Hvorfor sker der ingenting?

Hej.

Jeg har simpethen brug for nogle gode råd nu. Min kæreste og jeg har nu prøvet at blivve gravid i næsten 2år, men der sker bare ingenting. Jeg forstår det simpelthen ikke. Har snakket med vores læge om det, men det eneste hun siger er at vi skal give det et par måneder, og når vi så kommer tilbage efter nogle måneder siger hun det samme igen.

Jeg ved simpelthen ikke længere hvad jeg skal gøre. Den triste følelser hver gang jeg får min menstration, bliver værre og værre. Kan simpelthen ikke forstå det. Vi er jo unge og raske begge to .

 

Stort kram herfra... Jeg kender følelsen.. Har selv "kun" prøvet et år og forstår bare ikke at der ingenting sker.. Vi kunne måske godt være mere aktive omkring ÆL men gør det ca. Hver anden dag... Vi er også begge sunde og raske.. ha dog ikke været ved lægen for er sikker på han også bare siger vi skam være tålmodige... Ville bare så gerne have det sket snart.. Om 2 måneder flytter kæresten til Sverige hvor han skal bo året ud... Ses hver 14 dag men er jo ikke så meget tid til at lave baby...

Nå vil bare lige sige jeg forstår dig.. Man kan få svar på så meget andet.. Bare ikke hvornår man får børn

Hej sujan.

Tusind tak for dit svar. Det er selvfølgelig aldrig rart at der er andre der går det samme igennem, men synes nu det er rart at der er nogle der kan sætte sig lidt ind i hvordan man har det.

Ja, lægerne er ikke til meget hjælp. Men tror heller ikke de altid kan sætte sig ind i hvordan det er at prøve og prøve ogprøve uden nogen form for virkning.

Håber alt lykkeds for jer selvom kæresten flytter til Sverige.

Mange knus og kram

hej..

 

min kæreste og jeg havde for et års tid siden en lang periode hvor vi prøvede og prøvede og ønskede os det så højt, men vi kunne bare ikke blive gravid. vi opgave så og tænkte ikke over det da vi virkelig fik skubbet det ud af hovedet. og gik heller ikke til læge af den grund vi troede de havde det samme at sige som du har oplevet..

 

men er nu her efter blevet jeg gravid og er i uge 14, hvilket jo kom som en kæmpe overraskelse..

 

så mit råd er så at man måske ikke altid skal tænke så meget over det, håber det kunne give jer, lidt af modet tilbage

 

tusind tak for et rigtig godt råd. Og mange gange tillykke til jer. hvor langt er du henne?

Synes bare virkelig det er svært ikke at tænke så meget over det, når det virkelig bare er noget vi så gerne vil. Vi har snakket lidt om at prøve det før hen, men et eller andet sted tænker vi begge tit på det, og skuffelsen er stadig lige stor hver måned. Det er også tydeligt at se i min kærestes øjne, selvom han prøver på at holde modet oppe og sige vi bare prøver igen.

 

 

mange tak... kan virkelig kun forstå jer..

 

men grunden til vi nåde der til vi glemte det var jo virkelig kun for vi virkelig opgave. så levede vi jo bare videre vi opgave måske også nem for min kæreste har levet et meget usund liv før hen og røget på noget man kan blive steril af så han var sikker på det var ham der ikke kunne..

 

men det siges jo også at det tit bliver svære når man tænker for meget på det og ja kan jeg kun tro på hjalp jo i vores tilfælde da vi lidt glemte tankerne omkring det..

 

glemte lige at svare på jeg er i uge 14.. opdagede først min graviditet i uge 7. så er jo stadig en meget ny nyhed for os.

Nej hvor er det bare rigtig dejligt for jer

Tror også på et eller andet tidspunkt vi når dertil, hvor vi bare opgiver. Men lige nu er det bare rigtig surt det hele.

Og når alle veninderne skiftevis ringer og fortæller de er gravide, bliver man sådan lidt arrig, eftersom de fleste af dem slet ikke har villet have barn.

 

jaaa det kender jeg for godt jeg gik ned med en depresion kort tid efter vi havde opgivet for alle de veninder jeg ikke troede havde ønsket det og kolegaer og sågar min chef blev gravid også er det rigtig svært at stå der og skal sige ej tillykke osv. når man selv har prøvet det... selvfølgelig er man glad på deres vejne men er bare så hård...

 

og jeg har altid haft det sådan at det var det der var meningen for mig her i livet at sku have børn også opleve at det kunne jeg ikke, følte jeg pludselig jeg sgu finde en anden mening og det er håbløs når man altid har følt det var børn der var meningen for mig.

 

så jeg gik ned på det og fik den depression ved godt der også var andre ting der gjorde det, men er ikke i tvivl om det var med.. men vil så også sige at jeg blev så syg tror jeg også gjorde vi glemte det og tænkte på jeg bare sku have det godt igen..

 

håber du forstår er ikke altid nem at forklare..

jeres læge burde iværksætte en udredning, så I kan finde ud af om der er en grund til at det ikke vil lykkedes.

Har I talt om fertilitetsbehandling?