Normalt er jeg en meget ærlig person og siger og skriver ikke ting jeg ikke mener. Men jeg har så heller aldrig set et barn / baby som jeg ikke syndes er køn.
Jo forresten, en gang har jeg set et barn (en nabos) som jeg ikke syndes var kønt. Men det kunne jeg da ikke drømme om at sige til moren. Hun stod der pave stolt over sin lille datter og lykken lyste ud af hende, så jeg sagde pænt hvilken dejlig og køn lille pige hun havde fået. Hun blev jo bare endnu mere glad.
Jeg ville da også selv blive utrolig ked af det hvis nogle kom og sagde at mine børn er grimme. Det kan da godt være at folk tænker det, men de skal holde sådanne meninger for sig selv.
Hvad får man også ud af at sige en andens barn ikke er køn.
Jeg tror ikke man som mor spørger for at få et ærligt svar, men oftest mere retorisk eller måske ønsker bekræftigelse.
Hvad skulle man også få ud af at være ærlig? Det tjener jo på ingen måde til det bedste (så som sager om utroskab osv. osv.)
Hvorfor ødelægge det for moderen og gøre hende ked af det, man kan da nok ikke såre hende mere, end ved at sige hendes barn ikke er kønt.
Jeg betragter altid mig selv for at være ærlig når jeg får spørgsmåle om moderens barn /baby ikke er smuk, dejlig, køn.. for syntes altid man kan finde noget at rose ved et lille barn, de intense og smukke øjne, de dejlige æblekinder, måden h*n løfter det ene øjenbryn og charmere osv.
Anmeld
