At blive overhalet

Kender i det? Man har prøvet en periode at blive gravid, og det ikke sker.. Og så fortæller vennerne at de også vil have barn.. Og så bliver man bange for at de kommer først?

Det er jo overhovedet ikke ondt ment, men det giver et stik i maven, når det nu er noget man ønsker så meget?

Jeg synes det er svært! Også, hvordan man reagerer, når andre så fortæller at de er gravide, og det føles som om man rammes i hovedet af en muggert! Det er jo ikke fordi man ikke er glad på deres vegne, men man bliver misundelig alligevel...

Vælger at skive som ano, da man ikke ved, hvem der læser med. Der er muliged for ano-svar!

Åh ja, du kan tro jeg kender det!

Man glæder sig frygtelig meget på deres vegne, men samtidig dukker det lille grønne monster op på skulderen og siger "hvorfor er det ikke os" - "vi har mere ret til det, vi har prøvet længere" osv.

Kan ikke rigtig hjælpe dig, men kan give dig de berømte ord om at flytte fokus... Det arbejder jeg selv meget på pt.

Men du er ikke alene

Anonym skriver:

Åh ja, du kan tro jeg kender det!

Man glæder sig frygtelig meget på deres vegne, men samtidig dukker det lille grønne monster op på skulderen og siger "hvorfor er det ikke os" - "vi har mere ret til det, vi har prøvet længere" osv.

Kan ikke rigtig hjælpe dig, men kan give dig de berømte ord om at flytte fokus... Det arbejder jeg selv meget på pt.

Men du er ikke alene

Ja, det grønne monster. Det kender vi vist allesammen. Det er bare sævrt at flytte fokus nogle gange, men jeg ved du har så evigt ret... Og jeg prøver! Men det er lettere sagt end gjort

Ja, kender det alt for godt. Og det er jo ikke fordi der skal være konkurrence, men det er sgu bare lidt hårdt, hvis de så kommer først. Man er jo vildt glad på deres vegne, men samtidig er det bare svært, fordi man netop ønsker sig det så meget. Og det er jo også det største, at få et barn, og når man først har sat sig for at gøre alt for at det skal lykkes, er det jo bare hårdt, at det går hurtigere for andre!

det er bare svært, der er ingen vej udenom det. jeg gik selv hjem og skreg i et håndklæde da en af mine rigtig gode veninder kom og fortalte hun var blevet gravid efter vi havde prøvet et halvt år. og det var jo slet ikke fordi vi havde prøvet urimeligt længe på det tidspunkt, det var bare det der med, at hun fik noget jeg selv ønskede mig brændende.

jeg græd også lidt da min niece blev født, da havde vi prøvet i yderligere nogle måneder og jeg havde haft en forestilling om, at når hun kom, ville jeg i hvert fald være gravid.

det bedste er, at være ærlig overfor sig selv og give sig selv lov til at snøfte lidt eller på anden vis for afløb for det, for det er mest af alt jo bare frustrationer over at man ikke lige får det som man gerne vil (uden at det skal lyde som om man er snotforkælet), men der er nogle ting der bliver sat meget i perspektiv når man venter på ønskebarnet i længere tid end man havde regnet med!

nu venter jeg selv barn til oktober og der var enormt svært at skulle sige det til en god veninde der har kæmpet ved siden af mig de sidste 3 år, fordi jeg jo udmærket vidste, at man står og smiler samtidig med at man får en kæmpe klump i halsen når man får andres glædelige nyheder.

nåh...det blev langt, jeg ville bare sige, at jeg kender det og at du får et kæmpe kram herfra

Tjuhl skriver:

det er bare svært, der er ingen vej udenom det. jeg gik selv hjem og skreg i et håndklæde da en af mine rigtig gode veninder kom og fortalte hun var blevet gravid efter vi havde prøvet et halvt år. og det var jo slet ikke fordi vi havde prøvet urimeligt længe på det tidspunkt, det var bare det der med, at hun fik noget jeg selv ønskede mig brændende.

jeg græd også lidt da min niece blev født, da havde vi prøvet i yderligere nogle måneder og jeg havde haft en forestilling om, at når hun kom, ville jeg i hvert fald være gravid.

det bedste er, at være ærlig overfor sig selv og give sig selv lov til at snøfte lidt eller på anden vis for afløb for det, for det er mest af alt jo bare frustrationer over at man ikke lige får det som man gerne vil (uden at det skal lyde som om man er snotforkælet), men der er nogle ting der bliver sat meget i perspektiv når man venter på ønskebarnet i længere tid end man havde regnet med!

nu venter jeg selv barn til oktober og der var enormt svært at skulle sige det til en god veninde der har kæmpet ved siden af mig de sidste 3 år, fordi jeg jo udmærket vidste, at man står og smiler samtidig med at man får en kæmpe klump i halsen når man får andres glædelige nyheder.

nåh...det blev langt, jeg ville bare sige, at jeg kender det og at du får et kæmpe kram herfra

Tillykke med graviditeten, selvom det er lidt tid siden det lykkedes

Det er rart at høre at man ikke er alene med tankerne. For det kan godt være pinligt synes jeg! Men ja, du har ret i det du skrive. Det er nok bedst at være ærlig overfor sig selv.. Det kan bare godt være svært!

Dejligt ikke at være alene

jeps den kender jeg godt og har haft det sådan mange gange øv øv

jeg kan kun trøste med at så længe du prøver at flytte fokus og du er bevist om dine tanker, så er du jo i bund og grund et godt og dejligt menneske der bare selv ønsker et barn så inderligt

man kan ikke komme uden om de dumme tanker hvis man er helt alm for det bunder jo i det ønske man har og arbejder på at nå

mange store krammer og tanker herfra

millesofie skriver:

jeps den kender jeg godt og har haft det sådan mange gange øv øv

jeg kan kun trøste med at så længe du prøver at flytte fokus og du er bevist om dine tanker, så er du jo i bund og grund et godt og dejligt menneske der bare selv ønsker et barn så inderligt

man kan ikke komme uden om de dumme tanker hvis man er helt alm for det bunder jo i det ønske man har og arbejder på at nå

mange store krammer og tanker herfra

Fedt svar Tak, det blev jeg glad for!

Anonym skriver:

Kender i det? Man har prøvet en periode at blive gravid, og det ikke sker.. Og så fortæller vennerne at de også vil have barn.. Og så bliver man bange for at de kommer først?

Det er jo overhovedet ikke ondt ment, men det giver et stik i maven, når det nu er noget man ønsker så meget?

Jeg synes det er svært! Også, hvordan man reagerer, når andre så fortæller at de er gravide, og det føles som om man rammes i hovedet af en muggert! Det er jo ikke fordi man ikke er glad på deres vegne, men man bliver misundelig alligevel...

Vælger at skive som ano, da man ikke ved, hvem der læser med. Der er muliged for ano-svar!

kender det godt kæresten og jeg har snakket om det i 2 år og er endelig begyndt. vi ville bare gerne være færdige med huset og have økonomien i orden hvilket jo faktisk er utrolig vigtigt.

jeg blev også utrolig grøn ag misundelse da vores venner skulle være forældre for jeg følte det var os der skulle være de første vi havde jo trods alt været sammen længere tid, havde hus osv. men i dag synes jeg da bare det er dejligt for dem og glæder mig bare mere til det er os.  jeg har også en tæt veninde der er stratet på PB og jeg er overhovedet ikke nervøs over om de bliver gravide først. synes bare det er skønt for så har vores lille purk masse af legekammerater til den tid... så prøv bare at se på de positive ting i det selvom det er rigtig svært til tider 

kæmpe  herfra

Jeg kender det 100 procent.. Vi har nu prøvet i ca 6 måneder, ingen ved at vi prøver men jeg frygter at min svoger og hans kæreste pludselig kommer og siger at de venter sig.. Ihh, misundelse er en grim ting, men svært nogen gange...