke er glad på deres vegne, men man bliver misundelig alligevel...

Vælger at skive som ano, da man ikke ved, hvem der læser med. Der er muliged for ano-svar!

ja kender det i den grad, vi har prøvet 10 mdr og er blevet overhalet inden om massevis af gange, og selvgelig siger de der overhalede indenom hvor det lykkedes i 1-3 forsøg, at man bare skal være tålmodig, eller hvad med at få et kæledyr at fokusere på, ja hurra, villa da klart hellere have en skildpadde/kat/hund/kanin frem for en lille baby

så åh jo jeg kender det skam kun alt for godt, og er frustrerende og sårende, ikke at man ikke under andre det, men fordi man bare så gerne selv vil og dte ikke vil lykkedes(har lang cyklus, og muligvis pco)

Jeg kender det også godt. Vi begyndte at prøve i januar 2009 og et par måneder efter, fik jeg at vide af en af mine bedste veninder, at hun var gravid. Det tog jeg egentlig okay, da det var hendes første barn, og jeg har to i forvejen, men alligevel kunne jeg ikke lade være at tænke - bare det var mig..det lyder måske lidt dumt, for det er jo ikke en konkurrence, men det er svært at tænke anderledes, synes jeg.

Da jeg skulle besøge hende om efteråret sammen med et par af vores andre veninder, meldte nr. 2 så ud, at hun også var gravid - de har to børn i forvejen, lige som mig selv, så den sved lidt mere - især fordi vi på det tidspunkt havde prøvet i 7-8 måneder, og jeg ved, at jeg har svært ved at blive gravid, så der kom da nogle tanker, som man hader sig selv for - hvorfor er det ikke mig? Det er også uretfærdigt - nu er to af mine veninder gravide, og de har garantereret prøvet kortere tid end mig osv. Selvfølgelig var jeg rigtig glad på deres vegne, men syntes samtidig at det var skideuretfærdigt, hvorfor det ikke kunne lykkes for os.

Nu er jeg endelig blevet gravid efter at have forsøgt i 17 måneder. Første barn tog 18 måneder at lave og nummer to tog 21 måneder at lave, så det kan lade sig gøre, men det kræver godt nok en stor bunke tålmodighed, når man skal vente så lang tid, hver gang! Selvom jeg har to børn i forvejen og selvfølgelig er rigtig glad for dem, stikker det alligevel, når ens veninder melder ud at de er på vej til at få noget, som man selv så brændende ønsker sig, når det ikke vil lykkes.

Jeg tror også, at det giver mig nogle ekstra bekymringer, for jeg er nervøs for, om der er noget galt med barnet og at abortere, fordi jeg ved, at i så fald tager det rigtig lang tid igen...men igen er jeg selvfølgelig overlykkelig for overhovedet at være blevet gravid igen.

Held & lykke til alle jer der prøver! Håber virkelig at det snart lykkes for jer, for jeg kender alle de følelser og skuffelser, I går igennem hver måned

Knus fra Pia 7+0