Hvordan holder I håbet oppe?

Riksen skriver:

Ja, det er virkelig frustrerende ikke at kunne slappe af, når man virkelig ønsker, at kunne tage det som det kommer. Og det er virkelig hårdt at gennemgå sin cyklus med alle de humørsvingninger...

Jeg prøver også at tænke på noget andet, men det er så svært. Jeg har godt nok et par eksaminer plus et speciale at tænke på, så meget af min energi skal jeg jo bruge på det. Men frygter alligvel, at 'projekt-baby' er ved at blive en tvangstanke... og det er jo ikke godt.

Så synes jeg at du skal kaste dig over dine eksamener og speciale, som om det gjaldt liv eller død... :-)

Er du blevet undersøgt ved egen læge? både for at få taget blodprøver, om du danner æg osv. osv.? Jeg var jo 35 år da vi startede med projekt baby og det er mit det første barn, så allerede efter 1/2 år blev jeg testet for de forskellige ting. Det var da ihvertfald også en mulighed.

Leneur skriver:

Så synes jeg at du skal kaste dig over dine eksamener og speciale, som om det gjaldt liv eller død... :-)

Er du blevet undersøgt ved egen læge? både for at få taget blodprøver, om du danner æg osv. osv.? Jeg var jo 35 år da vi startede med projekt baby og det er mit det første barn, så allerede efter 1/2 år blev jeg testet for de forskellige ting. Det var da ihvertfald også en mulighed.

Jamen, det må jo så være min plan

Nej, jeg er ikke sådan rigtigt blevet undersøgt, men i forbindelse med aborten og den efterfølgende ægløsning havde jeg dannet nogle cyster - og jeg blev så scannet lige før påske for at se om de var forsvundet, og det var de! Og lægen sagde, at min livmoder så rigtig fin ud, så jeg må gå ud fra at det hele er i orden.

kender helt og særdeles hvad du gennemgår.
Jeg er selv dybt fustreret. Har lige været rigtig rigtig ked af det idag.
Vi har prøvet 12 mdr. nu. Og hvorfor sker der ikek noget. Det kører i hovedet på en hele tiden Så ved præcis hvordan du har det

Kruse90 skriver:

kender helt og særdeles hvad du gennemgår.
Jeg er selv dybt fustreret. Har lige været rigtig rigtig ked af det idag.
Vi har prøvet 12 mdr. nu. Og hvorfor sker der ikek noget. Det kører i hovedet på en hele tiden Så ved præcis hvordan du har det

Ja, vi er en del, der kæmper - og det hjælper egentligt at vide, at man ikke er alene.

Jeg har lige fået mens i dag, så jeg er også helt nede. Det er ikke sjovt... folk siger jo altid: "Bare tænk på noget andet, det skal nok komme" Men det er ikke bare sådan lige at gøre.

Vi må jo bare støtte hinanden herinde.

til dig

Riksen skriver:

Hej piger!

Ja, som overskriften lyder: hvordan holder I håbet og modet oppe, når I måned efter måned får jeres mens og endnu en negativ test?

Jeg er begyndt at blive mere og mere ked af det, når mens kommer. Jeg føler ikke, at jeg er god nok, og jeg synes efterhånden det ser håbløst ud. Jeg forsøger ihærdigt at overbevise mig selv om, at hvis bare jeg slapper af, så kommer den positive test nok. Men jeg kan ikke - det er fysisk umuligt for mig. Lige så snart jeg i en længere periode ikke har tænkt på ægløsning, graviditet, tests osv., mærker jeg et niv i underlivet eller måske en stikken i brysterne, og straks tænker jeg: gad vide?... Og det er jo ikke at slappe af. Og når jeg så får mens, så ryger jeg ned i et sort hul - i mere eller mindre grad.

Jeg synes det er enormt hårdt at være på denne følelsesmæssige rutsjetur... har brug for hjælp til at slappe af og være mig selv igen...

- Rikke

 

 

Man skal ikke tænke på "Nu skal jeg blive gravid" Når man har sex.. Man skal ikke tænke på det for meget og ikke hver gang man har sex...

Jeg tænkte på det konstant, og fik afvide, man skal ikke tænke på det, så kan der gå længere tid før man bliver gravid...

Det er nok helt fuldstændig rigtigt at man ikke skal tænke på det og som alle folk siger, det tar den tid det tar. MEN det er jo bare ikke rigtig noget man selv styre, det er det største man opnår i sit liv at blive mor og det er af rigtig stor betydning for forholdet, sexlivet og hele ens psyke at være barnløs.

Jeg synes helt sikkert du skal snakke med din læge om at blive undersøgt. Om ikke andet for at give dig lidt ro i sjælen om at alting er okay - og hvis der nu er noget galt så er det dumt bare at gå i 1 år endnu istedet for at kunne få den rigtige behandling

Knus en Sofie, som vist nok er lidt hormon-sur for tiden (dumme behandlinger) og som er VIRKELIG træt af kommentaren "hvis du bare ikke tænker på det, så kommer det"

Og igen, inden fornæmelse for noget, er nok bare letter hormonel og irritabel - undskylder på forhånd

ohhhh søde veninde - Det kommer til dig, jeg tror på dig :-)

Jeg har været i samme båd som dig i lang tid - og var også trist og modløs og negativ hver gang mens. viste sig - det blev nogengange til et helt nederlag der kunne ødelægge min dag.

Jeg valgte at gå i terapi hos en psykoterapeut og diskutere emnet med en vildt fremmed - hun var vildt dygtig og jeg fik en ro og en tro på mig selv igen. oh vupti efter to samtaler og på en dejlig ferie, hvor jeg bare nød frihed og sol og fremmede omgivelser med min mand, så blev jeg gravid. (og vi havde prøvet i 22 mdr. og været igennem 1 IUI - så jeg har også måtte være tålmodig til jeg næsten ikke kunne være tålmodig mere) 

Jeg har på intet tidspunkt kunne lade være med at tænke på graviditet - det er jo sådan et stort ønske så giv det lov til at fylde. Men måden man skal tænke på skal være positiv - du skal sige til dig selv, Jeg vil, jeg kan og det skal nok komme - min tålmodighed er sat på en prøve men jeg skal nok blive gravid. Når du får mens. skal du sige til dig selv, ok bedre held næste gang.

Der er en baby til jer alle - gør noget godt for jer selv, jeg prøvede f.eks. zoneterapi og det var så dejligt og afslappende. Jeg tror at det er vigtig at man er i balance følelsesmæssigt.

Mit bedste råd til dig er, at aktivt gøre noget godt for sig selv.

Mine to veninder blev også begge gravide under en ferie...så måske er det total afslappelse der er kodeordet?

Jeg ønsker virkelig at du snart bliver gravid - det er jeg sikker på at du bliver. Du er jo ung og sund og nu må du tro på at det nok skal lykkedes.

Mange hilsner

PIPI der sender dig mange mange positive energier -

Riksen skriver:

Hej piger!

Ja, som overskriften lyder: hvordan holder I håbet og modet oppe, når I måned efter måned får jeres mens og endnu en negativ test?

Jeg er begyndt at blive mere og mere ked af det, når mens kommer. Jeg føler ikke, at jeg er god nok, og jeg synes efterhånden det ser håbløst ud. Jeg forsøger ihærdigt at overbevise mig selv om, at hvis bare jeg slapper af, så kommer den positive test nok. Men jeg kan ikke - det er fysisk umuligt for mig. Lige så snart jeg i en længere periode ikke har tænkt på ægløsning, graviditet, tests osv., mærker jeg et niv i underlivet eller måske en stikken i brysterne, og straks tænker jeg: gad vide?... Og det er jo ikke at slappe af. Og når jeg så får mens, så ryger jeg ned i et sort hul - i mere eller mindre grad.

Jeg synes det er enormt hårdt at være på denne følelsesmæssige rutsjetur... har brug for hjælp til at slappe af og være mig selv igen...

- Rikke

 

 

Prøv at snak med lægen om det, er i blevet testet hos en fertilitetslæge?

Nu ved jeg ikke noget om din levemåde, men der er nogle bøger om at spise sig gravid, det kunne jo også være en mulighed

Krydser i hvert fald fingre for at det vil lykkes snart  Har hørt om mange som har prøvet i flere år og pludselig bliver de gravide.

Held og lykke herfra Kram

MoarJ skriver:

Man skal ikke tænke på "Nu skal jeg blive gravid" Når man har sex.. Man skal ikke tænke på det for meget og ikke hver gang man har sex...

Jeg tænkte på det konstant, og fik afvide, man skal ikke tænke på det, så kan der gå længere tid før man bliver gravid...

Du har ret, og mit fornuftige jeg ved det godt, men mit følsomme jeg lystrer ikke. Det er svært...

Sofiekdk skriver:

Det er nok helt fuldstændig rigtigt at man ikke skal tænke på det og som alle folk siger, det tar den tid det tar. MEN det er jo bare ikke rigtig noget man selv styre, det er det største man opnår i sit liv at blive mor og det er af rigtig stor betydning for forholdet, sexlivet og hele ens psyke at være barnløs.

Jeg synes helt sikkert du skal snakke med din læge om at blive undersøgt. Om ikke andet for at give dig lidt ro i sjælen om at alting er okay - og hvis der nu er noget galt så er det dumt bare at gå i 1 år endnu istedet for at kunne få den rigtige behandling

Knus en Sofie, som vist nok er lidt hormon-sur for tiden (dumme behandlinger) og som er VIRKELIG træt af kommentaren "hvis du bare ikke tænker på det, så kommer det"

Og igen, inden fornæmelse for noget, er nok bare letter hormonel og irritabel - undskylder på forhånd

Præcis! Man bliver så træt af andre, der hele tiden siger 'bare tage det roligt' - det er så meget lettere sagt end gjort. Og hvor ville jeg gerne kunne tage det roligt... virkelig!

Jeg har talt med min dejlige kæreste, og vi har aftalt, at jeg kontakter min læge på mandag og booker en tid. Nu må der gerne snart ske noget, for som du siger; det er bedre at blive tjekket end at gå og vente i lang tid, hvor man i stedet kunne være i behandling, hvis nu der skulle være noget galt.

Tak for din forståelse - det er rart at vide, at der er andre, der kender til følelsen af desperation og fortvivlelse.

Knus en Rikke, der på ingen måde er fornærmet