Hvad gør man...?

Hvad gør man, hvis man har lagt baby til at sove og fx selv er gået i bad og ungen så begynder at hyle? Skal man straks smide alt hvad man har i hænderne eller bare skynde sig så godt man nu kan? Det samme har jeg tænkt på, når vi er ude og køre i bil - hvad hvis hun pludselig hyler; skal jeg holde ind til siden eller må hun bare hyle?

Sisley

Sisley skriver:

Hvad gør man, hvis man har lagt baby til at sove og fx selv er gået i bad og ungen så begynder at hyle? Skal man straks smide alt hvad man har i hænderne eller bare skynde sig så godt man nu kan? Det samme har jeg tænkt på, når vi er ude og køre i bil - hvad hvis hun pludselig hyler; skal jeg holde ind til siden eller må hun bare hyle?

Sisley

Jeg ved ikke hvad man SKAL gøre, men jeg ved hvad jeg gør og har gjort siden min dreng var 3-4 uger gammel.

Når jeg tager bad og han skriger så må han altså lige græde lidt, han dør ikke af at vente de 2 minutter i bilen så må han altså også lige vente for i vores tilfælde hjælper det ikke at holde ind for så snart vi så skal kører igen så hyler han endnu mere, det er bedre at vi bare kommer afsted i en fart så.

Det er også mit dilemma - altså hvad man skal gøre kontra hvad man gør

Sisley skriver:

Hvad gør man, hvis man har lagt baby til at sove og fx selv er gået i bad og ungen så begynder at hyle? Skal man straks smide alt hvad man har i hænderne eller bare skynde sig så godt man nu kan? Det samme har jeg tænkt på, når vi er ude og køre i bil - hvad hvis hun pludselig hyler; skal jeg holde ind til siden eller må hun bare hyle?

Sisley

LAD UNGEN HYLE!!!!!!

Jeg har to, og skal igennem det du beskriver HVER DAG... har haft en super god samtale med min sundhedsplejerske omkring det, og  sagde det var det rigtige at gøre. Hun sagde faktisk, at det var en fordel med tvillinger da de lære pænt at vente, hvor jer der "kun" har en tit får lov til at styre og bestemme hverdagen  men det er jo så op hvem man er, og hvilke metoder man vælger at bruge.

De dør ikke af at hyle, og de får en mor med bedre overskud og glæde - hvis vi lige får lov til at bade og være os selv et par minutter om dagen

Malene84 skriver:

LAD UNGEN HYLE!!!!!!

Jeg har to, og skal igennem det du beskriver HVER DAG... har haft en super god samtale med min sundhedsplejerske omkring det, og  sagde det var det rigtige at gøre. Hun sagde faktisk, at det var en fordel med tvillinger da de lære pænt at vente, hvor jer der "kun" har en tit får lov til at styre og bestemme hverdagen  men det er jo så op hvem man er, og hvilke metoder man vælger at bruge.

De dør ikke af at hyle, og de får en mor med bedre overskud og glæde - hvis vi lige får lov til at bade og være os selv et par minutter om dagen

hc=k skriver:

Jeg ved ikke hvad man SKAL gøre, men jeg ved hvad jeg gør og har gjort siden min dreng var 3-4 uger gammel.

Når jeg tager bad og han skriger så må han altså lige græde lidt, han dør ikke af at vente de 2 minutter i bilen så må han altså også lige vente for i vores tilfælde hjælper det ikke at holde ind for så snart vi så skal kører igen så hyler han endnu mere, det er bedre at vi bare kommer afsted i en fart så.

Samme her. Jeg kommer så hurtigt jeg kan, men jeg vil ikke brække et ben på vejen fordi jeg skal skynde mig...

Ja jeg skynder mig, sluger tandpasta, har shampo i håret osv. afhængig af hvad der sker i situationen. For jeg har den holdning at mit barn ikke er i vejen og hvis det kalder på mig ved gråd (og ja han kan i perioder græde meget) jamen så er det fordi han har brug for mig og jeg ved at tage ham alvorligt, giver ham en fundamental tro på at han er elsket. Det er først ved +1år at man kan forvente at børn kan rumme at skulle vente. Nu hvor han er ældre jamen så er der også forskel i gråden, modsat da han var lille, og nu kan jeg vurdere om der er panik i gråden eller ej. Men op til 1 år mener jeg ikke at man kan forvente andet end at gråden betyder NU!

Jeg skal ikke kunne udtale mig om andres børn, men vi har den mest harmoniske dreng, både med udtalelser fra læge (om at Tjalfe er tålmodig fra 5uger), pædagoger og sp. Netop fordi at når han endelig skulle vente lidt som lille jamen så var det ikke verdens undergang, for det skete så sjældent at han ikke skulle kæmpe om opmærksomheden. Han oplevede det som en ret, forestiller jeg mig. Og nu som større 2,5år så er han fin med at vente eller træde i baggrunden. Og stort set ikke i den "slemme" del af selvstændighedsfasen, fordi han har en central og basis tro på at hans tur nok skal komme. Og det er bestemt ikke fordi han ikke venter nu og har gjort det længe!

Jeg kan ikke lade være med at blive lidt provokeret af at du siger "hyler" i stedet for at græde eller skrige. For i at hyle ligger der en antagelse om noget negativt, efter min mening. Og jeg kan ikke forstår hvad der skulle være som du mener er negativt ved at barnet græder. Det er sådan de små kommunikerer der er jo ikke deres skyld at de ikke kan tale endnu. Jeg håber jeg overfortolker og min provokation er udløst af en forskel i brug af ord og ikke af betydning.

Min holdning er at jeg tror man gør selv og barnet en bjørnetjeneste ved at presse på med forventninger som babyen eller barnet slet ikke er i stand til at rumme pga. at hjernen ikke er udviklet til det. Man skal huske på at hjernen først er færdigdannet som 20 årig. Med det i mente er der ikke noget at sige til at en 2årig har svært ved at forstå logik og rationale.

Det kommer an på hvor gammel barnet er!

Hvis vi taler om en lille baby på 0-3mdr, så ville jeg smide alt hvad jeg har i hænderne og skynde mig hen til barnet!!! (og jeg har tre små børn, så den med at bare fordi man har mere end et, så kan det ikke lade sig gøre. Det passer ikke!!!).

Små babyer ER deres krop og deres behov, jo de tager skade af at ligge alene og græde. Man ved ikke hvor grænsen går for hvor længe de må ligge alene og græde før der  sker noget, men man kan med hjernescanninger se at små babyer der græder UDEN at blive holdt om eller trøstet, ændres strukturer i hjernen. Så snart der er kropskontakt er det en helt anden sag, for de stimulere homonproduktionen som modvirker ændringerne af hjerne.

Selvfølgelig tager et barn ikke skade af at det en gang imellem  (f.ek.s 1 gang om ugen) ligge og græder alene i et minut eller to! Selvfølgelig gør det ikke det!!! Men hvis det næsten hvergang det råber om hjælp, ikke (øjeblikkeligt eller næsten øjeblikkeligt) bliver mødt med en kærlig hånd, så lære barnet at mig og mine behov er ikke vigtige.

Tag det ekstreme (og ja det er ekstremt!!!) eksempel med mødre der er narkomaner. Deres børn græder slet ikke!  (med mindre barnet også er afhængig af stoffer) For når mor er i en rus, så besvare hun ikke barnet gråd. Derved lærer barnet at det nytter jo ikke noget at græde, og det holder det så op med. Det er måske meget dejligt det første år hvor barnet er lille, men senere er det ikke særligt fedt at have et barn der er selvudslettende og ikke giver udtryk for behov. Heller ikke de basale behov som Jeg fryser og vil gerne have vanter på. Jeg er sulten, hvad må jeg få at spise, jeg er træt, hvornår må jeg sove? osv. Der ligger der en kæmpe opgave for forældrene hele tiden at være opmærksomme på deres børn, hvis de ikke som forældre skal vade ind over deres børnsgrænser hele tiden.

Så er det langt lettere med et barn som kender sit eget værd (og ja der skal meget andet til at bygge det op, end om man har grædt som lille eller ej!!!!) og som derfor giver udtryk for sin mening og holdning og behov.

Men når alt det er sagt, så har mine børn OGSÅ grædt, jeg har ikke stoppet bilen HVER gang, eller løbet ud af badet, eller sluppet den lorteble jeg var ved at skifte på storebror, for at løbe ind til lillebror osv. Men jeg har klart bestræbt mig på at være lydehør over for mit barns behov, særligt da de var helt små, og endnu ikke havde lært at behovsudsætte. Nu kan jeg jo sagtens sige til min 4årige der er sulten, at han må vente til vi skal have aftensmad. Men så er det også mit ansvar at han indgår i nogle dårlige legerelationer med sin bror, fordi han er så sultne at han (uden at ville det) bliver sur og tvær, præcis lige som voksne der er sultne kan være irritable.

Altså hvis man står under bruseren med sæbe over det hele og barnet begynder at græde, så er det jo svært at gøre noget lige her og nu! Men så må man efter min mening skynde sig, så man kan komme til barnet hurtigst muligt....

Jeg tog næsten altid Celina med på badeværelset. Så sad hun i skråstolen for så kunne jeg snakke med hende, vippe hende osv hvis hun blev ked af det.

Nu er hun 10½ mdr og nu sidder hun i højstolen og ser på imens jeg er i bad. Så får hun hendes tandbørste eller noget andet at lege med imens og det gør, at jeg kan gå i bad stille og roligt og hun slipper for at skulle græde unødigt

Tak for Jeres svar - det er rart at høre lidt forskellige udmeldinger.

Nu skal det jo ikke forstås sådan, at mit barn for lov at skrige/hyle/græde i flere timer. Det handler bare om hvad man gør når man står i en situation man ikke lige kan komme ud af og barnet begynder at græde. Jeg kan jo fysisk ikke skifte ble eller give flaske, når jeg står i badet - ligesom jeg heller ikke kan holde ind til siden, hvis jeg kører på motorvejen. Så mit spørgsmål handler bare om, hvad der i andres øjne er OK (da jeg er total nybagt grøn mor og intet aner)

Sisley