N&J skriver:
Nu må du ikke misforstå hvad jeg siger, personligt mener jeg da det er dejligt at man kan få hjælp efter et år, eller når der er specielle forhold, det er selve udmeldingen jeg ikke finder mærkværdig.
Selvom du har regelmæssig mens efter p-pille stop, så har du jo også en mens under p-pille brug og her skulle p-pillerne jo netop forhindre ægløsningen (eller husker jeg forkert), så jeg finder det ikke mærkeligt at der for nogen kan gå en rum tid før systemet er helt i orden igen.
Hvis vi så kigger på det at blive gravid, så er det generelle vel at et par bliver enige om at smide pillerne, så prøver de et par mdr., der sker intet, okey så prøver de at finde ud af hvornår ægløsningstidspunktet er for at kunne ramme det rigtige, dvs. højst 12 gange på et år, samtidig skal sædcellen ville arbejde sig op, og så også trænge ind og befrugte ægget, hvilken ikke altid lykkes, så når der først er gået 3-4 mdr. med at prøve, så går der 3-4 mdr. med at prøve på ægløsningstidspunktet (og selvom man dyrker sex flere gange under hver ægløsning, så er det måske for nogen lettere lige før, under eller efter, eller man er stresset, og måske påvirkes kroppen) så her er der pludselig gået 7-8 mdr., så begynder man at blive frustreret, jamen så er der 3 mdr. med at være frustreret før man kontakter lægen, så ja jeg tror da der er en grund til udmeldingen, uanset om man mener den er retfærdig eller ej, altså jeg kender da et par som blev gravide 3 gange lige efter hinanden, hvor han havde nedsat sædkvalitet og hun manglede den ene æggestok, deres chancer var meget små, men biologisk set fungerede det åbenbart.
Men jeg syntes da det er dejligt at I fik hjælp og hvis der er nogen biologisk set der kan gøre at man har svært ved at få børn at man så bliver hjulpet uanset alder, men samtidig må jeg da sige at når lægerne beder et ungt par om at forsøge sig i min 1½-2 år inden de får hjælp, jamen er det så ikke okey at de prøver at se om de selv kan hjælpe deres krop til at få det til at lykkes inden de skal pumpe den fuldt af kemi, som jo har en stor påvirkning for nogle kvinder, fx. så ved vi jo at nedsat sædkvalitet kan være et produkt af mange forskellige ting, overvægt, computeren på skødet osv., men en kvindes hormonelle balance bliver styret af både indre og ydre påvirkninger, såsom overvægt, den mad man indtager, piller, jeg mener bare at det er okey at stille et krav om at et par selv forsøger at lave om på deres livsstil for at fremme fertiliteten istedet for bare med det samme at give dem medicin som ikke kun fremmer hormonbalancen, men også påvirker kvinderne i stor udstrækning i hele deres hverdag. Men det betyder ikke at jeg ikke kan forstå den frustartion man står med når man brændende ønsker sig et barn og man ikke kan få hjælp af systemet eller bare af ens krop..
Håber det forklarede lidt bedre hvad jeg mente
Jeg kan godt forstå hvad du mener. Det sker nok mere end engang at et par kommer og beder om hjælp, hvor de ikke just har forsøgt at ændre sin livsstil eller lign. for at forbedre sin fertilitet.
Det med livsstilen er så gså grunden til at jeg har givet op. Jeg ved vitterligt ikke hvad mere vi kan stille op.
Min kæreste er opvokset i en øko landbrugsfamilie, har altid været sund og rask og normalvægtig. Ryger ikke og har altid haft aktive hobbyer. De år vi har været sammen, har han også dyrket konkurencesport som mig, hvilket naturligvis resulterer i at vi spiser meget sundt, med masser af frugt og grønt og fuldkorn. I forb. med sæden har vi selfølgeligt passet på at 'skrotum' (tihi) ikke har været udsat for varme. Vi ved dog at hans ene testikkel var ikke faldet ned i pungen ved fødsel.
Jeg er så vokset op, i en familie der alle har dyrket meget sport, så det har jeg naturligvis også altid gjort. Jeg har altid været normalvægtig og har spist sundt (kan ikke så godt li' søde sager). Jeg er så godt som aldrig syg, ryger ikke, og har ikke drukket alcohol i flere mdr på grund af projectet. Jeg fik normal cyklus straks efter p-pille stop, men begyndte at pletbløde efter nogle mdr, sikkert stress pga babyplaner og nervøsitet om, om nu alt var i orden med mit system.
Min mor troede hellere ikke på at min kæreste kunne have dårlig sæd, da han næsten er et pragteksemplar af sundt liv, jeg måtte diske op med præcise tal og alt muligt for at hun skulle tro mig!!
Nu har jeg så sat min kæreste til at spise zink, selen og q10 sammen med den daglige multivita, for at se om det har en effekt. Fik svar på ny sædprøve i dag - samlet sædtal det samme, ant. levende forbedret, og motilitet lidt forbedret. Stadig ikke godt, men bedre en alle de sidste prøver 
Men vis nogen ved noget, der kan forbedres så plzzzz giv mig råd. Jeg synes sgu heller ikke at det er så skidesjovt at skulle gennem en opslidende behandling. På et tidspkt snakkede da vi også om at det skulle vi ikke, vi ville hellere adoptere.
