en lille fortælling.... når det aldrig er "godt nok"

er der nogen af jer der også har det sådan?

der er sjældent noget af det jeg gør der for mig er "godt nok"... hvis jeg laver mad, og det smager godt, kan jeg altid finde en ting jeg lige skulle have puttet i, eller som også lige kunne have været lækkert eller eller eller.... jeg når aldrig det punkt hvor det er ultimativt, eller "godt nok"...

det samme gælder når jeg skal købe tøj eller udstyr til Nikoline.... Hvis ikke Martin skar igennem, ja så ville jeg sgu aldrig få købt noget... for det er aldrig "godt nok"...

dette indlæg handler om tanker jeg har gået med alt for længe... Jeg tænker ting i stykker, alt bliver liiiige vendt 1000 gange i mit hovede... Og det påvirker min omverden... Jeg tror ikke Nikoline bemærker det men det gør min familie og min kæreste... og jeg bemærker det også selv nu...... for det stresser mig, meget!

det stresser mig at jeg nu snart har været væk fra arb. markedet i 2 år!!! at jeg ikke føler jeg bidrager med noget, jeg føler ikke jeg "virker/dur"... Og disse dekstruktive tanker er jeg nødt til at få væk, for jeg kan mærke jeg har været lige på kanten af en depression, igen!  hvis ikke Martin hiver mig i ørerne er jeg en sortseer uden lige....

Jeg tror det er derfor jeg ikke har været så aktiv herinde en tid....

men piger.... fortæl mig nu hvordan jeg bedst kommer det her til livs? det MÅ ikke smitte af på Nikoline....

Det korte svar er at du vælger selv dit fokus, og lige nu fokuserer du på hvad der er galt / ikke godt nok, og det kan man faktisk ændre på.

Du skal begynde helt bevidst at fokusere på det positive - efter en tid bliver det naturligt for dig.

Fx - du har lavet mad, og du slår ned på den ene lille ting, der ikke er perfekt. Hvad du skal til at gøre er at bruge flg. øvelse på ALT.

Spørg dig selv: Hvad er godt ved maden/tøjet/situationen? Du skal finde på fx 3 ting. Nogen af dem må godt være lidt - eller meget - åndssvage, men du SKAL SKAL SKAL finde på 3 ting - tving dig selv til at gøre det..

Efter en tid begynder du helt automatisk at lede efter positive ting ved alting, og de negative fylder mindre og mindre.

Det lyder nemt - det er det ikke - men det ER simpelt og gør en kæmpe forskel fordi når dit humør bliver lidt bedre så bliver verden en lille smule lysere...

Skouboe skriver:

Det korte svar er at du vælger selv dit fokus, og lige nu fokuserer du på hvad der er galt / ikke godt nok, og det kan man faktisk ændre på.

Du skal begynde helt bevidst at fokusere på det positive - efter en tid bliver det naturligt for dig.

Fx - du har lavet mad, og du slår ned på den ene lille ting, der ikke er perfekt. Hvad du skal til at gøre er at bruge flg. øvelse på ALT.

Spørg dig selv: Hvad er godt ved maden/tøjet/situationen? Du skal finde på fx 3 ting. Nogen af dem må godt være lidt - eller meget - åndssvage, men du SKAL SKAL SKAL finde på 3 ting - tving dig selv til at gøre det..

Efter en tid begynder du helt automatisk at lede efter positive ting ved alting, og de negative fylder mindre og mindre.

Det lyder nemt - det er det ikke - men det ER simpelt og gør en kæmpe forskel fordi når dit humør bliver lidt bedre så bliver verden en lille smule lysere...

tak søde.... martin har faktisk forsøgt at få mig til noget lignende.... jeg vil virkelig forsøge! for det andet er altså træls....

at du ikke bidrager med noget?! jamen søde søde Karina. når du en dag ligger på dit dødsleje og tænker tilbage på alle de ting livet har budt dig og ikke mindst hvad du har budt det, tror du så ikke at du vil tænke at din indsats på arbejdsmarkedet kunne være RØVligegyldig hvis ikke din indsats som mor for Nikoline havde været helt i top? og det ER den jo - din rygsituation taget i betragtning og alting, og jeg er sikker på at din indsats som hustru for Martin er helt i top også, hvis du spørger ham. jeg har det selv sådan, at jobbet er noget vi har ved siden af for at kunne være sammen med dem vi elsker mest

jeg er ikke så klog, jeg ville bare sende dig et stort knus og sige, at du ER god til de vigtige ting og alt det andet er jo bare dillerdaller når det kommer til stykket

Tjuhl skriver:

at du ikke bidrager med noget?! jamen søde søde Karina. når du en dag ligger på dit dødsleje og tænker tilbage på alle de ting livet har budt dig og ikke mindst hvad du har budt det, tror du så ikke at du vil tænke at din indsats på arbejdsmarkedet kunne være RØVligegyldig hvis ikke din indsats som mor for Nikoline havde været helt i top? og det ER den jo - din rygsituation taget i betragtning og alting, og jeg er sikker på at din indsats som hustru for Martin er helt i top også, hvis du spørger ham. jeg har det selv sådan, at jobbet er noget vi har ved siden af for at kunne være sammen med dem vi elsker mest

jeg er ikke så klog, jeg ville bare sende dig et stort knus og sige, at du ER god til de vigtige ting og alt det andet er jo bare dillerdaller når det kommer til stykket

hvor er du sød trine.... sidder her med tårer i øjnene....

og du har ret, job er noget man har ved siden af.... familien er det vigtige....

det er sikkert noget pjat, indimellem føler jeg mig bare værdiløs... svært at beskrive...

jeg tror jeg trænger til at føle at jeg fungerer.... at min krop fungerer...

ka-ri-na skriver:

hvor er du sød trine.... sidder her med tårer i øjnene....

og du har ret, job er noget man har ved siden af.... familien er det vigtige....

det er sikkert noget pjat, indimellem føler jeg mig bare værdiløs... svært at beskrive...

jeg tror jeg trænger til at føle at jeg fungerer.... at min krop fungerer...

det kan jeg virkelig godt forstå, det må være dybt frustrerende at sidde så ung og føle at nu har kroppen bare sagt stop jeg ønsker så meget for dig, at den kommer til at fungerer på et niveau som er acceptabelt for dig, og her ved jeg jo, at din rolle som mor spiller rigtig meget ind i din frustration.

Tjuhl skriver:

det kan jeg virkelig godt forstå, det må være dybt frustrerende at sidde så ung og føle at nu har kroppen bare sagt stop jeg ønsker så meget for dig, at den kommer til at fungerer på et niveau som er acceptabelt for dig, og her ved jeg jo, at din rolle som mor spiller rigtig meget ind i din frustration.

ja det gør det.... Nikoline´s trivsel betyder alt for mig....

:0)

Jeg har ingen kloge ord at komme med....
Ville blot lige sige at jeg har læst dit indlæg og det gør mig rigtig trirst

Karina du er en fantastisk kvinde, mor og kone!

TbCp skriver:

Jeg har ingen kloge ord at komme med....
Ville blot lige sige at jeg har læst dit indlæg og det gør mig rigtig trirst

Karina du er en fantastisk kvinde, mor og kone!

det var ikke meningen søde... du skal ikke være trist....

tak Tina!

ka-ri-na skriver:

det var ikke meningen søde... du skal ikke være trist....

tak Tina!

Det gør mig trist at du føler som du gør... at du er bange for du liger på kanten af en depression... det er noget af det værste jeg selv har oplevet.