Hvad gør man...?

Jeg har altid taget mine unger med når jeg var alene med dme og skulle i bad...så sad de og kikkede i autostolen/skråstolen/liften imens... det var super hyggeligt og så slap jeg for at stresse over om mon barnet vågnede...

Kirle skriver:

Ja jeg skynder mig, sluger tandpasta, har shampo i håret osv. afhængig af hvad der sker i situationen. For jeg har den holdning at mit barn ikke er i vejen og hvis det kalder på mig ved gråd (og ja han kan i perioder græde meget) jamen så er det fordi han har brug for mig og jeg ved at tage ham alvorligt, giver ham en fundamental tro på at han er elsket. Det er først ved +1år at man kan forvente at børn kan rumme at skulle vente. Nu hvor han er ældre jamen så er der også forskel i gråden, modsat da han var lille, og nu kan jeg vurdere om der er panik i gråden eller ej. Men op til 1 år mener jeg ikke at man kan forvente andet end at gråden betyder NU!

Jeg skal ikke kunne udtale mig om andres børn, men vi har den mest harmoniske dreng, både med udtalelser fra læge (om at Tjalfe er tålmodig fra 5uger), pædagoger og sp. Netop fordi at når han endelig skulle vente lidt som lille jamen så var det ikke verdens undergang, for det skete så sjældent at han ikke skulle kæmpe om opmærksomheden. Han oplevede det som en ret, forestiller jeg mig. Og nu som større 2,5år så er han fin med at vente eller træde i baggrunden. Og stort set ikke i den "slemme" del af selvstændighedsfasen, fordi han har en central og basis tro på at hans tur nok skal komme. Og det er bestemt ikke fordi han ikke venter nu og har gjort det længe!

Jeg kan ikke lade være med at blive lidt provokeret af at du siger "hyler" i stedet for at græde eller skrige. For i at hyle ligger der en antagelse om noget negativt, efter min mening. Og jeg kan ikke forstår hvad der skulle være som du mener er negativt ved at barnet græder. Det er sådan de små kommunikerer der er jo ikke deres skyld at de ikke kan tale endnu. Jeg håber jeg overfortolker og min provokation er udløst af en forskel i brug af ord og ikke af betydning.

Min holdning er at jeg tror man gør selv og barnet en bjørnetjeneste ved at presse på med forventninger som babyen eller barnet slet ikke er i stand til at rumme pga. at hjernen ikke er udviklet til det. Man skal huske på at hjernen først er færdigdannet som 20 årig. Med det i mente er der ikke noget at sige til at en 2årig har svært ved at forstå logik og rationale.

Jeg kan kun sige  jeg er så enig med dig

Trine (mor til Lærke på 7 mdr.)

Ja jeg skynder mig, sluger tandpasta, har shampo i håret osv. afhængig af hvad der sker i situationen. For jeg har den holdning at mit barn ikke er i vejen og hvis det kalder på mig ved gråd (og ja han kan i perioder græde meget) jamen så er det fordi han har brug for mig og jeg ved at tage ham alvorligt, giver ham en fundamental tro på at han er elsket. Det er først ved +1år at man kan forvente at børn kan rumme at skulle vente. Nu hvor han er ældre jamen så er der også forskel i gråden, modsat da han var lille, og nu kan jeg vurdere om der er panik i gråden eller ej. Men op til 1 år mener jeg ikke at man kan forvente andet end at gråden betyder NU!

Jeg skal ikke kunne udtale mig om andres børn, men vi har den mest harmoniske dreng, både med udtalelser fra læge (om at Tjalfe er tålmodig fra 5uger), pædagoger og sp. Netop fordi at når han endelig skulle vente lidt som lille jamen så var det ikke verdens undergang, for det skete så sjældent at han ikke skulle kæmpe om opmærksomheden. Han oplevede det som en ret, forestiller jeg mig. Og nu som større 2,5år så er han fin med at vente eller træde i baggrunden. Og stort set ikke i den "slemme" del af selvstændighedsfasen, fordi han har en central og basis tro på at hans tur nok skal komme. Og det er bestemt ikke fordi han ikke venter nu og har gjort det længe!

Jeg kan ikke lade være med at blive lidt provokeret af at du siger "hyler" i stedet for at græde eller skrige. For i at hyle ligger der en antagelse om noget negativt, efter min mening. Og jeg kan ikke forstår hvad der skulle være som du mener er negativt ved at barnet græder. Det er sådan de små kommunikerer der er jo ikke deres skyld at de ikke kan tale endnu. Jeg håber jeg overfortolker og min provokation er udløst af en forskel i brug af ord og ikke af betydning.

Min holdning er at jeg tror man gør selv og barnet en bjørnetjeneste ved at presse på med forventninger som babyen eller barnet slet ikke er i stand til at rumme pga. at hjernen ikke er udviklet til det. Man skal huske på at hjernen først er færdigdannet som 20 årig. Med det i mente er der ikke noget at sige til at en 2årig har svært ved at forstå logik og rationale.

Fuldstændig enig

Lad dem græde. De har kun godt af at få udviklet deres lunger, og de dør ikke af det

Mamman skriver:

Lad dem græde. De har kun godt af at få udviklet deres lunger, og de dør ikke af det

Det er en gammel skrøne ,,,   De får da ikke udviklet deres luger af at skrige

Mamman skriver:

Lad dem græde. De har kun godt af at få udviklet deres lunger, og de dør ikke af det

Apropos provokationer : så fordi de ikke dør af det så er det i orden? Man dør heller ikke af at springe et måltid mad over eller at blive slået - med din logik så er det også i orden? og at gråd udvikler lungerne er blevet dementeret for længe længe siden.

Jeg kan mærke at jeg bliver provokeret mere end jeg synes om nu så jeg stopper med at svare her.

Ha en god dag!

Muffi . skriver:

Det er en gammel skrøne ,,,   De får da ikke udviklet deres luger af at skrige

Ja en gammel skrøne... Små spædbørn skal da være i mors eller fars trygge arme når de er kede af det og ikke ligge alene og skrige og bare ignoreres.

Mathilde skriver:

Ja en gammel skrøne... Små spædbørn skal da være i mors eller fars trygge arme når de er kede af det og ikke ligge alene og skrige og bare ignoreres.

Præcis ,,,   Hvem kan overhoved tåle at bare høre på ens lile bebs skriger ??  Jeg blev da mega stresset .

Mathilde skriver:

Ja en gammel skrøne... Små spædbørn skal da være i mors eller fars trygge arme når de er kede af det og ikke ligge alene og skrige og bare ignoreres.

Men det tror jeg nu heller ikke der er nogen der gør... vi vil vel forhåbentlig alle sammen vores børn det bedste  

Tja, jeg er lidt blandet. Jeg går aldrig i bad hvis jeg er alene med ungerne, jeg går i bad når min kæreste er hjemme - netop for at undgå jeg står med sæbe i håret en ked baby.

Når vi køre bil må han desværre græde. Jeg holder ind hvis han har tabt sutten eller lign, men jeg synes der er forskel på gråden. Min den store havde nogen gange en bøvs i klemme og så græd hun helt hysterisk til vi stoppede, kom af med bøvsen og så var alt godt igen.