hvordan reagerede jeres mor på nyheden om et barnebarn?

Min mor var på kursus og skulle være fordragsholder, så jeg ventede til hun kom hjem og ringede så, min far havde jeg fortalt det dagen før og han lovede ikke at fortælle min mor det, så jeg ringede og fortalte det, og hun tudede, nok mest fordi jeg gjorde det, men idet min graviditet ikke var planlagt og de kort forinden havde fået at vide at min søster var blevet gravid også lidt hovsa, så var det mere mig, der ikke kunne finde hoved og hale i det hele.. mine forældre sagde at de ville støtte mig uanset hvad, men min mor sagde så også at selvfølgelig kunne jeg klare det, det var hun slet ikke i tvivl om, så det oveni at min far sagde at et barn sjældent kommer belejligt og at ethvert barn er en velsignelse, ja det cementerede bare min første indskydelse om at få min barn var den rigtige beslutning.. 

De fulgte med under hele graviditeten på skype, hvor de hver eller hver anden aften skulle se hvor stor maven var blevet, og når baby sparkede, så de fulgte godt med selv om vi boede i hver sin ende af landet.. 

Da jeg blev gravid fortalte jeg det først til manden, han turde ikke tro på det og vendte sig faktisk i sengen og forsøgte at sove videre. Så ringede jeg og vækkede søsteren i Canada, der blev helt vild og så kom turen til mormor - der ikke mente at en graviditetstest var 100% korrekt. Så for at forsikre mand og mormor kørte jeg på apoteket og købte endnu en, og damen forsikrede mig at de kun viste rigtigt.

Tja og nu er der så kommet en mere til.

jeg lavede et kort med 2 scannings billeder på fra NF. 

Og skrev noget lignende det her:

Hej mormor.

Jeg håber du vil være med til at fejre mig den 20 oktober 2010, da det er den dag de kloge hoveder siger jeg skulle komme til verdenen. Indtil da må jeg hellere blive herinde og hygge mig i min mors dejlige baby hule. Jeg glæder mig til vi ses.

Dit barnebarn

og min mor rejste sig og sagde " jamen sophie dog, skal jeg virkelig være mormor?" med tårer i øjnene og jeg måtte jo svare JA mor det skal du, og så blev der krammet og tudet o.s.v! 

og nu snakker hun ikke om andet, og hver gang jeg besøger hende skal hun mærke på maven, og se om den er blevet større o.s.v og da jeg spurte om hun ikke ville med til fødslen blev hun også elle vild, så det er bare fantastisk! 

Jeg glæder mig så meget til at give hende den gave, at blive mormor!

Min mor blev meget glad.
Første gang tog hun det rimeligt afklaret ...for hun vidste godt vi prøvede.
Men jeg blev ret hurtigt gravid anden gang, og da vi til vores datters 1-års fødselsdag, havde givet hende en "JEG SKAL VÆRE STORESØSTER" -bluse på, så fældede mormor en glædes-tåre.

Så det er begge gange kun blevet modtaget meget positivt!

Jeg ringede til hende og sagde hej 5 gange momor hvor hun bare siger hej og først et stykke tid efter siger hun sagde du ikke 5!!

Den næste gang(håber jeg da) får basse bare en bluse på

Her anden gang jeg ventede mig, kom min mor nok med den mest komiske bemærkning..

Jeg besøgte min mor og hendes mand sammen med min søn og på et tidspunkt sagde jeg som et lyn fra en klar himmel at jeg ventede mig.

Min mor der sidder og er optaget af noget spørger bare; Hvad venter du?

Jeg kigger på hende og siger igen; Jeg venter mig. Så blev hun ellers glad.

Vi har aldrig haft et tæt tæt forhold og det har ik ændret sig siden jeg har fået børn. Jeg snakker med hende ofte, men ikke om meget personlige ting og jeg kunne aldrig drømme om at få hende med til en fødsel. Alle andre end min mor, for det er for privat til at hun skal med.

lige da jeg havde fortalt min mor det snakked vi ikke sammen i en måned hun kunne ikk acceptere jeg var 19 år og gravid. men efter det så var der slet ingen ting hun skulle bare lige sluge den. og i dag snakker jeg godt med hende bruger hende til hvis jeg skal ha nogen råd om et eller andet med barnet. og både min mor og far elsker deres lille barnebarn og hun bliver røvforkælet af dem.

Første gang smed hun mig ud hjemmefra ( var 17 år)

anden gang, var det over sms, og hun skrev kun 3 ting

1. Hvornår har du termin ?

2. Er det x der er faderen ?

3. Nu skal du huske at søge børnepenge.

Det var det, og vi har ikke snakket siden , kun skrevet lidt på FB. Lige nu ignorer hun mig, så har ikke haft kontakt til hende i 3 uger fordi hun blev sur over at jeg spurgte efter min børneopsparing.

tjaa første gang med et "naarj det mener du ikke..det er da helt åndsvagt, har du tænkt over det" og han var planlagt.

Anden gang 12 år senere:

Nej det er lyv?! kan du nå at få det fjernet? Det var godt nok ærgeligt. Han var planlagt.

3 gang:

Nå igen! ja det er jo nok ligemeget hvad jeg siger!

Så det har jo været den HELT vilde opbakning! Min fars kommentar var i øvrigt.

" hvad skal jeg med alle de børnebørn?"

:-) Sisse

myprincess skriver:

Første gang smed hun mig ud hjemmefra ( var 17 år)

anden gang, var det over sms, og hun skrev kun 3 ting

1. Hvornår har du termin ?

2. Er det x der er faderen ?

3. Nu skal du huske at søge børnepenge.

Det var det, og vi har ikke snakket siden , kun skrevet lidt på FB. Lige nu ignorer hun mig, så har ikke haft kontakt til hende i 3 uger fordi hun blev sur over at jeg spurgte efter min børneopsparing.

åh hvor trist det fortjente du bestemt ikke håber du klarer det kunne slet ikke forestille mig ikke at have et forhold til min mor. må jeg spørge hvordan man klarer at stå som 17 årig uden tag over hovedet med en baby på vej