ka-ri-na skriver:
er der nogen af jer der også har det sådan?
der er sjældent noget af det jeg gør der for mig er "godt nok"... hvis jeg laver mad, og det smager godt, kan jeg altid finde en ting jeg lige skulle have puttet i, eller som også lige kunne have været lækkert eller eller eller.... jeg når aldrig det punkt hvor det er ultimativt, eller "godt nok"...
det samme gælder når jeg skal købe tøj eller udstyr til Nikoline.... Hvis ikke Martin skar igennem, ja så ville jeg sgu aldrig få købt noget... for det er aldrig "godt nok"...
dette indlæg handler om tanker jeg har gået med alt for længe... Jeg tænker ting i stykker, alt bliver liiiige vendt 1000 gange i mit hovede... Og det påvirker min omverden... Jeg tror ikke Nikoline bemærker det men det gør min familie og min kæreste... og jeg bemærker det også selv nu...... for det stresser mig, meget!
det stresser mig at jeg nu snart har været væk fra arb. markedet i 2 år!!! at jeg ikke føler jeg bidrager med noget, jeg føler ikke jeg "virker/dur"... Og disse dekstruktive tanker er jeg nødt til at få væk, for jeg kan mærke jeg har været lige på kanten af en depression, igen! hvis ikke Martin hiver mig i ørerne er jeg en sortseer uden lige....
Jeg tror det er derfor jeg ikke har været så aktiv herinde en tid....
men piger.... fortæl mig nu hvordan jeg bedst kommer det her til livs? det MÅ ikke smitte af på Nikoline....
Jeg kan godt nikke genkendende til noget af det du skriver. Jeg har selv det lidt sådan at mange ting bare langt fra er godt nok og tænker og tænker over at gøre det bedre - materielt og psykisk. Mest fordi jeg bryder min hjerne rigtig meget med at tænke over hvad andre mon tænker om mig, min søn, min kæreste, mit hjem, mine venner osv. Jeg analyserer for meget fremfor at leve i nuet og nyde livet, men det er nok langt fra lige så slemt som det du døjer med.
MEN som Skouboe så pænt skriver så JA, man kan selv gøre noget ved det. Det hedder "tankefokus" Et flot udtryk jeg har lært på det kursus jeg snart er færdig med. Hvis man fokusere på problemet så bliver problemet det man koncentrerer sig om. Det går derfor udover ens handlinger mm. Du blir nødt til at tænke på de positive ting og fokusere på det du er god til og det du der gør dig glad. Jo mere du gør det, jo mere skubber du det andet væk og neutralisere det en smule. Ikke forstået på den måde at du ikke skal forsøge at gøre noget ved dine problemer, men blot finde nogle lysglimt og lykke i de gode ting så livet ikke blir alt for trist og sort....
Men det første skridt på vejen er altid det at man selv er klar over problemet. At man har indset at der er noget der bør ændres på. Og dét er et stort skridt du allerede har taget!
Karina min kære, jeg håber du finder ud af tackle din dårlige side og på magiskvis vende det til noget positivt.
Øøøøhmmm håber dette gav lidt mening - Burde ikke skrive lige nu for er mega træt, men måtte bare skrive til dig!
Mange tanker og knus
