At blive overhalet

Kære du!

Nej det er bestemt ikke helt unormalt og du er bestemet ikke et ondt menneske fordi du brænder inderligt for noget som andre er heldige at komme i møde før dig.

Jeg tror de fleste mennesker igennem livet bliver ramt af en form for misundelse! Især når væres nære og fjerne fortæller de venter sig et barn, som er et af livets store gaver. Jeg tror kun det er menneskeligt at misunde sig over andres lykke!

Fordi man misunder det, behøver det ikke være negativt eller gøre en til et dårligt menneske. Det er sgu da pisse hårdt at se andre få den ting som man selv ønsker sig så brændende!

Jovist kan man glæde sig på deres vegne, smile og snakke om det. Men derfor skal der også være plads til at græde over det man ikke selv har opnået endnu, eller mistet!

Efter vi mistede vores barn kom der flere og fortalte og deres graviditet! Eller man fandt ud af det gennem andre. Jeg kan sagtens glæde mig på deres vegne, men så snart jeg kom hjem begyndte jeg at tude fordi jeg blev så ked af det ikke var mig. Jeg tror kun det er menneskeligt!

Mist ikke håbet!

Knus Enayia

kender det godt kæresten og jeg har snakket om det i 2 år og er endelig begyndt. vi ville bare gerne være færdige med huset og have økonomien i orden hvilket jo faktisk er utrolig vigtigt.

jeg blev også utrolig grøn ag misundelse da vores venner skulle være forældre for jeg følte det var os der skulle være de første vi havde jo trods alt været sammen længere tid, havde hus osv. men i dag synes jeg da bare det er dejligt for dem og glæder mig bare mere til det er os.  jeg har også en tæt veninde der er stratet på PB og jeg er overhovedet ikke nervøs over om de bliver gravide først. synes bare det er skønt for så har vores lille purk masse af legekammerater til den tid... så prøv bare at se på de positive ting i det selvom det er rigtig svært til tider 

kæmpe  herfra

Ih hvor jeg kender det. Min kæreste og jeg har også ventet dels pga. uddannelse og fordi vi gerne ville have en lidt bedre økonomi. Efter 2 år og endt uddannelse fik vi så af vide at min kærestes søster ventede sig.

Puha den slog mig bare ud, jeg gik i bad og hylede i badet i 10 min for det gjorde bare så ondt,. Selvfølgelig er man glad på deres vegne, men man kan ikke lade være med at tænke, vi har været sammen længere, jeg er ældre end hende og har drømt om det meget længere - ja misundelse er en grim ting, men jeg tror det gør det værrer hvis man ikke overfor sig selv erkender at det gør ondt.

Jeg tror bare ikke på det der med at putte følelserne ind og lade som ingenting så heller gå ud og skrige i et håndklæde som thjul skrev eller gå i bad og tud og så er det ude af systemet.

Selvom jeg stadig kan få ondt i hjertet når jeg ser min svigerindes fine runde mave(hun har termin d. 12 juni) og drømme og ønske at det var mig.

Det blev langt men ville bare sige at jeg forstår så udemærket. Og at man absolut ikke behøøver at have prøvet længe for at synes at man har ventet længe

Carina

Kender i det? Man har prøvet en periode at blive gravid, og det ikke sker.. Og så fortæller vennerne at de også vil have barn.. Og så bliver man bange for at de kommer først?

Det er jo overhovedet ikke ondt ment, men det giver et stik i maven, når det nu er noget man ønsker så meget?

Jeg synes det er svært! Også, hvordan man reagerer, når andre så fortæller at de er gravide, og det føles som om man rammes i hovedet af en muggert! Det er jo ikke fordi man ikke er glad på deres vegne, men man bliver misundelig alligevel...

Vælger at skive som ano, da man ikke ved, hvem der læser med. Der er muliged for ano-svar!

Kender det, vi startede først og ALLE venner har nu fået min. 1 barn, de fleste 2 og enkelte 3... Så nu må det da for helvede snart være vores tur....

eftersom vi var over 3 år om at få nr 1 så JA!!!!!

Alle overhalede os sgu og det var lige nedtrykkende hver gang.

Kender det kun alt for godt. Har snart prøvet i 2 år og er blevet overhalet af rigtig mange efterhånden.

Man føler sig som det mindste og grimmeste menneske på jorden når man misunder andre at de skal være eller er blevet forældre.

Man må bare græde ud, og lade være med at spekulere i, om det er naturligt eller ej. Følelser er jo ikke nødvendigivs rationelle, men de skal ikke undertrykkes.

Vi har et nært vennepar som havde prøvet i 2 år og skulle starte på behandling i december, da vi startede projekt baby i august. Jeg var den første de har ringet til hver gang de har fået prøvesvar tilbage og da hans bedste ven skulle være far, da hendes søster skulle have nr 2o sv. og jeg har været utrolig tæt med dem begge under forløbet. De vidste godt at vi ville i gang i august og derfor tog vi simpelthen snakken inden -  "hvad så hvis vi bliver gravide før jer" og de meldte klart ud at de nok ville have brug for at tage lidt afstand og sunde sig, men at de selvfølgelig ville vende tilbage og være ellevilde på vores vegne når de havde slugt kamelen. Det var aftalen, og da vi ringede ønskede de os hjertligt tillykke, og så hørte vi ikke fra dem i en måned - men det var HELT OK, for vi havde allerede snakket om det inden og aftalt at uanset hvor længe der skulle gå så var vi stadig venner, og vi ville stå klare med åbne arme så snart de havde lyst til at se os igen Da han endelig ringede og inviterede på cafe var det helt naturligt at snakke om hvordan de havde det med det hele - uden at det var ubehageligt.

I dag venter de en lille Marius til august - behandlingen gav bonus i første forsøg - og jeg var den første de ringede til efter familien Da jeg havde født toppede de uanmeldt op og afleverede en kæmpe kurv med gaver samt 4 poser hjemmebag og ville ikke engang indenfor døren fordi de ikke ville trænge sig på. Fantastiske mennesker!!!

Jo hold da op, det kender jeg godt...

Og føler præcis som dig, det er jo ikke fordi man ikke ønsker det for andre, men man føler virkelig man er blevet sprunget over i livets kø, og det er ikke spor rart.

Jeg skal virkelig huske mig selv på, at de jo ikke kan vente med at blive gravide for min skyld

Jeg har heldigvis ikke prøvet det endnu - men frygter hvis dagen kommer...

Rosa skriver:

Vi har et nært vennepar som havde prøvet i 2 år og skulle starte på behandling i december, da vi startede projekt baby i august. Jeg var den første de har ringet til hver gang de har fået prøvesvar tilbage og da hans bedste ven skulle være far, da hendes søster skulle have nr 2o sv. og jeg har været utrolig tæt med dem begge under forløbet. De vidste godt at vi ville i gang i august og derfor tog vi simpelthen snakken inden -  "hvad så hvis vi bliver gravide før jer" og de meldte klart ud at de nok ville have brug for at tage lidt afstand og sunde sig, men at de selvfølgelig ville vende tilbage og være ellevilde på vores vegne når de havde slugt kamelen. Det var aftalen, og da vi ringede ønskede de os hjertligt tillykke, og så hørte vi ikke fra dem i en måned - men det var HELT OK, for vi havde allerede snakket om det inden og aftalt at uanset hvor længe der skulle gå så var vi stadig venner, og vi ville stå klare med åbne arme så snart de havde lyst til at se os igen Da han endelig ringede og inviterede på cafe var det helt naturligt at snakke om hvordan de havde det med det hele - uden at det var ubehageligt.

I dag venter de en lille Marius til august - behandlingen gav bonus i første forsøg - og jeg var den første de ringede til efter familien Da jeg havde født toppede de uanmeldt op og afleverede en kæmpe kurv med gaver samt 4 poser hjemmebag og ville ikke engang indenfor døren fordi de ikke ville trænge sig på. Fantastiske mennesker!!!

Det skal jeg huske...

Hvor var det en god måde at gøre det på...

Og sikke nogen dejlige mennesker...

Rosa skriver:

Vi har et nært vennepar som havde prøvet i 2 år og skulle starte på behandling i december, da vi startede projekt baby i august. Jeg var den første de har ringet til hver gang de har fået prøvesvar tilbage og da hans bedste ven skulle være far, da hendes søster skulle have nr 2o sv. og jeg har været utrolig tæt med dem begge under forløbet. De vidste godt at vi ville i gang i august og derfor tog vi simpelthen snakken inden -  "hvad så hvis vi bliver gravide før jer" og de meldte klart ud at de nok ville have brug for at tage lidt afstand og sunde sig, men at de selvfølgelig ville vende tilbage og være ellevilde på vores vegne når de havde slugt kamelen. Det var aftalen, og da vi ringede ønskede de os hjertligt tillykke, og så hørte vi ikke fra dem i en måned - men det var HELT OK, for vi havde allerede snakket om det inden og aftalt at uanset hvor længe der skulle gå så var vi stadig venner, og vi ville stå klare med åbne arme så snart de havde lyst til at se os igen Da han endelig ringede og inviterede på cafe var det helt naturligt at snakke om hvordan de havde det med det hele - uden at det var ubehageligt.

I dag venter de en lille Marius til august - behandlingen gav bonus i første forsøg - og jeg var den første de ringede til efter familien Da jeg havde født toppede de uanmeldt op og afleverede en kæmpe kurv med gaver samt 4 poser hjemmebag og ville ikke engang indenfor døren fordi de ikke ville trænge sig på. Fantastiske mennesker!!!

Dét er sande venner! Tak for dit positive indlæg fra den anden side

Det er desværre ikke alle der oplever det. Jeg har prøvet at være meget reel overfor dem vi har talt om det med. De nærmeste venner. At jeg selvfølgelig vil være glad på deres vegne, men at mit ansigt måske udstråler noget andet, pga min egen sorg.. Og de fleste har synes det var noget pjat, og at jeg var forkælet, fordi jeg tænkte mere på mig selv end deres lykke.... Så det lykkes desværre ikke for alle.

Dét er sande venner! Tak for dit positive indlæg fra den anden side

Det er desværre ikke alle der oplever det. Jeg har prøvet at være meget reel overfor dem vi har talt om det med. De nærmeste venner. At jeg selvfølgelig vil være glad på deres vegne, men at mit ansigt måske udstråler noget andet, pga min egen sorg.. Og de fleste har synes det var noget pjat, og at jeg var forkælet, fordi jeg tænkte mere på mig selv end deres lykke.... Så det lykkes desværre ikke for alle.

Det fedeste man kan gøre, er da at være ærlige overfor hinanden -det er jo blandt andet det man har venner til. Nogen man kan betro sig til og få råd fra. Jeg synes det fortæller meget mere om dem end det gør om dig, det du skriver. Det er jo rigtig fedt, at du lægger kortene på bordet. Så er de forberedt på du måske ikke udtrykker den store glæde lige der, men de ved du er glad på deres vegne alligevel. Du skal huske, at det er stærkt, at vise man er svag! -det er en styrke, at kende sine svagheder og turde give udtryk for dem og hvordan man føler. Og rigtige venner lytter og hjælper. Det er i hvert fald min mening