Maise skriver:
tak for kram
og i lige måde. Hun klarede det så fint og faldt i søvn. kl. 19.30, men kl 20.30 vågnede hun igen og var så dårlig, hun skreg og skreg, men fik dog vugget hende i søvn og hun sov v. 22 tiden. til morgen har hun 38, men har været glad i næsten 2 timer, så det er overstået det værste.
Ja at få børn er jo en lang bekymring og stressfaktor, men som du siger bliver man nok med tiden bedre til at tackle det når de kan sige hvor det gør ondt. Jeg kendte i det mindste årsagen i går, så det gjorde det lidt nemmere.
ja, kedeligt at abortere når man er så langt henne, men har hele tiden tænkt at der jo måtte være noget galt med fosteret eller min krop, så hellere så tidligt, og ja fandt ud år nogle år senere at jeg har pco, så det hele gav mening. formentlig derfor jeg aborterede siger de kloge.
JA jeg kender ikke mange der ikke har prøvet at abortere eller få en abort, så det er da noget vi kvinder kan dele med hinanden, trods begge dele er en kedelig oplevelse.
Der er da ikke længe til du skal føde ??
maise
Uhhh jo det er lige om lidt 14 juni er terminsdato, så det kan nærmeste blive når som helst
og gerne snart hvis du spørger mig
Ihhhh det er så synd at de bliver syge af vaccinerne, kunne alle de forskere dog ikke opfinde nogen de ikk blev syge af!!! Håber det lille pus er ved at være helt frisk igen, ellers sender jeg hermed god bedrigs tanker afsted!!!
Ja har det på samme måde stort set alle jeg kender har haft en abort på den ene eller anden måde, på et tidspunkt i deres liv, og det er bare sindsygt hårdt...Husker dengang jeg vågnede af narkosen, det første jeg gjorde var at græde, bare græde.... Det var en udskrabning da fostret var dødt af sig selv, men var såååå ulykkelig
Har også en veninde så endte med at gå helt ned med flaget i flere mdr og endte på lykkepiller.... Så puhh det er bare svært ligemeget hvor langt eller hvordan.....
