Hvad gør I, hvis det ikke lykkes?

Mia Maia skriver:

Jeg har bestemt overvejet adoption - og for mig er det næsten ikke mit 2. valg...

Jeg har undersøgt meget omkring adoption, og fandt så desværre ud af at jeg ikke kan adoptere da jeg har leddegigt... Det var en hård en at sluge...

Så den eneste mulighed jeg har er at behandlingen lykkedes... Så det SKAL den..

Synes det er møj uretfærdigt at det skal være så svært at adoptere

smillaluna skriver:

 

Synes det er møj uretfærdigt at det skal være så svært at adoptere

Der er selvfølgelig mange om buddet, og børnene skal jo have de bedste forældre der findes - og hvis man er rigtig hård så er en uden gigt vel bedre end en med...

Men jeg synes bare det virker til der er rigtig mange børn der mangler et hjem, men der må være flere forældre der gerne vil give børn et hjem..

Mia Maia skriver:

Der er selvfølgelig mange om buddet, og børnene skal jo have de bedste forældre der findes - og hvis man er rigtig hård så er en uden gigt vel bedre end en med...

Men jeg synes bare det virker til der er rigtig mange børn der mangler et hjem, men der må være flere forældre der gerne vil give børn et hjem..

Ej, jeg er helt forfærdet over at man ikke kan adoptere pga leddegigt!! Det synes jeg lyder helt hen i vejret...

Bavianis skriver:

 

Ej, jeg er helt forfærdet over at man ikke kan adoptere pga leddegigt!! Det synes jeg lyder helt hen i vejret...

Der står heller ikke direkte i loven at man ikke kan, men §'en er formuleret sådan at det er op til dem at vurdere om jeg er egnet og har så forhørt mig og folk med kroniske sygdomme bliver som regel ikke godkendt....me men men, hvis det skulle komme dertil vil jeg da prøve alligevel...

Håber i dagene gør sorgen mildere...

Mia Maia skriver:

 

Der er selvfølgelig mange om buddet, og børnene skal jo have de bedste forældre der findes - og hvis man er rigtig hård så er en uden gigt vel bedre end en med...

Men jeg synes bare det virker til der er rigtig mange børn der mangler et hjem, men der må være flere forældre der gerne vil give børn et hjem..

Jeg er også helt paf over det!! 

Der er SÅ mange børn, der har brug for forældre, omsorg og kærlighed og så kan leddegigt sætte en stopper for det? Det synes jeg er synd - for alle parter! 
Ja, måske er det bedre for et barn at have forældre uden leddegigt, men nu er det altså ikke dét, der afgør om man er egnet som forælder.

Puh, jeg ville godt nok også være ked af sådan en afgørelse...

Ranarupta skriver:

 

Jeg er også helt paf over det!! 

Der er SÅ mange børn, der har brug for forældre, omsorg og kærlighed og så kan leddegigt sætte en stopper for det? Det synes jeg er synd - for alle parter! 
Ja, måske er det bedre for et barn at have forældre uden leddegigt, men nu er det altså ikke dét, der afgør om man er egnet som forælder.

Puh, jeg ville godt nok også være ked af sådan en afgørelse...

 

Hov det skal lige siges at jeg aldrig har søgt, jeg er nemlig også for ung til at adoptere, men jeg har fået afvide at hvis man har en kronisk sygdom vil man som regel ikke komme igennem...

Mine børn kommer aldrig til at lide under min sygdom - det ved jeg for min mor har det også, og det har jeg aldrig mærket til...

Når jeg ser alle de små børn fra Haiti er jeg klar til at tage afsted og hente dem...

Jeg nåede også at tænke en del over hvad nu hvis det aldrig lykkes... fordi der gik så lang tid før vi gik i gang med at prøve, og ikke var helt unge længere (skal så siges at det endte med ikke at være noget problem overhovedet, men det kunne vi jo ikke vide).

For mig ville adoption helt klart have været en god løsning. Jeg tror man ville elske et adoptivbarn præcis ligeså meget som sit eget, og for mig handler det med at ønske sig børn også om at være en familie og tage vare på et andet menneske og ikke kun om at videreføre sine gener. Jeg har desværre også en af de kroniske sygdomme, som adoptionsparagrafferne er lidt uldne omkring, så selvom den ingen problemer giver mig i hverdagen, er det heller ikke sikker vi ville være kommet igennem nåleøjet.

Maria

Mia Maia skriver:

Hov det skal lige siges at jeg aldrig har søgt, jeg er nemlig også for ung til at adoptere, men jeg har fået afvide at hvis man har en kronisk sygdom vil man som regel ikke komme igennem...

Mine børn kommer aldrig til at lide under min sygdom - det ved jeg for min mor har det også, og det har jeg aldrig mærket til...

Når jeg ser alle de små børn fra Haiti er jeg klar til at tage afsted og hente dem...

Hvor gammel skal man egentligt være? Jeg har lige set en af mine gamle folkeskoleveninder, og hun har lige adopteret. Hun er nok 28-29 som mig.

I den tid jeg har været her på siden, er der bare sket så mange mirakler og fantastiske ting. Jeg håber sådan at vi 2 får del i dem - snart! ;-)

Bavianis skriver:

 

Hvor gammel skal man egentligt være? Jeg har lige set en af mine gamle folkeskoleveninder, og hun har lige adopteret. Hun er nok 28-29 som mig.

I den tid jeg har været her på siden, er der bare sket så mange mirakler og fantastiske ting. Jeg håber sådan at vi 2 får del i dem - snart! ;-)

 

Jeg mener det er 25 år... og jeg er jo kun 22 år...

Og så stopper det jo igen når man er 40 år - udover det er der en masse krav fra de forskellige lande, nogen steder må man ikke selv kunne få børn, nogen steder skal man være medlem af et trossamfund osv..

Det er ikke nemt at få lov til at rede børn fra at sulte på et børnehjem...

Du har så evigt ret...og selvfølgelig får vi det

Vi har også snakket om dette emne og vi er blevet enige om, at hvis vi ikke selv kan få børn efter alle mulige forsøg og muligheder, så vil vi ikke have børn. Vi ser ikke adoption som en optimal løsning for os..