Jeg synes ikke at det er i orden, sådan som du beskriver din flirt.
Okay, for det første så er jeg heller ikke typen der flirter med andre mænd, når jeg er gift. Jeg ville heller ikke bryde mig om at min mand flirtede med andre kvinder, uanset om det så er bag min ryg el. lige foran mig.
For nogle er det så i orden, det respekterer jeg. Men hvor ligger grænsen?
At du "ikke tror" at du vil gå videre med din flirt, siger jo i sig selv nok. Pas på. Du må gøre op med dig selv, hvor du vil hen med dit ægteskab, din kollega og dit liv. Inden det fylder mere end der allerede gør.
Jeg spørger mig selv, hvorfor har man brug for at flirte, når man er gift/er i et forhold. Hvis det er bekræftelse man søger, så må der være noget i vejen med éns forhold i forvejen. Noget den ene el. begge parter mangler. At flirte, er det ikke lidt som at lege med ilden? Ingen følelser, men hvad nu hvis de pludselig opstår?
Du skriver at din mand selv har chattet med andre kvinder og at du blev gal. Det er jo slet ikke i orden heller. Derfor blev du jo gal.
Jeg synes at du burde stoppe din flirt, så du kan finde ud af hvad du virkelig ønsker, inden alt for mange ender med sårede og svigtede følelser. Ønsker du stadig dit ægteskab, så tror jeg at I sammen burde fokusere på et bedre, varmere og mere tillidsfuldt ægteskab.
Jeg ønsker dig alt det bedste og håber ikke at jeg lød for hård 
Anmeld