Er det kun mig ?

qp skriver:

Nej nej jeg tror hellere ikke du har ment det sådan... Jeg pointerer bare, at der både skal være plads til dem der har børn, ønsker børn og dem der ikke ønsker (flere) børn

Jeg kan sagtens forstå det er svært og føles pisse hamrende uretfærdigt, at en el anden bare ved en ups'er blir gravid og vil have det fjernet imens andre virkelig må kæmpe for det

Men har du tænkt på, at dit indlæg nok hellere ikke er så fedt at læse for de andre der ønsker aborten?

Jeg vil lige slå fast jeg har fuld forståelse og medfølelse for dem der er nød til at vælge abort, det var også fordi ejg havde brug for at komme ud med nogle følelser og om andre kunne have det ligesådan, at man kan have det svært med det, uden det har noget med personen eller indlæggene at gøre, håber jeg får mig selv forklaret rigtigt

Jeg er helt med på dine tanker omkring det at vitterligt at ønske sig et barn og så andre vælger at få det fjernet kan være svart følsemæssigt.

havde det selv sådan da vi prøvet at blive gravide.

Tog ikke dit indlæg som en kratik af at unge mødre er dårlige mødre ej heller ikke at folk som vælger at få det fjernet er dårlig mennesker. men mere ens egen følser om ønsket af få et barn og det bare ikke lykkes, det er det som gør at man sku bliver lidt bitter, men det syntes jeg også der skal være plads til. så længe man ikke sviner andre folk til men bare udtrykker en følser.

katrine26

Anonym skriver:

Jeg har intet imod abort, slet ikke, synes det er synd man skal opleve det, men er sikker på der er en grund til valget, tror også bare ejg ville høre om andre godt kunne havde det svært følelsesmæssigt, fordi man selv ønsker at være gravid, så det har jo ikke noget at gøre med dem der står i situationen eller et indlæg, men bare følelserne omkring det

Ja, jeg kan sagtens forstå dig. Man bliver lidt frustreret og man kan ikke lade det være med at tænke "why me???" Derfor skal man styre tankerne og skubbe dem væg, for ellers kommer der en grå sky over hovedet og alt bliver gråt og trist. Man blokere mange ting. Og jeg ved, at det er nemmere sagt end gjord men man skal prøve. Jeg selv prøver at styre tankerne i andre situationer.

katrine26 skriver:

Jeg er helt med på dine tanker omkring det at vitterligt at ønske sig et barn og så andre vælger at få det fjernet kan være svart følsemæssigt.

havde det selv sådan da vi prøvet at blive gravide.

Tog ikke dit indlæg som en kratik af at unge mødre er dårlige mødre ej heller ikke at folk som vælger at få det fjernet er dårlig mennesker. men mere ens egen følser om ønsket af få et barn og det bare ikke lykkes, det er det som gør at man sku bliver lidt bitter, men det syntes jeg også der skal være plads til. så længe man ikke sviner andre folk til men bare udtrykker en følser.

katrine26

tak, du forstod lige mit indlæg, og rart at høre andre også kan have de følelser

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd, ville jeg høre om det kun er mig der kan have det rigtig svært ved at sidde på siden her og læse om piger der ønsker abort?

Vi ønsker meget at blive forældre, mere end noget andet, og har prøvet længe, synes vi ihvertfald selv. Men har det bare så svært ved at sidde på baby-siden og når man i forvejen hører om andre der bliver gravide og nogle som uønsket bliver eller hovsa bliver gravide og så beholder barnet er en ting, at forholde sig til, men synes virkelig jeg kan have det rigtig følelsesmæssigt svært ved at høre om frivillige aborter.

Det er jo ikke fordi jeg ikke kan forstå det, men har bare så svært ved det, eller når teenagere bliver gravide, og så beholder det(tænker hvor man ikke er myndig) men det værste er igen det med aborterne hvor man så meget ønsker et lille ønskebarn, hvor man lidt føler andre kaster det væk, eller ikke passer godt nok på, ved godt det kan forekomme selvom man beskytter sig meget( jeg er aldrig blevet uønsket gravid, eller gravid hvor det ik er planlagt) men er jeg den eneste der kan have det enormt svært med det.

har valgt at være anno, fordi jeg ik vil støde nogen, og heller ønsker at blive dømt

Jeg forstår godt din tanke. Jeg har tit tænkt på hvordan verden i helhed er sat sammen med sådan nogle ting. Jeg synes det er utrolig synd og høre om folk der virkelig kæmper for at få et barn og der går måske flere år før der sker noget.

Nu er det ikke for at vade i den men da jeg var 16 år fik jeg en abort og da jeg skulle hentes i bil blev jeg hentede af min mors venner som ikke kunne blive gravide og de var igang med adoptere. Ikke nok med at jeg havde dårlig samvittighed over at jeg havde fået den abort så synes jeg det var synd at de skulle hente mig efter jeg havde fået en frivillig abort nu hvor de slet ikke kunne få børn. Jeg følte mig som en dårligt menneske og det kan jeg stadig gøre

Kære Anonym

Jeg kan sagtens følge hvordan du har det. Tror at os som kæmper for at få et barn, er meget opslugt af hele projektet, og derfor også bliver påvirket - rationelt eller ej, på at nogen vælger en abort.

I virkeligheden handler det vel netop om, at man godt kan føle, at andre har det man så inderligt ønsker og at det gør ufatteligt ondt, at blive mindet om uretfærdigheden i denne verden. Hvor skævt fordelt det hele kan virke.

Jeg vil gætte på, at det ikke er altid du har det sådan, men i perioder hvor det hele er lidt ekstra hårdt? 

Samtidig tror jeg det er en helt normal og velkendt følelse hos mange som kæmper for at få et barn. Det kan virke dybt forkert, og tomt, at nogen vælger en abort, når man - også jeg opfatter dem som meget meget heldige.

Men man skal huske, at vi ikke får alle nuancer med herinde, og der ofte ligger en dybere grund bag valget om en abort, og en abort ikke er en glædelig handling.

Tror virkelig det er meget meget få kvinder, som er ligeglade og ikke bliver påvirket af en abort. Om man så kan forstå deres beslutning, er en anden sag i mine øjne. Grundende kan være mange, og svære at forklare med ord. Nogle beslutninger kan kun mærkes, ikke forklares... Jeg vil tro abort ofte er med på den liste.

Bare det at vi vælger at være anonyme, viser hvor følsomt og tabu belagt emne dette er. Men jeg kan sagtens følge dig, for har det på samme måde ind imellem.. ihvertfald langt hen ad vejen.

Low skriver:

 

Jeg forstår godt din tanke. Jeg har tit tænkt på hvordan verden i helhed er sat sammen med sådan nogle ting. Jeg synes det er utrolig synd og høre om folk der virkelig kæmper for at få et barn og der går måske flere år før der sker noget.

Nu er det ikke for at vade i den men da jeg var 16 år fik jeg en abort og da jeg skulle hentes i bil blev jeg hentede af min mors venner som ikke kunne blive gravide og de var igang med adoptere. Ikke nok med at jeg havde dårlig samvittighed over at jeg havde fået den abort så synes jeg det var synd at de skulle hente mig efter jeg havde fået en frivillig abort nu hvor de slet ikke kunne få børn. Jeg følte mig som en dårligt menneske og det kan jeg stadig gøre

jeg syntes da ikke du skal havde dårlig samvittighed over noget du har gjordt som 16 året men mere være stolt over den beslutning du tog da det på dette tidspunkt føltes som det rigtige at gøre

Men kan godt sætte mig ind i at det nok var lidt ubekvæmt at side i en bil med folk som kæmper for at få et barn.

katrine26

Low skriver:

Jeg forstår godt din tanke. Jeg har tit tænkt på hvordan verden i helhed er sat sammen med sådan nogle ting. Jeg synes det er utrolig synd og høre om folk der virkelig kæmper for at få et barn og der går måske flere år før der sker noget.

Nu er det ikke for at vade i den men da jeg var 16 år fik jeg en abort og da jeg skulle hentes i bil blev jeg hentede af min mors venner som ikke kunne blive gravide og de var igang med adoptere. Ikke nok med at jeg havde dårlig samvittighed over at jeg havde fået den abort så synes jeg det var synd at de skulle hente mig efter jeg havde fået en frivillig abort nu hvor de slet ikke kunne få børn. Jeg følte mig som en dårligt menneske og det kan jeg stadig gøre

Sjovt nok ser jeg slet ikke sådan på det, du var kun 16, og gjorde det der var det rigtige for dig, jeg kan også sagtens forstå dem der vælger abort, og hvorfor nogle måske får børn selvom de kun selv er børn/teenagere og ikke ønsker en abort, det er nok også bare fordi man sidder med en masse frustration og følelser når man ønsker børn. Men jeg synes da helt klart der skal være plads til alle med deres beslutninger, og synes da det er bedre man vælger barnet fra, hvis man ikke føler man kan give det en god opvækst(bla fordi man selv er 16 og ikke engang er færdig med skolen) end at man får barnet, og det bliver rigtig hårdt, og man fortryder.

havde en klassekammerat der tidligt fik barn, som virkelig ahr fortrudt hun ik fik en abort, selvom hun elsker ungerne, hun ahr to, og nr to skulle også ha været en abort, men kæresten overtalte hende til at beholde barnet hvilket hun også fortryder, og det syne sjeg jo også er synd, specielt hvis hun en dag komemr til at sige det overfor børnene eller lignende, eller som nu hvor hun viser det, ved at gå meget i byen, og ikke "gide" dem så meget nu hvor de er begyndt i skole er synd for børnene

Anonym skriver:

Kære Anonym

Jeg kan sagtens følge hvordan du har det. Tror at os som kæmper for at få et barn, er meget opslugt af hele projektet, og derfor også bliver påvirket - rationelt eller ej, på at nogen vælger en abort.

I virkeligheden handler det vel netop om, at man godt kan føle, at andre har det man så inderligt ønsker og at det gør ufatteligt ondt, at blive mindet om uretfærdigheden i denne verden. Hvor skævt fordelt det hele kan virke. Du har ret i at det nok er sådan det forholder sig, også i jeg ikke altid har det sådan, som du skriver nedenunder.

Jeg vil gætte på, at det ikke er altid du har det sådan, men i perioder hvor det hele er lidt ekstra hårdt? 

Samtidig tror jeg det er en helt normal og velkendt følelse hos mange som kæmper for at få et barn. Det kan virke dybt forkert, og tomt, at nogen vælger en abort, når man - også jeg opfatter dem som meget meget heldige. J eg har fuld forståelse for nogle vælger abort, tror netop også det bare kan være svært at blive mindet om noget man selv ønsker, og ja uretfærdigheden i, at jeg som virkelig ønsker en lille bebs ikke har fået ønsket opfyldt, hvor en der ikke ønsker det(ihvertfald ikke endnu) skal gennemgå noget så forfædeligt at få en abort, eller måske få et barn, mens man selv er "barn" og hellere ville have ventet til man havde oplevet noget af verden.

Men man skal huske, at vi ikke får alle nuancer med herinde, og der ofte ligger en dybere grund bag valget om en abort, og en abort ikke er en glædelig handling.

Tror virkelig det er meget meget få kvinder, som er ligeglade og ikke bliver påvirket af en abort. Om man så kan forstå deres beslutning, er en anden sag i mine øjne. Grundende kan være mange, og svære at forklare med ord. Nogle beslutninger kan kun mærkes, ikke forklares... Jeg vil tro abort ofte er med på den liste.

Bare det at vi vælger at være anonyme, viser hvor følsomt og tabu belagt emne dette er. Men jeg kan sagtens følge dig, for har det på samme måde ind imellem.. ihvertfald langt hen ad vejen. Tror jeg helt sikkert du kan have ret i, man kan nemt føle man skal forsvare sine følelser og at det ikke er okay, og ja det er et meget følsomt og tabubelagt emne, desværre

Tak for svaret