hormoner eller??? :( så ulykkelig....

Min kæreste og jeg har efter flere års godt forhold valgt at vi kom dertil vi ville starte vores egen lille familie og få et barn.
Det var ikke så nemt som vi håbede, men efter et års tid lykkedes det endelig og jeg er nu gravid i 15. uge.

Problemet er så bare at siden vi fandt ud af jeg var gravid er vores forhold gået den forkerte vej
Det føles pludselig som om jeg er alene om det. Han kører i tide og utide og jeg må ikke vide hvad han skal. Vi bor lige uden for Slagelse og ofte siger han bare han skal til Kbh og se en kammerat og hurtigt er tilbage. Når der så er gået 6-7 timer begynder jeg at blive lidt ked af han ikke har skyndt sig som han sagde og ringer til ham, han begynder bare at råbe af mig at jeg er en dum kælling og skal stoppe med at kontrollere ham. Ved ikke hvordan han kan se det som kontrol at jeg ringer for at høre om han ved hvornår han kommer hjem, spørg ikke hvor han er eller hvad han laver. han kommer tilbage efter 9 timer i kbh som jeg ikk må vide hvad han brugt på. Er det mig der er så urimelig?? Er jeg en der kontrollerer fordi jeg gerne vil vide om han snart kommer hjem? Er så ulykkelig da det bare er sket på præcis samme måde så mange gange nu siden jeg blev gravid

Når endelig han er hjemme bruger han tiden på alt andet end mig. Han sidder ved sin computer som han også er meget hemmelig med, og kan sidde der til 2-4 om natten. Så står han op og tager i skole og bliver væk efter skole. Kommer nogle gange hjem til aftenstid og sætter sig så direkte ved hans pc.

Ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, er bare meget frustreret og ulykkelig

føler virkelig meget med dig men vil da lige sige tillykke med din graviditet

jeg syntes ikke du skal finde dig i det på nogen måde hormoner eller ej så var den aldrig gået i min verden. for det første skal han på ingen måde snakke på den måde til dig. for det andet kan man ikke bare tillade sig at blive væk og være hemmelig omkring hvor man er eller side på nettet i utallige timer og være hemmelighedsfuld. han er undskyld jeg siger det pisse uretfærdig og egoistisk og det lyder helt klart på mig som om han skjuler noget for dig. kan blive så sindsyg over sådan en mand der ikke kan værdsætte det han har.

du er meget mere værd end det. håber du finder den bedste løsning for dig selv. for behandles ordentligt og elskes SKAL du.

Umiddelbart er han slet ikke fair. Men det har jo også meget at sige, hvordan du selv giver udtryk for dine behov og følelser?
Hvis du selv kommunikerer nogenlunde klart og tydeligt og med rimelighed, så synes jeg ikke, han kan være sin opførsel bekendt. Men måske er han lidt i panik? Alder har jo også noget at sige, - om man før har oplevet kompromiser og den slags.
Overordnet er min holdning dog, at ærlighed og åbenhed er grundstenene i et velfungerende forhold. Og her kunne det altså måske virke som om, I ikke helt har styr på fundamentet. Men igen - det kan jeg jo ikke vide!! Tillader mig kun at svare, fordi du selv spørger :-).

Held og lykke med det hele.
Og husk så lige, at når man er gravid og træt osv. rammer alle problemer bare hårdere/mere uoverskueligt...

:-)

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har efter flere års godt forhold valgt at vi kom dertil vi ville starte vores egen lille familie og få et barn.
Det var ikke så nemt som vi håbede, men efter et års tid lykkedes det endelig og jeg er nu gravid i 15. uge.

Problemet er så bare at siden vi fandt ud af jeg var gravid er vores forhold gået den forkerte vej
Det føles pludselig som om jeg er alene om det. Han kører i tide og utide og jeg må ikke vide hvad han skal. Vi bor lige uden for Slagelse og ofte siger han bare han skal til Kbh og se en kammerat og hurtigt er tilbage. Når der så er gået 6-7 timer begynder jeg at blive lidt ked af han ikke har skyndt sig som han sagde og ringer til ham, han begynder bare at råbe af mig at jeg er en dum kælling og skal stoppe med at kontrollere ham. Ved ikke hvordan han kan se det som kontrol at jeg ringer for at høre om han ved hvornår han kommer hjem, spørg ikke hvor han er eller hvad han laver. han kommer tilbage efter 9 timer i kbh som jeg ikk må vide hvad han brugt på. Er det mig der er så urimelig?? Er jeg en der kontrollerer fordi jeg gerne vil vide om han snart kommer hjem? Er så ulykkelig da det bare er sket på præcis samme måde så mange gange nu siden jeg blev gravid

Når endelig han er hjemme bruger han tiden på alt andet end mig. Han sidder ved sin computer som han også er meget hemmelig med, og kan sidde der til 2-4 om natten. Så står han op og tager i skole og bliver væk efter skole. Kommer nogle gange hjem til aftenstid og sætter sig så direkte ved hans pc.

Ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, er bare meget frustreret og ulykkelig

Gider du lige sende mig en PB?

Har et forslag til dig

SeptemberBaby skriver:

Umiddelbart er han slet ikke fair. Men det har jo også meget at sige, hvordan du selv giver udtryk for dine behov og følelser?
Hvis du selv kommunikerer nogenlunde klart og tydeligt og med rimelighed, så synes jeg ikke, han kan være sin opførsel bekendt. Men måske er han lidt i panik? Alder har jo også noget at sige, - om man før har oplevet kompromiser og den slags.
Overordnet er min holdning dog, at ærlighed og åbenhed er grundstenene i et velfungerende forhold. Og her kunne det altså måske virke som om, I ikke helt har styr på fundamentet. Men igen - det kan jeg jo ikke vide!! Tillader mig kun at svare, fordi du selv spørger :-).

Held og lykke med det hele.
Og husk så lige, at når man er gravid og træt osv. rammer alle problemer bare hårdere/mere uoverskueligt...

:-)

Septemberbaby

Jeg har prøvet at snakke med ham om at jeg har brug for mere samvær med ham og forklaret at jeg føler mig meget ensom, og det eneste han gør er at blive sur og siger det er mig der  er en tudemarie og ofte hidser han sig selv så meget op at han ender med at råbe at jeg bare kan skride hjem til min familie med min horeunge i maven Min veninde jeg har snakket med om det siger at jeg bare skal gøre det, men det er ikke nemt når man bor 400 km væk fra sine venner og familie.

Jeg har tidligere i forholdet været jaloux, men det er længe siden, og ikke uden grund. Men jeg spørger ikke længere hvad han skal osv, synes bare ikke det er rart aldrig at vide hvornår han er hjemme. skal jeg bare selv spise aftensmad eller vente på ham, hvis jeg spiser og han så kommer bliver han sur. hvis jeg venter og spørger om vi skal lave mad sammen eller der er noget han gerne vil have jeg laver får jeg nogle gange besked på jeg fandme selv må finde ud af hvad jeg vil spise.

Min kæreste er 30 men han er bare på ingen måder moden og voksen overfor mig mere. Han siger man skal respektere hinanden, men føler ikke han på nogen måde respekterer mig

Jeg troede vi havde et godt fundament, men jeg tog åbenbart fejl og ved ikke hvad jeg skal gøre længere

Tak for du gad læse og svare, det er rart at høre andres meninger om det.

line melias mor skriver:

føler virkelig meget med dig men vil da lige sige tillykke med din graviditet

jeg syntes ikke du skal finde dig i det på nogen måde hormoner eller ej så var den aldrig gået i min verden. for det første skal han på ingen måde snakke på den måde til dig. for det andet kan man ikke bare tillade sig at blive væk og være hemmelig omkring hvor man er eller side på nettet i utallige timer og være hemmelighedsfuld. han er undskyld jeg siger det pisse uretfærdig og egoistisk og det lyder helt klart på mig som om han skjuler noget for dig. kan blive så sindsyg over sådan en mand der ikke kan værdsætte det han har.

du er meget mere værd end det. håber du finder den bedste løsning for dig selv. for behandles ordentligt og elskes SKAL du.

Tak for det

Jeg føler også selv jeg fortjener bedre end det, men han siger konstant jeg skal styre mine hormoner for det er kun derfor jeg bliver ked af han er så meget væk osv. så jeg bliver i tvivl om han har ret og det måske bare er mig der er helt forkert på den. Men tror da jeg ville have det på samme måde hvis han gjorde det inden jeg blev gravid.

Miss.Sunshine

Jeg kan desværre ikke skrive en pb da jeg ikke længere er anonym så, og jeg vil helst ikke have ud hvem jeg er før jeg har fået styr på dette problem

Den behandling er ikke okay uanset hvad du så selv gør eler siger! Og at kalde jeres kommende følles barn for en horeunge  Ja jeg er altså målløs og forstår slet ikke hvis du vil finde dig i at blive behandlet på den måde! Synes det er SÅ synd for dig, og også for det kommende barn, hvis han/hun skal vokse op i så negativt ladet et miljø og lære, at en mand gerne må tale sådan til sin kæreste!
At han helelr ikke vil fortælle hvad han laver, ikke ofte er hjemme og ikke gider bruge tid sammen med dig når han så endelig er hjemme, tror jeg desværre vidner om ugler i mosen, uden selvfølgelig at vide det, da jeg ikke kender ham. Men helt godt kan det ikke være..

Jeg ville se at få benene på nakken, hvis tingene er sådan som du beskriver dem her, også selvom det er hårdt! Det er hårdere at blive kørt psykisk ned og det er ikke noget hverken du eller barnet er tjent med!

Anonym skriver:

Miss.Sunshine

Jeg kan desværre ikke skrive en pb da jeg ikke længere er anonym så, og jeg vil helst ikke have ud hvem jeg er før jeg har fået styr på dette problem

hejsa..Okay det er i orden. Tænkte du måske havde brug for en veninden at snakke med, og så havde jeg "en til dig" Der også bor i slagelse*S* Og jeg siger selvfølgelig ikke hvem du er.

Anonym skriver:

Miss.Sunshine

Jeg kan desværre ikke skrive en pb da jeg ikke længere er anonym så, og jeg vil helst ikke have ud hvem jeg er før jeg har fået styr på dette problem

Hvis det er kan du da få min mail...

sunshinemiss@live.dk

 

knus