Puhhhhh synes det er et hårdt emne...

Jeg sprang bevidst de indlæg over i de sidste uger af graviditeten - kunne simpelthen ikke holde ud at læse dem  Blev mere og mere desperat for at få min egen lille baby ud, så jeg kunne holde øje med ham, i stedet for at skulle mærke efter bevægelser. Man er jo bare skide bange for, at det er én selv der skulle kunne skrive sådan et indlæg..

Men der skal selvfølgelig være lige så meget plads til de indlæg, som der skal til alle andre. Og de er fint, at de der oplever det, har et sted som her, at læsse af..

Puhhhh manden har ikke sovet hele natten og grædt af bekymring, så pludselig skulle jeg ha overskud til ham også, derfor hjalp alle jeres indlæg her også meget med at få ham beroliget... 1000 tak, nu er han og jeg meget mere rolige igen!!! Men tror vu bør være lidt selektive her de sidste uger, både for vores skyld men også for prinsessen, det kan ikke være sundt med de tårer, som presser på hvis man læser om  de tragiske ting der sker rundt om i verden, derfor er nyhederne nu nærmest også forbudt område...... 

Hvem der bare fandt en alladin lampe og havde 3 ønsker.......

Jeg har også valge at hoppe de indlæg over. Jeg kan bare ikke holde til at læse disse indlæg. specielt ikke lige nu har jeg kun har 6 uger til termin.

Jeg synes det er så forfærdeligt, for de forælder som midster deres børn.

lululupo skriver:

Puhhh altså synes det så hårdt at læse når folk mister, og synes at det er tit iøjeblikket, håber ikke jeg træder nogle over tæerene ved dette indlæg,eller river op i noget som er i bearbejdning, men jeg bliver så ulykkelig, jeg bare græder og græder på andres vegne .... Det er ikke ok, alle bør have lov til at have børn og mærke det fantastiske ved at bærer en graviditet..!

Jeg ved de første 12 uger er " de farlige " hvor alle organer udvikler sig, men hvad derefter, hvad kan forsage en sådan tragedie, og hvor tit det sker ved jeg ikke.... 

Må indrømme at afløser jordmoderen fra igår også nok har gjort mig ekstra følsom og nervøs, idet hun meget fast sagde at hver og en bevægelse som var anderledes end den plejer skulle tages alvorligt!

Endnu engang håber jeg ikke jeg river op i noget for nogen, synes bare der ikke nok info omkring....

Christina uge 37, som slet har ord når hun læser om folk der mister

Årh søde, jeg har først haft tid til at skrive til dit indlæg nu. Jeg har simpelthen haft så mange smerter, der ikke gad blive ordenlige smerter men alligevel nok til at jeg har været ret udmattet på det sidste. Jeg så godt dit indlæg for nogle dage siden, og tænkte at jeg havde det præcis på samme måde. På den anden side forstår jeg godt dem som skal "af" med det, og bruger siden herinde til at komme lidt til hægterne igen, med knus og rådgivning - hvis nu det værste tilfælde sker. Jeg synes dog de er gode til at reklamere med i emnelinien hvad det omhandler, men min hjerne slår helt fra og skal "liiige trykke" alligevel (så jeg ved godt det er min egen fejl) og bagefter sidder jeg med følelsen af at jeg slet slet ikke burde have læst det.

Har et stort hul i maven og sidder helt stille for at mærke om hun mon stadig er der (selvfølgelig er hun det, men det fortæller hjernen slet slet ikke) Tror aldrig man vil føle sig sikker på noget førend baby er ude, og selv derefter vil man sikkert ikke føle sig sikker fordi der er andre ting der tager over. Sådan er det nok bare når man elsker noget så højt!

Jeg vælger at prøve at lade vær at trykke på de link fordi jeg er sikker på at der er andre der tager over og giver de knus og den støtte der er behov for. Ligeledes ser jeg ikke de der fødeprogrammer lige op til, for jeg er jo rent ud sagt RØVRÆDSELSLAGEN for at føde - og alt det der kan gå galt

Jeg tror det din jordemoderafløser sagde til dig, skal tages med et gran salt. Selvfølgelig skal ændringer i barnets bevægelser tages alvorligt, men jeg ikke søvnløs hvis hun ikke har sparket hele natten som hun plejer - min krop er simpelthen for træt til at jeg kan det, og om morgenen når jeg så får et ordenligt hug - så nyder jeg bare at jeg fik 7 timer sammenhængende. Man ved selvfølgelig kun selv hvornår der er en forandring i maven, og ved den mindste tvivl så skal du selvfølgelig reagere. Jeg tænker også at nogle jordemødre er gode til at male fanden på væggen. Da jeg var inde fordi jeg gik i fødsel stod der en og sagde til mig at jeg da slet ikke havde ondt nok endnu (øhh undskyld men det kan jeg da godt selv vurdere) og at når jeg rigtig skulle føde, så ville det her være en dans på roser.

Havde en anden jordemoder et par timer efter der var god til at forstå at jeg havde ondt, men ligeledes gjorde mig klar på at det kom til at gøre mere ondt - en ting alle jo godt ved. Nogle gange er man bare på et stadie hvor man har ondt og har brug for at fortælle det, og så vil jeg klart hellere have en der forstår mine smerter, end en der siger at det kommer til at gøre meget mere ondt.

Det var vidst alt jeg havde på hjertet nu.

KH
Zette

lululupo skriver:

Puhhh altså synes det så hårdt at læse når folk mister, og synes at det er tit iøjeblikket, håber ikke jeg træder nogle over tæerene ved dette indlæg,eller river op i noget som er i bearbejdning, men jeg bliver så ulykkelig, jeg bare græder og græder på andres vegne .... Det er ikke ok, alle bør have lov til at have børn og mærke det fantastiske ved at bærer en graviditet..!

Jeg ved de første 12 uger er " de farlige " hvor alle organer udvikler sig, men hvad derefter, hvad kan forsage en sådan tragedie, og hvor tit det sker ved jeg ikke.... 

Må indrømme at afløser jordmoderen fra igår også nok har gjort mig ekstra følsom og nervøs, idet hun meget fast sagde at hver og en bevægelse som var anderledes end den plejer skulle tages alvorligt!

Endnu engang håber jeg ikke jeg river op i noget for nogen, synes bare der ikke nok info omkring....

Christina uge 37, som slet har ord når hun læser om folk der mister

åhhh tak fordi du skrev det. jeg vræler hver gang og vræler lige nu mens jeg skriver dette. er så bange for at miste min pige, ja hun er født og er 20 uger, men havde en svær graviditet og fejlede alt på nær svangerskabsforgiftning og endte i akut kejsersnit. Lige nu har 39 i feber pga 5 mdr. vaccine og min store frygt er feberkramper ( led selv af dem som barn )

Alt dette har intet med at miste et barn under graviditeten, men angsten sidder så dybt i mig selv om hun er født. så når jeg læser om nogen der mister deres barn gør det bare så ondt. har arborteret to gang i uge 11, men det er jo slet ikke det samme som at miste et fuldbårent barn. Må være så skækkeligt at leve videre og gennemleve smerten. Synes bare der er så mange børn der dør. Har hørt at bare på hvidovre hospital alene er der ca 150 årligt der dør ved fødsel.

puha, om end ønsker jeg alle gravide en god fødsel

kh Maise

Zette skriver:

 

Årh søde, jeg har først haft tid til at skrive til dit indlæg nu. Jeg har simpelthen haft så mange smerter, der ikke gad blive ordenlige smerter men alligevel nok til at jeg har været ret udmattet på det sidste. Jeg så godt dit indlæg for nogle dage siden, og tænkte at jeg havde det præcis på samme måde. På den anden side forstår jeg godt dem som skal "af" med det, og bruger siden herinde til at komme lidt til hægterne igen, med knus og rådgivning - hvis nu det værste tilfælde sker. Jeg synes dog de er gode til at reklamere med i emnelinien hvad det omhandler, men min hjerne slår helt fra og skal "liiige trykke" alligevel (så jeg ved godt det er min egen fejl) og bagefter sidder jeg med følelsen af at jeg slet slet ikke burde have læst det.

Har et stort hul i maven og sidder helt stille for at mærke om hun mon stadig er der (selvfølgelig er hun det, men det fortæller hjernen slet slet ikke) Tror aldrig man vil føle sig sikker på noget førend baby er ude, og selv derefter vil man sikkert ikke føle sig sikker fordi der er andre ting der tager over. Sådan er det nok bare når man elsker noget så højt!

Jeg vælger at prøve at lade vær at trykke på de link fordi jeg er sikker på at der er andre der tager over og giver de knus og den støtte der er behov for. Ligeledes ser jeg ikke de der fødeprogrammer lige op til, for jeg er jo rent ud sagt RØVRÆDSELSLAGEN for at føde - og alt det der kan gå galt

Jeg tror det din jordemoderafløser sagde til dig, skal tages med et gran salt. Selvfølgelig skal ændringer i barnets bevægelser tages alvorligt, men jeg ikke søvnløs hvis hun ikke har sparket hele natten som hun plejer - min krop er simpelthen for træt til at jeg kan det, og om morgenen når jeg så får et ordenligt hug - så nyder jeg bare at jeg fik 7 timer sammenhængende. Man ved selvfølgelig kun selv hvornår der er en forandring i maven, og ved den mindste tvivl så skal du selvfølgelig reagere. Jeg tænker også at nogle jordemødre er gode til at male fanden på væggen. Da jeg var inde fordi jeg gik i fødsel stod der en og sagde til mig at jeg da slet ikke havde ondt nok endnu (øhh undskyld men det kan jeg da godt selv vurdere) og at når jeg rigtig skulle føde, så ville det her være en dans på roser.

 

Havde en anden jordemoder et par timer efter der var god til at forstå at jeg havde ondt, men ligeledes gjorde mig klar på at det kom til at gøre mere ondt - en ting alle jo godt ved. Nogle gange er man bare på et stadie hvor man har ondt og har brug for at fortælle det, og så vil jeg klart hellere have en der forstår mine smerter, end en der siger at det kommer til at gøre meget mere ondt.

 

Det var vidst alt jeg havde på hjertet nu.

KH
Zette

Århhh tak for svar, ville ønske jeg havde din rygrad, så jeg kunne lade være med at læse de indlæg, men noget i mig hiver så jeg bliver nødt til at læse dem...

Jeg tænker hver gang, at jeg må fortælle disse stakkels familier hvor meget jeg føler med dem, men er tom for ord, og at min hungren efter at være så godt forberedt på alt tænkeligt, gør at jeg kan se indlæggende som info, men ak nej, det rammer lige i hjertet, går videre i hjernen og fosser ud af tårekanalen........

Jeg elsker at elske min prinsesse så højt, men som du selv skriver kan man aldrig vide sig sikker og det at blive forældre er samtidig også at åbne for et liv i evig bekymring......

Har du fået det bedre, eller har du stadig smerter??? Håber du nu er på toppen og bliver forkælet lidt....

Ja jm på godt og på ondt, hun fik sat en kæmpe skræk i mig, og fik nærmest også fortalt at min store trøst gennem graviditeten, en baby watcher , ikke virkede så den skulle jeg ikke regne med, arhhhhh der faldt min verden sammen....

Men den virker altså lige meget hvad hun siger, og den har hjulpet mig, elsker at kunne tænde den lille fætter, sætte den på maven og høre den beroligende hjertelyd

Har haft en skøn veninde på besøg idag, med blomster og jordbærtærte, samt hendes franske bulldog, århhh det hjalp på humøret...... 

Kram herfra og håber du til trods for smerter er ovenpå igen og har nydt lidt af dagen.....

Maise skriver:

 

åhhh tak fordi du skrev det. jeg vræler hver gang og vræler lige nu mens jeg skriver dette. er så bange for at miste min pige, ja hun er født og er 20 uger, men havde en svær graviditet og fejlede alt på nær svangerskabsforgiftning og endte i akut kejsersnit. Lige nu har 39 i feber pga 5 mdr. vaccine og min store frygt er feberkramper ( led selv af dem som barn )

Alt dette har intet med at miste et barn under graviditeten, men angsten sidder så dybt i mig selv om hun er født. så når jeg læser om nogen der mister deres barn gør det bare så ondt. har arborteret to gang i uge 11, men det er jo slet ikke det samme som at miste et fuldbårent barn. Må være så skækkeligt at leve videre og gennemleve smerten. Synes bare der er så mange børn der dør. Har hørt at bare på hvidovre hospital alene er der ca 150 årligt der dør ved fødsel.

puha, om end ønsker jeg alle gravide en god fødsel

kh Maise

århhhhhh sender lige et krammen forstår godt, kan kun forestille mig når ens børn bliver syge, bekymringerne stopper ikke efter graviditeten, ej heller efter første år, eller 18 år de vil i en grad altid være der...... Håber dog for både dig, mig ja alle at vi vokser med det og det bliver lettere med tiden...

Tror det kommer gradvist når vi kan kommunikere med dem, det er bare svært med en på 20 uger eller i maven.....

Håber ikke din lille får feberkramper århhhhhhh

uhhh 2 aborter, de gør ondt, har selv fået en og lige meget hvad så er det såååå hårdt, men selvfølgelig også hårdt hvis mab mister længere henne, og har mærket liv, puhhh av!!!!

Sender lige den lille pus et god bedrings kram og et til moren også

lululupo skriver:

Århhh tak for svar, ville ønske jeg havde din rygrad, så jeg kunne lade være med at læse de indlæg, men noget i mig hiver så jeg bliver nødt til at læse dem...

Jeg tænker hver gang, at jeg må fortælle disse stakkels familier hvor meget jeg føler med dem, men er tom for ord, og at min hungren efter at være så godt forberedt på alt tænkeligt, gør at jeg kan se indlæggende som info, men ak nej, det rammer lige i hjertet, går videre i hjernen og fosser ud af tårekanalen........

Jeg elsker at elske min prinsesse så højt, men som du selv skriver kan man aldrig vide sig sikker og det at blive forældre er samtidig også at åbne for et liv i evig bekymring......

Har du fået det bedre, eller har du stadig smerter??? Håber du nu er på toppen og bliver forkælet lidt....

Ja jm på godt og på ondt, hun fik sat en kæmpe skræk i mig, og fik nærmest også fortalt at min store trøst gennem graviditeten, en baby watcher , ikke virkede så den skulle jeg ikke regne med, arhhhhh der faldt min verden sammen....

Men den virker altså lige meget hvad hun siger, og den har hjulpet mig, elsker at kunne tænde den lille fætter, sætte den på maven og høre den beroligende hjertelyd

Har haft en skøn veninde på besøg idag, med blomster og jordbærtærte, samt hendes franske bulldog, århhh det hjalp på humøret...... 

Kram herfra og håber du til trods for smerter er ovenpå igen og har nydt lidt af dagen.....

Jeg har jo også rigtig svært ved ikke at kigge på de indlæg, men når jeg så har læst det, så tænker jeg jo selvfølgelig på hvor forfærdeligt det er for dem der har mistet, men sku ligeså meget på at jeg har en baby inde i maven som det også kunne ske for.... man vælger jo ikke selv. Og så kommer frygten, og bagefter skammen over at have trykket på det, og givet den frygt videre i maven... så baby bliver stresset. Jeg kunne jo bare lade vær at læse dem! Jeg ved jo godt det sker, men jeg har bare ikke brug for at have det så skidt over at have læst noget. Og jeg har slet ikke brug for at baby har det skidt

Vi har skam talt meget om de her indlæg herhjemme, men der kommer ikke noget godt ud af det - andet end jeg ikke kan sove. Typisk er det lige før sengetid jeg rigtig tænker over det, og så ligger jeg bare der og spekulerer...

Jeg ønskede i sin tid også at købe en baby watcher fordi jeg ikke kunne mærke babyen i starten. Jeg snakkede med en veninde jeg har som er jordemoder da sagde at den selvfølgelig var dejlig, men at man skulle passe på ikke at blive for fokuseret og manisk over den. Hvis den nu en dag ikke udviste signal eller hjertelyden var sværere at finde. Så jeg endte med ikke at købe en. For tænkte at jeg sagtens meget nemt kunne blive lidt hysterisk.

Jeg kan så fortælle om en episode hvor jeg også blev helt ude af den. Men den omhandler dog ikke babywatcher. En fra min familie er sygeplejeske og har stetoskop derhjemme. Ret tidligt i graviditeten spurgte hun om hun måtte lytte på maven efter hjertelyd, det fik hun lov til. Hun fandt ingen. Prøvede og prøvede - jeg havde det dårligt i flere timer efter... Også selvom hun sagde det ikke betød noget. For mig betød det rigtig meget jo.

Og jordbærtærte - det kan vi jo godt lide! Næste gang du har det skidt så kommer jeg forbi med en jordbærtærte ala Zette

Jeg bliver forkælet idag med mad fra grillen, og allernådigst et glas rødvin! Jeg sypper i mig som var det min første sodavand Nicolai har været meget emsig med alkohol, men en gang imellem så "får jeg lov"... selvfølgelig bestemmer jeg selv, men omvendt gider jeg ikke gøre noget der gør ham unødvendig nervøs, når jeg sagtens kan undvære. Så jeg hygger mig ekstra meget med mit glas ... som kan vare hele natten Så sidder med kold saft og rødvin på min 60 kvm. terrasse og synes livet er dejligt. Så nu er Nicolai kommet tilbage og min underholdning atter på toppen så jeg vil drøne derud igen til mit tæppe, det famøse glas rødvin og en lækker lækker kæreste!

lululupo skriver:

århhhhhh sender lige et krammen forstår godt, kan kun forestille mig når ens børn bliver syge, bekymringerne stopper ikke efter graviditeten, ej heller efter første år, eller 18 år de vil i en grad altid være der...... Håber dog for både dig, mig ja alle at vi vokser med det og det bliver lettere med tiden...

Tror det kommer gradvist når vi kan kommunikere med dem, det er bare svært med en på 20 uger eller i maven.....

Håber ikke din lille får feberkramper århhhhhhh

uhhh 2 aborter, de gør ondt, har selv fået en og lige meget hvad så er det såååå hårdt, men selvfølgelig også hårdt hvis mab mister længere henne, og har mærket liv, puhhh av!!!!

Sender lige den lille pus et god bedrings kram og et til moren også

tak for kramog i lige måde. Hun klarede det så fint og faldt i søvn. kl. 19.30, men kl 20.30 vågnede hun igen og var så dårlig, hun skreg og skreg, men fik dog vugget hende i søvn og hun sov v. 22 tiden. til morgen har hun 38, men har været glad i næsten 2 timer, så det er overstået det værste.

Ja at få børn er jo en lang bekymring og stressfaktor, men som du siger bliver man nok med tiden bedre til at tackle det når de kan sige hvor det gør ondt. Jeg kendte i det mindste årsagen i går, så det gjorde det lidt nemmere.

ja, kedeligt at abortere når man er så langt henne, men har hele tiden tænkt at der jo måtte være noget galt med fosteret eller min krop, så hellere så tidligt, og ja fandt ud år nogle år senere at jeg har pco, så det hele gav mening. formentlig derfor jeg aborterede siger de kloge. 

JA jeg kender ikke mange der ikke har prøvet at abortere eller få en abort, så det er da noget vi kvinder kan dele med hinanden, trods begge dele er en kedelig oplevelse.

Der er da ikke længe til du skal føde ??

maise

Zette skriver:

 

Jeg har jo også rigtig svært ved ikke at kigge på de indlæg, men når jeg så har læst det, så tænker jeg jo selvfølgelig på hvor forfærdeligt det er for dem der har mistet, men sku ligeså meget på at jeg har en baby inde i maven som det også kunne ske for.... man vælger jo ikke selv. Og så kommer frygten, og bagefter skammen over at have trykket på det, og givet den frygt videre i maven... så baby bliver stresset. Jeg kunne jo bare lade vær at læse dem! Jeg ved jo godt det sker, men jeg har bare ikke brug for at have det så skidt over at have læst noget. Og jeg har slet ikke brug for at baby har det skidt

Vi har skam talt meget om de her indlæg herhjemme, men der kommer ikke noget godt ud af det - andet end jeg ikke kan sove. Typisk er det lige før sengetid jeg rigtig tænker over det, og så ligger jeg bare der og spekulerer...

Jeg ønskede i sin tid også at købe en baby watcher fordi jeg ikke kunne mærke babyen i starten. Jeg snakkede med en veninde jeg har som er jordemoder da sagde at den selvfølgelig var dejlig, men at man skulle passe på ikke at blive for fokuseret og manisk over den. Hvis den nu en dag ikke udviste signal eller hjertelyden var sværere at finde. Så jeg endte med ikke at købe en. For tænkte at jeg sagtens meget nemt kunne blive lidt hysterisk.

Jeg kan så fortælle om en episode hvor jeg også blev helt ude af den. Men den omhandler dog ikke babywatcher. En fra min familie er sygeplejeske og har stetoskop derhjemme. Ret tidligt i graviditeten spurgte hun om hun måtte lytte på maven efter hjertelyd, det fik hun lov til. Hun fandt ingen. Prøvede og prøvede - jeg havde det dårligt i flere timer efter... Også selvom hun sagde det ikke betød noget. For mig betød det rigtig meget jo.

Og jordbærtærte - det kan vi jo godt lide! Næste gang du har det skidt så kommer jeg forbi med en jordbærtærte ala Zette

Jeg bliver forkælet idag med mad fra grillen, og allernådigst et glas rødvin! Jeg sypper i mig som var det min første sodavand Nicolai har været meget emsig med alkohol, men en gang imellem så "får jeg lov"... selvfølgelig bestemmer jeg selv, men omvendt gider jeg ikke gøre noget der gør ham unødvendig nervøs, når jeg sagtens kan undvære. Så jeg hygger mig ekstra meget med mit glas ... som kan vare hele natten Så sidder med kold saft og rødvin på min 60 kvm. terrasse og synes livet er dejligt. Så nu er Nicolai kommet tilbage og min underholdning atter på toppen så jeg vil drøne derud igen til mit tæppe, det famøse glas rødvin og en lækker lækker kæreste!

Århhhhhh I grillede, ihhh det er så hyggeligt, og mums det smager..... Dejligt du kunne hygge dig med et glad vin i haven i aften brisen, for gud det var en varm dag, puhhhhh og nat!!!! Har virkelig haft en alllll for varm nat! 

Skal afsted med bilen på værksted omlidt ( synes måske det er ved at være tid til få vinterdæk af og sommersutter på) Og efetrfølgende en tur hos kosmetologen til lidt forkælelse.... arhhhhhhh så håber ikke det bliver ligeså varmt idag!

Fedt du har en veninde der er jordmoder, de må være lidt nemmere at tale med om de " dumme " spørgsmål....

Av ja den med baby watcheren havde jeg også tænkt, men den har heldigvis altid fungeret, og været en god trøst, specielt da vi var i Afrika, langt væk fra alt ting....... Skidt med stetoskopet der ville jeg også ha panikket helt vildt.................

Hmmm laver et nytårsfortsæt fra idag - ikke læse de indlæg før der er mentalt overskud!!!!!! 

uhmmmmm, mums, nam nam, wiiiiiiiiiiii og smask jordbærtærte alla zette wow det er et godt tilbud, både manden og jeg car helt vilde med dine kage billeder, uhmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm