Patrick07 skriver:
Må jeg være så fræk og bede om din opskrift på blåbærmuffins.. eller det er godt nok ikke mig der skal bruge den det er min kæreste... han er total syg med blåbærmuffiens åbenbart.. men han kan ikke finde en god opskrift 
Til 12 store eller 24 små:
Olie eller smeltet smør til smøring (undlades selvfølgelig ved papirforme).
5 dl alm. hvedemel.
1 spsk. bagepulver.
1/8 tsk. salt.
1 1/4 dl lys muscovadosukker (jeg bruger almindelig sukker).
3 3/4 dl frosne blåbær.
2 store æg.
2 1/2 dl mælk.
6 spsk. solsikkeolie eller afkølet smeltet smør.
1 tsk. vanilieekstrat (jeg bruger vaniliesukker).
Fintrevet skal af 1 citron (undlader jeg).
Forvarm ovnen til 200 grader, smør formen eller gør papirformene klar. Sigt mel, bagepulver, salt ned i en stor skål. Rør sukker og blåbær i blandingen.
Pisk æggene let i en stor skål, og pisk derefter mælk, olie/smør, vanilieekstrat og citronskal i æggene. Lav en fordybning i miden af de tørre ingredienser, og hæld de sammenpiskede flydende ingredienser deri. Rør det hele forsigtigt sammen, så det kun lige er blandet (må gerne have "melspor").
Kom dejen i formene med en ske, bag i forvarmet ovn i ca 20 minutter, til kagerne er hævet op og de er gyldenbrune og fastte.
Lad den afkøle i formene i 5 minutter, og server dem lune, eller sæt dem på en bagerist.
Det er min yndlings opskrift på blåbærmuffins - og de er gode med hvid chokoladecreme ovenpå!
Anmeld