I modsætnng til alle andre forstår jeg dig fuldt ud. Måske fordi jeg led meget under det i min graviditet. de 8 måneder den varede, var faren hjemme måske 5 weekender tilsammen. Ellers rendte han i byen, til fester, drak sig fuld. Røg indenfor og alt sådan noget. an havde også den overbevisning, at han lige så godt kunne nyde tiden indtil den lille ville komme. Men han gjorde det til gengæld også, når jeg lå hjemme og havde det skidt og manglede ham at holde om, eller hvis vi havde en aftale om bare os to hjemme til en hyggeaften, så når jeg blev træt og ville i seng og putte med ham, var det vigtigere for ham at tage i byen der. Det fortsatte så også efter vores søn kom, med den indstillling, at hvorfor skulle han blive hjemme, når jeg var der til at passe barn...
Følte mig virkelig tilsidesat og slet ikke værdsat
Er heldigvis ikke sammen mere.
Men mit eksempel er sker dog ikke for de fleste, men kan sætte mig ind i, hvorfor du synes, det kan virke uretfærdigt.
Anmeld