Ja, jeg som troede jeg i hvert fald ikke kunne blive nervøs over en graviditet måtte lige sande at DET KAN JEG!! 
Min kæreste ringede kl. 16 ca, for lige at høre om alt var ok (ren interesse for hans piger 
da han ikke er hjemme før natten til fredag) Jeg måtte jo så erkende at lillepigen ikke har bevæget sig helt så meget som hun plejer - eller faktisk slet ikke.. Han blev ret nervøs, men vi sagde farvel og jeg lovede ham at ringe hvis der skete noget, som mindede om bevægelser. 10 minutter senere ringede han og var endnu mere nervøs og han kunne altså ikke holde ud og tænke på det, så selvom jeg var ret rolig og sikker på alt var ok, fik han mig til at ringe til min mor og spørge hvad man så lige kunne gøre? Sidste bevægelse fra maven var omkring kl. 8 i morges..
Hun virkede også ret cool, og sagde at alt nok var fint, men hun kunne jo lige skrive til hendes veninde, som er jordemoder og forhører sig. Det gjorde hun så, og svaret fra veninden var : "ring til fødegangen, NU" Jeg blev sgu helt forskrækket, for det var jo en jordemoders kloge ord der blev sagt, og hvad nu hvis osv osv 
Fødegangen foreslog jeg kom derop kl 18.30, hvis der endnu ikke ar sket noget og det blev aftalen. Min mor kørte mig derop, og vi kom ind på en stue. jeg fik kørt en strimmel og det viste jo så bare at ALT var helt som det skulle være. 
i mellemtiden havde min kæreste ringet til hans forældre og fortalt dem det (
) og de ringede flere gange og skiftevis græd af glæde og jublede... jeg havde nok valgt IKKE at ringe, for det skabte mere kaos end gavn hehe 
Nå men alt i alt en lidt hektisk aften, men med det bedste resultat og jeg fandt da ud af jeg er omringet af pyldrede bedsteforældre og den kommende far bliver HELT SIKKERT en høne-far 
Ha en god aften piger.
Knus Mitzie 36+2 - som lige synes I skulle have lidt "godnat" læsning...
Anmeld
