filmen knækkede for mig i dag

Camilla du er en sej mor.

Jeg har måske 2 børn, men jeg ved ikk om jeg alle dage ville kunne magte at have 2 Cassandra på en gang, selvom hun er en dejlig nem pige.

Jeg VED at du kan klare alt omkring dine børn også sygedom og dumme nætter, for det kn gode mødre. Træt bliver du nok, men det ville jo være normalt, og at bede om hjælp er ikk en svaghedstegn, jeg synes det er en stryke. For det betyder du/man vbed at man har behov for hjælp og det har alle. Dem der siger ne LYVER.

P.s Jeg vil da jer komme og holde dig med selskab og hygge med dine bøtter.

Milka skriver:

det fungerer fordi jeg kører pigerne ret stramt – eller fordi de bare er født artige, jeg ved det ikke helt. men problemet i denne konstellation af én forælder og to børn er imidlertid at der ikke rigtig er plads til afvigelser, for det vipper mor af pinden! føler ofte at jeg kører på lånt tid, der må for helvede da snart komme nogen mellemøresbetændelser eller usammenhængende nattesøvn eller noget andet jeg bare ikke kan magte ...

tænker altid at tingene kunne være meget værre!

Det er nok der, jeg vil gå galt i byen - er bare ikke særlig god til at køre tingene stramt...ungerne er for stædige og jeg er for blød...tror jeg...

Kan godt forstå din tanke om at køre på lånt tid - situationen er bare mere ustabil, når man står med eneansvaret...jeg selv kan få helt ondt i maven ved tanken om det KÆMPEansvar det er, at være alene med børnene...jeg har mange tænk-nu-hvis-tanker, jeg skal stoppe, når jeg er alene med dem, for det nytter bare ikke...generelt er jeg nok bare ikke særlig god til at være alene, jeg er en af den slags mennesker, der får energi af at være sammen med andre; jeg bliver rastløs og mut af at være alene...og når børnene stadig er så små, så synes jeg lidt det er at være alene, når jeg er sammen med dem...selvom det måske ikke rigtig giver nogen mening rent logisk...

Nå det blev en masse vrøvl om mig og mit...summa summarum, så tror jeg det gælder om at stoppe sine tanker, når de går på udflugt i hvad-nu-hvis-verden og så samtidig nyde, når det går godt i stedet for at frygte, når det ikke gør det...

Hvor længe har du planer om at gå hjemme med pigerne? Jeg tænker det må være hårdt at have dem derhjemme hele tiden? At du måske trænger til flere pauser, hvor du kan undgå at skulle gå rundt på listefødder med blafrende ører (som jeg kan forestille mig, du gør, når pigerne sover )?

Milka skriver:

har et par meget genstridige tøser lige nu og havde et totalt melt-down i eftermiddags. begyndte bare at stortude og kunne slet ikke holde op igen. så bandede jeg min stolthed langt væk og ringede til min mor og hulkede at jeg havde behov for hjælp. hun kom med det samme og tog totalt over.

jeg tror jeg går rundt og bygger en masse usynlig stress op. små ting i hverdagen med to tumlinger bliver pludselig nok til at udløse et vulkanudbrud. jeg prøver at være jævn og stærk, for deres skyld, men nogengange så ramler det bare

mht pigerne så fornemmer jeg at de kommunikerer at vi skal gå fra to lure til én om dagen. jeg ved det ikke, må prøve mig frem! i dag, fx, sov de slet ikke fra kl. 10 og til de (modvilligt) blev lagt i seng kl.18. og nøj hvor har de bare været besværlige, skændes om legetøjet, skubber til hinanden og er bare megahys begge to. og jeg har bare ikke nerver til der der lige nu, af en eller anden årsag.

nu sover de (endelig) og min mor er gået ud for at handle ind og vil lave mad til os i aften. sidder her, stadig i mit nattøj, og føler mig ret trist til mode.

det undrer mig fisme ikke søde Camilla! tænk på alt det du har om ørerne!!! jeg tror det er ganske normalt at få et melt down...