Hvad kan du ikke lide ved dig selv?

Godmorgen!

Jeg kom i nat til at ligge og tænke på, mens jeg lå og forsøgte at få en febersyg datter til at sove..

Ih, hvor jeg hader ved mig selv at jeg er ekstrem perfektionistisk når det gælder mit arbejde, men ikke mit hjem?

Ih hvor jeg hader at jeg bliver SÅ ked af at få kritik, selvom det er konstruktivt.. Jeg føler det altid som et personligt angreb...

Ih hvor jeg hader at jeg higer efter anderkendelse i alt hvad jeg laver..

Ih hvor det irritere mig at jeg blir kaldt "bossen" på min uddannelse, og at de andre medlemmer i gruppen følte at alt skulle gå igennem mig, selvom vi var fuldstændig ligeværdige..

Lige lidt tanker her en tirsdag morgen!

Og nu hvor jeg ser det på skrift.. Nøj hvor er der nogle ting jeg skal arbejde med!

jeg hader at jeg aldrig føler mig god nok

jeg er så ked af at jeg ikke kan tage kritik konstruktivt og ikke tage det så personligt

Jeg hader at jeg ikke kan finde ud af at sætte grænser op for min eks, så han ikke bare vader ud og ind af vores liv.

Jeg er så ked af at jeg ikke kan tage mig sammen til at tabe mig

Tror altid man har ting der irriterer én og som man ville ønske var anderledes. Jeg har selv fået af vide gennem vi studietid at jeg var meget dominerende - det så jeg også straks som en kritik af mig som person. Men jeg har valgt at vende det og sige til mig selv; "Hvor er det dejligt at du har styr på tingene, får tingene til at rulle og ved hva du vil og ikke vil"

Jeg ville også tabe mig - men siger til mig selv at jeg er god nok som den jeg er uanset om jeg har 10 kg for meget og at grunden for manglende motivation bunder ud i en egentlig tilfredsstillelse af den jeg er.

Jeg kan ikke lide at jeg hurtigt kan blive usikker på mig selv

Jeg kan ikke lide at jeg ofte har behov for andres accept - tro nu på DIG SELV og det du gør er det rigtig for dig (ihh altså duddi)

Jeg kan ikke lide at jeg lade andre træde på mig, blot for fredens skyld

Men til gengæld er jeg tilfreds og stolt over, at jeg er god til at holde humøret højt, har let til grin og nem at omgåes

Jeg hader, at jeg altid bliver mega rød i hovedet over ingenting! Bare det at en lidt fremmed person pludselig taler til mig, kan gøre mig helt perpleks - eller hvis jeg får sagt noget dumt.

Og så er jeg bange for at køre bil - altså som fører - det synes jeg også er mega pres fordi det lægger begrænsninger for min "frihed".

jeg er træt af at jeg ikke kan sige fra over for mine søskende,, det irriterer mig grænse løst at de skal udnytte at jeg ikke kan sige nej...'

Men ellers er jeg vist godt tilfreds med mit liv

JEG HADER:

af jeg ingen god veninde har og dem jeg har fundet har altid pisset på mig fordi jeg ikke drikker eller går i byen eller kan tåle sandheden...

af jeg altid tuder når jeg ser en film der sker noget med død eller noget der bare minder om noget trist..

af jeg ikke tror noget mere på mig selv for når jeg gør nogle ting kan jeg jo godt...

af min mor ikke altid fatter vi ikke gider og høre om de mænd hun skriver med, fordi hun vil lege ung fordi vi tog hendes ungdom som hun siger...

og ja der er sku så mange ting man kan finde...

Jeg irriteres grusomt over at jeg ikke kan finde ud af at tage imod ros. Hvis jeg nu har gjort mig virkelig umage med et eller andet og lagt et stort arbejde i et eller andet som jeg får ros for, bliver jeg flov, kryber langs panelernes og mumler noget i retningen af "nå, men det var da ikke noget særligt" når det nu ER noget særligt og jeg har knoklet min røv i laser! Forstår det ikke ...

Ligesom mange andre er jeg enormt dårlig til at tage kritik...

Derudover så kan jeg virkelig ikke lide at jeg er SÅ dårlig til at holde bunken af vasketøj nede... Århhh jeg er så DOVEN når det kommer til det dumme vasketøj. Sløset, doven og på grænsen til grotesk, når vasketøjsbunken fylder flere m2... FY Ditte!!

Derudover så ville jeg ønske at jeg havde en lidt bedre, og mindre selektiv hukommelse... Jeg kan aldrig huske hvilke dage der er tur-dage i BH, eller hvornår mine bedste veninder, brødre m.m. har fødselsdag, eller hvornår mine veninder har termin, eller hvornår det er min søsters barn blev født (hvor jeg er med OG gudmor). Det er ret pinligt at være så dårlig til at huske de ting, og jeg ved jo godt det bare er et spørgsmål om at tage sig sammen og sætte sig ind i det... Der er bare ikke plads og koncentration nok til at huske alle de ting... Suk.

min psyke og min vægt men vægten er jeg igang med heldigvis