Uretfærdig?

Ja, jeg bliver bare så ked af det, når jeg synes man burde være to om graviditeten, så vel som man er to om at blive forældre.

Jeg kan jeg ikke bare vælge, at jeg vil i byen og ryge, tage ud at rejse og til alverdens vilde koncerter.

Jeg må sidde herhjemme og passe på lillemanden.

Jeg er stadig meget i tvivl ang. den koncert - har ingen billet (endnu, ) Jeg ved sgu ikke, der er så mange forskellige meninger ?!

Tine2104 skriver:

Ja, jeg bliver bare så ked af det, når jeg synes man burde være to om graviditeten, så vel som man er to om at blive forældre.

Jeg kan jeg ikke bare vælge, at jeg vil i byen og ryge, tage ud at rejse og til alverdens vilde koncerter.

Jeg må sidde herhjemme og passe på lillemanden.

Jeg er stadig meget i tvivl ang. den koncert - har ingen billet (endnu, ) Jeg ved sgu ikke, der er så mange forskellige meninger ?!

Er man ikke to bare fordi han måske nogle gange tager ud?

Og igen, så er du jo selv kun herre over hvad du foretager dig under din graviditet, hvis du er af den opfattelse at du SKAL sidde derhjemme for at passe på din bebs, så skal det vel ikke gå ud over ham..??

Det er overhovedet ikke sådan det er,

men jeg kan jo ikke bare tage i byen, ryge og drikke og komme hjem kl 5 om morgenen.

Jeg kan ikke holde til at være "ude" og "være på" i mange  mange timer.

Det er bare så strengt, at manden ikke bare kan overtage graviditeten i nogle måneder ! Så snedig er naturen sgu heller ikke indrettet !

og så er det jo ikke "min" bebs - men vores!

Så retter vi det til jeres Men skal han så stadig holde sig tilbage, bare fordi du ikke kan ryge og drikke?? Du har vel gjort dig nogle tanker inden du blev gravid, og må jo derfor have taget beslutningen om at du var villig til at undvære de ting, så som rygning og druk, og man ved jo, at lige netop de ting, kan bare ikke lade sig gøre under graviditeten, og det må man jo bare tage med.

Og der er da mange af de andre der har skrevet i tråden at de da sagtens kan tage ud til fester og koncerter selvom de er gravide, igen så er det jo ikke en sygdom (for det meste ikke i hvert fald) så mon ikke det bare er hvad du selv gør det til?

Tine2104 skriver:

Det er overhovedet ikke sådan det er,

men jeg kan jo ikke bare tage i byen, ryge og drikke og komme hjem kl 5 om morgenen.

Jeg kan ikke holde til at være "ude" og "være på" i mange  mange timer.

Det er bare så strengt, at manden ikke bare kan overtage graviditeten i nogle måneder ! Så snedig er naturen sgu heller ikke indrettet !

jamen som jeg også har sagt før så synes jeg ikke at det er fair at du skal undvære en hel masse bare fordi du bærer barnet. Man er sgu 2 om at lave det. Og helt ærligt. Han kan da også godt lære det først som sidst...

Tine2104 skriver:

Er det uretfærdigt at føle, at man som gravid må give afkald på en masse ting , og at det ikke er retfærdigt, at kæresten stadig kan gøre alle disse ting. Såsom byture, rejser, koncerter.

Er det uretfærdigt, at føle, at han burde give afkald på nogle ting, lige så vel som jeg er tvunget til det ?

Godt nok er det mig der bærer barnet , men man er fælles om at få barnet , burde man så ikke også være fælles om at vinke farvel til en masse ting under graviditeten ?

Jeg kan udemærket sætte mig ind i dine følelser, men det skal så også siges at jeg allerede fra uge 10 havde så slem en bækkenløsning at jeg knap nok kunne gå og da jeg nåede uge 15 blev jeg bedt om at blive mest muligt i sengen. Men det sker jo heldigvis ikke for særlig mange. Men jeg sys da det var vildt hårdt at være bundet til hjemmet mens han bare kunne det hele. 4-5 dage om ugen sad jeg alene hjemme om aftene, gør jeg stadig nogen gange, men han er heldigvis blevet bedre. Men nøj hvor var det hårdt at høre om alle de sjove ting han havde lavet mens det var/er en kamp for mig bare at sidde oprejst når jeg bare skal spise et måltid mad.

Så jo jeg kender alt for godt til følelsen af at man sys det er uretfærdigt.

Håer i kan tale om det og du kan finde en måde at hånter dine følelser rigtig eller forkerte

Peanut2606