Nyfødt - hvor meget gråd er der hjemme hos jer?

Vil bare sige, at jeg ved hvor hårdt det kan være, og du skal nok komme igennem det og finde noget, der kan hjælpe din søn med at finde ro.

Jeg har været der med min søn, der skreg og skreg i stort set alle hans vågne timer de første 3 mdr. En kombination af mavesmerter, og så at han nåede at blive overtræt. Det startede allerede første nat.

Hos os hjalp det også at svøbe ham eller putte ham i bæreselen - jeg købte en slynge men fandt aldrig ud af at bruge den.

Vi gik og gik med ham inde i stuen til en bestemt sang og så faldt han til ro. Rytmen og trygheden ved at blive svøbt/puttet i bæreselen var det der skulle til.

Har også hørt at det skulle hjælpe med zoneterapi/kiropraktor prøvede det dog aldrig. 

Hej Rosa

Vores lillesøster er jo knap en dag yngre end Jonathan, og her er mønsteret næsten det samme. Hun er ganske god til at sove flere timer i træk, så vågner hun, spiser, bliver skiftet, ligger lidt/bliver holdt, spiser osv. Men hun har for tiden haft lidt svært ved at komme af med afføring eller har haft ondt i maven, og hun er begyndt når hun spiser, at blive ved med at sutte, men ligge og hive i patten, slippe, suge sig fast igen (avs) uden egentlig at gide, og så bliver hun pludselig stiktosset. Samtidig er det oftest når hun er blevet godt træt dvs. hun har været vågen i et stykke tid (måske en halv-en hel time).

Du kan prøve at lægge ham på rygge og massere hans mave rundt om maven i en rolig bevægelse uden at trykke. Det hjalp i hvert fald her i aftes (med ordentlig lyd på). Og så ellers bevare roen, selvom det kan være svært, for hvis du først begynder at være urolig og bekymret og prøve alverdens ting, så kan han mærke det, og det bliver endnu værre. Jeg har også et par gange haft succes med bare at holde hende tæt i armene med dyne på og gå lidt rundt og tale beroligende - den ene gang faldt hun i søvn, hvilket hun ellers kun gør ved mit bryst.

Held og lykke.

Knus Line

Rosa skriver:

Arrh jeg ved godt at der sikkert ikke er noget galt, men jeg vil nu alligevel tillade mig at oprette en "er det normalt"-tråd om gråd.

Jonathan er i morgen 2 uger gammel og på mystisk vis har jeg glemt ALT hvad jeg nogensinde har læst, hørt og lært om nyfødte...

Jeg har nu haft snart 2,5 times ro hvor bassemanden bare har snorket i slyngevuggen - men ovenpå en times "wah! wah! wah! wah!" så jeg var en smule slidt

Han sover gerne 2-4 timer ad gangen, så spiser han, bøvser, bliver skiftet, spiser lidt igen og SÅ er det at det er knald eller fald.

Sommetider falder han i søvn ved brystet/flasken - andre gange starter klynkeriet... Som bliver til gåd, som bliver til skrig... Jeg tror det er maven og overtræthed i skøn forening... Han spræller, bokser med hænderne ind i brystet som bare drypper mælk ud over det hele (yummy) og så følger en laaang fase hvor han først skriger, sutter 2 sut, skriger, sutter to sut og så falder hen men vågner og skriger hvert 5.minut... Indtil han endelig falder til ro og sover i timevis igen.

Om natten sover han længere, som regel 3-5 timer mellem hver fodring og næsten ingen gråd.

Kære kvinder: Lyder det normalt? Sammenlagt græder/klynker han nok 2-4 timer i døgnet...

Kh

Rosa

Min den første græd aldrig... nummer to gjorde...

Vi var til zoneterapi to gange og første gang brækkede han alt op ud over det hele...så vildt, men tror hun fik løsnet op på noget...i hvert fald holdt de der tudeture op og samtidig fandt jeg nogle andre d-dråber for havde også en mistanke til dem.

Men altså, nogle børn græder meget andre lidt...nummer tre af min han sov stort set ikke om dagen, kun tyve min ad gangen eller sådan noget og jeg var til sidst ved at gå til af træthed, men han er og var en lille highneed baby, så han måtte bare hænge på mig...puha...det var hårdt...men han er nu en skøn knægt ligesom de to andre.

Men altså, det der med spædbarn er bare en smule mere romantisk når man ser det udefra end når man selv sidder i det...det gode er så du glemmer og først husker det når du sidder i det næste gang.

Men altså, det første år er lidt et zombieår..

Prøv og svøb ham ind i et tæppe, et som mor og far har sovet med..

Det gjorde jeg med min datter, hun græd aldrig siden da. Jeg gjorde det på hospitalet da hun var 2 dage gammel. Min far og sygeplejeskerne kalde mig en hundemor(jeg ELSKER hunde).

Knus