Er jeg helt forkert på den?

Mathilde skriver:

Det er lige præcis sådan jeg har det. Celina skal ikke være hos dem for deres skyld og fordi de gerne vil passe hende! Hun kan ikke selv sige fra endnu, så derfor må jeg gøre det for hende. Eller...hun sagde jo også fra på sin egen måde.

Når hun er gammel nok til selv at sige at hun gerne vil være ved farmor, så er det helt fint, men ikke nu. De mener jo bare, at det er fordi hun trænger til at komme væk fra mig og det mener jeg ikke... Men jeg kan da blive helt i tvivl når flere forskellige mener noget endet.

De taler helt sikkert bare som de har forstand og behandlet deres børn, men det behøver jo slet ikke at være rigtigt...lige mht børn er vi jo blevet klogere gennem tiden og bare for 30 år siden sendte man jo slet ikke børn ud og blive dobbelt socialiseret som de bliver i dag...der er både hjemme og ude for de fleste børn og hvis du spørger mig er det rigeligt og måske endda for meget for nogle børn(men jo desværre ikke et valg for de fleste at få børn passet ude)

Men dengang din sviger havde børn så samfundet ikke ud som nu og børn blev ikke passet så meget ude og skulle forholde sig til ude og hjemme...dit barn blliver ikke socialiseret ved at have timer hos en bedstemor for hendes skyld og da slet ikke når hun så tydeligt siger/viser jer at det ikke er noget hun er klar til.

Næste gang din sviger siger at hun skal ud og bare lære og bla bla bla...så smid tilbage at dit barn også er ude og det er NOK..en bedstemor er hygge og ikke pligt og det skal KUN være en god oplevelse.

Men super at du vælger som du gør og står fast...mine unger var heller ikke ude hos bedsterne før de selv bad om det og den lille på 4 år er det meget sjældent hvorimod de store minimum sover der en gang om ugen...

Barnets behov, så vidt det overhoved er muligt...Konrad har faktisk ikke sovet hos sin far i snart 3 mdr, for det kan han ikke rumme for tiden og jeg kunne ikke drømme om at tvinge ham og det er endda hos hans far.

Nå, undskyld al min snak..

Har aldrig hørt noget så tosset.

Et barn i den alder kan ikke få for meget tryghed. Du giver hende alt det du har og sådan skal det også være. Når hun er tryg og ved at du altid er der, så skal hun nok med tiden have mere mod på resten af verden også, men det skal ske i hendes eget tempo.

Hun er jo væk fra dig 25 timer om ugen i DP, det er mere end rigeligt for et barn på den alder. Samtididig er hun stadig i den alder, hvor hun kun har brug for én (eller få) vigtige omsorgspersoner. Hun har ikke brug for at skulle lære at være tryg andre steder. Det skal nok komme.

Med hensyn til at sove sammen med Jer. Jeg har kun hørt at det skulle være usundt hvis forældrene er rygere. Det er den mest naturlige måde for babyer og småbørn at sove på over det meste af verden. Det giver maksimal tryghed, og hvis du stadig ammer om natten så giver det jo også dig din nattero.

Bliv ved med at gøre, hvad du mener er rigtigt for dig. Uanset hvad andre siger.

Mathilde skriver:

Celina blev passet af farmor og hendes mand for første gang søndag aften, mens vi var til fødselsdag. De har været her en del på det sidste, så Celina var blevet tryg ved dem....

Da vi kom hjem ved midnat var Celina oppe. Hun havde lige skreget. De sagde at hun ikke havde spist ret meget og havde heller ikke sovet mere end 2½ time. Hun puttede sig ind til mig i 10min. ca hvorefter hun kom over til Frederik. Da jeg gik ud for at børste tænder, skreg hun helt panisk

På vej ud af døren siger farmor, at de vist skal til at have hende en gang imellem så hun kan komme væk fra sin mor... Jeg er træt og kommenterer ikke på det. Celina er ellers i dp 25timer/uge!

Ved lægen idag kommer vi til at snakke om, at Celina sover ved mig i vores seng og lægen siger at det er usundt.

Celina har et stort behov for tryghed (hun er muligvis HSP-barn) og samtidig ammes hun stadig om natten (ammes næsten fuldt, da hun ikke vil spise andet mad), så derfor sover hun ved mig.

Jeg har hele tiden sagt til mig selv, at hun skal have al den tryghed hun har brug for og al den nærhed hun ønsker, men er det helt forkert det jeg gør?

Jeg synes det er svært at holde fast ved det jeg tror på, når jeg flere gange får inddirekte "kritik" for det jeg gør

Knus Mathilde, der bare vil sin datter det ALLER bedste!

 

DU kender din datter bedst! Og du gør det du mener er bedst for hende og det skal du stå fast på! Jeg er helt sikker på du er en fantastisk mor som absolut kun vil din datter det bedste. Min datter sover også imellem os engang imellem og hvis det er det din datter har brug for er det da det du gør uanset hvad de andre siger. Knus til dig

MiMa skriver:

Har aldrig hørt noget så tosset.

Et barn i den alder kan ikke få for meget tryghed. Du giver hende alt det du har og sådan skal det også være. Når hun er tryg og ved at du altid er der, så skal hun nok med tiden have mere mod på resten af verden også, men det skal ske i hendes eget tempo.

Hun er jo væk fra dig 25 timer om ugen i DP, det er mere end rigeligt for et barn på den alder. Samtididig er hun stadig i den alder, hvor hun kun har brug for én (eller få) vigtige omsorgspersoner. Hun har ikke brug for at skulle lære at være tryg andre steder. Det skal nok komme.

Med hensyn til at sove sammen med Jer. Jeg har kun hørt at det skulle være usundt hvis forældrene er rygere. Det er den mest naturlige måde for babyer og småbørn at sove på over det meste af verden. Det giver maksimal tryghed, og hvis du stadig ammer om natten så giver det jo også dig din nattero.

Bliv ved med at gøre, hvad du mener er rigtigt for dig. Uanset hvad andre siger.

Tak for dit indlæg hvor er det dejligt at der er andre med samme holdning som mig. Det er ind imellem svært at holde fast ved det man tror på når andre prøver at fortælle, at man er forkert på den...

Det er vigtigt for mig at hun vokser op og bliver et trygt barn, så ja, jeg bliver ved med at gøre som jeg gør og tager tingene i hendes tempo.

Mathilde skriver:

Celina blev passet af farmor og hendes mand for første gang søndag aften, mens vi var til fødselsdag. De har været her en del på det sidste, så Celina var blevet tryg ved dem....

Da vi kom hjem ved midnat var Celina oppe. Hun havde lige skreget. De sagde at hun ikke havde spist ret meget og havde heller ikke sovet mere end 2½ time. Hun puttede sig ind til mig i 10min. ca hvorefter hun kom over til Frederik. Da jeg gik ud for at børste tænder, skreg hun helt panisk

På vej ud af døren siger farmor, at de vist skal til at have hende en gang imellem så hun kan komme væk fra sin mor... Jeg er træt og kommenterer ikke på det. Celina er ellers i dp 25timer/uge!

Ved lægen idag kommer vi til at snakke om, at Celina sover ved mig i vores seng og lægen siger at det er usundt.

Celina har et stort behov for tryghed (hun er muligvis HSP-barn) og samtidig ammes hun stadig om natten (ammes næsten fuldt, da hun ikke vil spise andet mad), så derfor sover hun ved mig.

Jeg har hele tiden sagt til mig selv, at hun skal have al den tryghed hun har brug for og al den nærhed hun ønsker, men er det helt forkert det jeg gør?

Jeg synes det er svært at holde fast ved det jeg tror på, når jeg flere gange får inddirekte "kritik" for det jeg gør

Knus Mathilde, der bare vil sin datter det ALLER bedste!

 

NEJ DU GØR IKKE NOGET FORKERT!!!!

Åh, hvor jeg føler med dig!!! Jeg har straks lyst til at byde dig velkommen inde på en lukket liste jeg er medlem af. Den kaldes ifavn listen og er fuld af dejlige kvinder og gode mødre, der gør præcis som dig!!! Det fede er at mange af dem har store børn, og det er rart at høre om hvor formidabelt godt børn af ifavnforældre klare sig. (Der er selvfølgelig mange andre faktorer der spiller ind også!!!, men der er intet galt med den måde du gør tingene på. Faktisk har det et navn!!!)

Prøv evt. at google ifavn, der findes ikke så meget om det på dansk, men det kan måske give lidt opbakning til dine/jeres valg!

Skønt for jeres lille guldklump at hun har sådan en fantastisk mor som dig!

Yrsa skriver:

De taler helt sikkert bare som de har forstand og behandlet deres børn, men det behøver jo slet ikke at være rigtigt...lige mht børn er vi jo blevet klogere gennem tiden og bare for 30 år siden sendte man jo slet ikke børn ud og blive dobbelt socialiseret som de bliver i dag...der er både hjemme og ude for de fleste børn og hvis du spørger mig er det rigeligt og måske endda for meget for nogle børn(men jo desværre ikke et valg for de fleste at få børn passet ude)

Men dengang din sviger havde børn så samfundet ikke ud som nu og børn blev ikke passet så meget ude og skulle forholde sig til ude og hjemme...dit barn blliver ikke socialiseret ved at have timer hos en bedstemor for hendes skyld og da slet ikke når hun så tydeligt siger/viser jer at det ikke er noget hun er klar til.

Næste gang din sviger siger at hun skal ud og bare lære og bla bla bla...så smid tilbage at dit barn også er ude og det er NOK..en bedstemor er hygge og ikke pligt og det skal KUN være en god oplevelse.

Men super at du vælger som du gør og står fast...mine unger var heller ikke ude hos bedsterne før de selv bad om det og den lille på 4 år er det meget sjældent hvorimod de store minimum sover der en gang om ugen...

Barnets behov, så vidt det overhoved er muligt...Konrad har faktisk ikke sovet hos sin far i snart 3 mdr, for det kan han ikke rumme for tiden og jeg kunne ikke drømme om at tvinge ham og det er endda hos hans far.

Nå, undskyld al min snak..

Det er dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste der gør sådan og lytter til barnets behov. Jeg ville absolut føle det som omsorgssvigt at ignorere Celinas signaler! Utroligt at jeg kan blive helt i tvivl om det jeg gør er rigtigt pga sådan en læges kommentarer

Ja den dobbeltsocialisation kan hurtigt blive for overvældende, men jeg tror nu også at lidt er godt for de fleste....men tilfældet er jo som regel at børnene er afsted i mange timer hver dag og så er det at det ikke er godt længere.

Mathilde skriver:

Det er dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste der gør sådan og lytter til barnets behov. Jeg ville absolut føle det som omsorgssvigt at ignorere Celinas signaler! Utroligt at jeg kan blive helt i tvivl om det jeg gør er rigtigt pga sådan en læges kommentarer

Ja den dobbeltsocialisation kan hurtigt blive for overvældende, men jeg tror nu også at lidt er godt for de fleste....men tilfældet er jo som regel at børnene er afsted i mange timer hver dag og så er det at det ikke er godt længere.

Det gør man let, søde Mathilde...man bliver i tvivl fordi der sidder en fagperson, men altså, det er ikke der han er specialist og forstår slet ikke han udtaler sig om det, det må jo være hans personlige mening?

Og ja, det med at komme ud er godt nok og især for de børn der lige passer ind, hvilket langt de fleste gør-...men for de små sensitive børn er verden rigelig stor med hjemme og institution...kan jo se igen med Konrad efter han startede børnehave ville han pludselig ikke sove hos far...og det skal man jo lytte til

Mange tanker herfra...spørger du mig så gør du det helt helt rigtige..

Mumto3 skriver:

NEJ DU GØR IKKE NOGET FORKERT!!!!

Åh, hvor jeg føler med dig!!! Jeg har straks lyst til at byde dig velkommen inde på en lukket liste jeg er medlem af. Den kaldes ifavn listen og er fuld af dejlige kvinder og gode mødre, der gør præcis som dig!!! Det fede er at mange af dem har store børn, og det er rart at høre om hvor formidabelt godt børn af ifavnforældre klare sig. (Der er selvfølgelig mange andre faktorer der spiller ind også!!!, men der er intet galt med den måde du gør tingene på. Faktisk har det et navn!!!)

Prøv evt. at google ifavn, der findes ikke så meget om det på dansk, men det kan måske give lidt opbakning til dine/jeres valg!

Skønt for jeres lille guldklump at hun har sådan en fantastisk mor som dig!

Åh tusind tak

Jeg tror faktisk at jeg tidligere har læst noget fra en hjemmeside der hed ifavndanmark eller noget lign...vil helt sikkert prøve at søge på det. Det er dejligt at vide, at der er andre med samme holdning og overbevisning og dejligt at blive bekræftet i, at man gør det rigtige..

michella80 skriver:

DU kender din datter bedst! Og du gør det du mener er bedst for hende og det skal du stå fast på! Jeg er helt sikker på du er en fantastisk mor som absolut kun vil din datter det bedste. Min datter sover også imellem os engang imellem og hvis det er det din datter har brug for er det da det du gør uanset hvad de andre siger. Knus til dig

Ja du har ret. Ingen kender min datter som jeg gør og jeg må stå fast på det jeg mener er bedst for hende

Mange tak for dit svar.

Knus

Jeg synes så absolut du gør det rigtige for din datter.

Jeg plejer at leve efter reglen "Hvis det føles forkert er det også forkert".

Min søn sover også i min seng og det har jeg ingen planer om at ændre på for han er en stor tryghedsnarkoman og den tryghed vil jeg ikke nægte ham.

Folk der siger at børn ikke tager skade af at ligge og græde lidt eller græde sig i søvn er enten folk med en stærk begrænset pædagogiske sans eller folk som ikke kan rumme mere. Og så er det ikke et spørgsmål om barnets tarv, men om forældrenes resourser.

Der vil altid være tusinde meninger om hvordan man bør håndtere sine børn, så derfor vil der altid være folk der fortæller en man gør det forkert. Det skal du bare lukke ørerne for hvis du i din mave virkelig føler du gør hvad der er bedst for din datter.